Muhammedtegninger nomineret til Cavlingpris

Der har været sagt meget både for og i mod Jyllands Postens 12 karikaturer af profeten Muhammed. Nu er manden bag, Flemming Rose, blevet nomineret til dansk journalistiks fornemste pris.

Jyllands Postens kulturredaktør, Flemming Rose, er nomineret til den prestigefyldte Cavlingpris for sit forsvar for ytringsfriheden efter offentliggørelsen af Muhammedtegningerne.

Flemming Rose optrådte hyppigt i både danske og udenlandske medier, hvor han forsvarede den kontroversielle beslutning om de tolv tegninger, der bragte den muslimske verden i oprør og en dansk ambassade i brand.

Kødskandale blandt de nominerede

Udover Flemming Rose, så er journalisterne Christian Degn og Stine Skriver nominerede til prisen for DR's forbrugermagasin Kontants historier om gammelt kød, som i dag har fældet forbrugerminister Lars Barfoed.

Hvem der vinder prisen bliver afsløret den 3. januar 2007.

Facebook
Twitter