De omstridte uddannelsesparathedsvurderinger kan være på vej væk. I hvert fald som vi kender dem.

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) er en vurdering af, om folkeskoleelever er fagligt, socialt og personligt klar til at starte på en erhvervsuddannelse eller på gymnasiet.

På Bjerringbro Skole har flere af eleverne oplevet at svinge mellem ikke-parat og parat i de sidste år i folkeskolen.

En af dem er Nicklas Lauge Nielsen, der i 8. klasse blev vurderet ikke-uddannelsesparat. Men han var glad for også at få et socialt pejlemærke.

- Den vurdering synes jeg ikke skal droppes, fordi der får man at vide, om man er klar både fysisk og psykisk til at komme i gymnasiet, siger han.

I dag foreslår børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ellers helt at droppe de personlige og sociale vurderinger af skoleelever.

Elever 'tog sig sammen' efter vurdering

Men det er altså ikke alle, der støtter en afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingerne (UPV).

Ulla Halskov Christiansen er klasselærer i 9.N på Bjerringbro Skole, og hun bruger UPV'en konstruktivt.

- På en eller anden måde synes jeg faktisk, det er ærgerligt. Fordi det har jo gjort, at nogle af de elever, som ikke var uddannelsesparate, har taget sig sammen. De har fået noget glæde ud af den ekstra samtale, de får med en UU-vejleder, siger læreren.

En anden af tilhængerne er Peter Møller Hansen, der blev erklæret ikke-parat i 8. klasse på Bjerringbro Skole. Men det fik han lavet om på i 9. klasse.

- Jeg blev lidt presset, fordi ens forældre er ikke helt tilfredse med det. Men når man ikke bliver erklæret uddannelsesparat, så er det bare op på hesten og gøre sit bedste i skolen, siger han.

Ulla Halskov Christiansen understreger, at "stemplet" som ikke-uddannelsesparat ikke er noget, man bare giver eleverne uden en samtale. Og hun kommer til at savne UPV'en som motiverende værktøj i hverdagen.

- Når vi har dem til skole-hjem-samtale og får en snak om, hvordan de kan blive uddannelsesparate, så bliver samtalen konkret. Hvad kan man gøre? Og så hjælper det, for de unge finder ud af, at der er en chance for at blive parate - "okay, jeg skal gøre sådan og sådan", lyder det fra læreren.

Skal ikke vurdere folks personlighed

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil bruge de penge, man sparer på at vurdere alle elever, til at øge mængden og samtaler og vejledninger for elever, der har brug for det.

- Jeg synes ikke, at samfundet skal vurdere folks personlighed og lade det være afgørende for, om de kan komme ind på en ungdomsuddannelse. Det må handle om, om man er fagligt klar, siger Mattias Tesfaye til DR.

I 2021 blev 1.930 skoleelever vurderet ikke-uddannelsesparate på grund af manglende sociale og personlige færdigheder.

Ministerens forslag om, at det skal være slut med at vurdere eleverne på to parametre - nemlig om de er personligt og socialt klar til ungdomsudannelser som STX, HHX eller EUD, kommer efter en arbejdsgruppe har foreslået at droppe UPV'en.

Ifølge Regitze Spenner Ishøy, der er næstformand i foreningen Skole og Forældre, og har siddet med i arbejdsgruppen, var vurderingen af personligheden skyld i øget mistrivsel for de unge.

- Den her vurdering af deres sociale og personlige kompetencer lagde et ekstra pres på de unge, siger hun.

Det kan 18-årige David Bay Andersen fra Odense nikke genkendende til. Han fik en våd klud i ansigtet, da han i 9. klasse blev vurderet ikke-parat.

- Jeg farede jo en lille smule vild. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle, eller hvad mine fremtidsplaner nu var. Jeg skulle til at lave om på det hele og mine forældre blev rigtig sure og irriterede over, at sådan et par enkelte ord - ikke uddannelsesparat - kunne sætte en stopper for, hvad jeg skulle, siger han.

Derfor er David Bay Andersen, der i dag går på den forberedende grunduddannelse for at blive klar til en ungdomsuddannelse, glad for, at UPV'en kan være på vej væk.

- Jeg synes, det er en god idé at droppe det, for det gjorde mig rigtig ked af det, og jeg er sikker på, at der er rigtig mange andre, som også er blevet rigtig skuffede og kede af det, siger han.

Karakterer står alene tilbage

Hvis børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye får held med at sløjfe uddannelsesparathedsvurderingen med hjælp fra Folketingets partier, så kan der vise sig at være en bagside af medaljen.

For hvis vurderingen af de personlige og sociale kompetencer forsvinder, så står kartaktererne alene tilbage. I 9. klasse på Bjerringbro ville nogle elever ønske, at det sociale i stedet kunne trække op.

- Så er det jo ikke så meget sociale kompetencer som for eksempel gruppearbejde, der tæller. Så er det kun karakterer, man går ud fra. Det vil heller ikke være så mega godt, siger Peter Møller Hansen fra 9.N.

Ministeren vil efter påske indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en erstatning for uddannelsesparathedsvurderingen.