Mulige forbrydere går fri: 'Det er sager om vanvidskørsel og økonomisk kriminalitet'

Retssikkerheden er truet, når antallet af henlagte sager i anklagemyndigheden er tredoblet på fem år, lyder det.

Mulige forbrydere går fri, og ofrene må se langt efter retfærdighed. Antallet af henlagte sager i anklagemyndigheden er steget fra 8846 i 2014 til 21.249 i 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Anders Németh tager sig i stigende grad til hovedet.

Forsvarsadvokaten kan sagtens genkende billedet af et meget presset retssystem, hvor der er sket en stigning i antallet af henlagte sager i anklagemyndigheden fra 8.846 i 2014 til 21.249 i 2019.

- Der er masser af sager, der droppes, hvor jeg som forsvarer må tage mig til hovedet. For det er sager, der kunne have ført til dom, siger Anders Németh, der også er medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg.

- I forhold til retssikkerheden er det helt uacceptabelt for ofrene. Det er det i øvrigt også for dem, der bliver sigtet, fordi skal leve med en sigtelse i alt for lang tid, siger han.

Anders Németh gør opmærksom på, at henlagte sager sagens kan dreje sig om eksempelvis vanvidskørsel og økonomisk kriminalitet.

Dommere: Grænsen er nået

Justitsminister Nick Hækkerup (S) erkender over for Berlingske, at anklagemyndigheden og politiet "er spændt til bristepunktet", og at det bliver hans største opgave at råde bod på det i det kommende år.

I Dommerforeningen genkender formand Mikael Sjöberg et retssystem, der er mere end presset. I hans øjne er der kun én løsning på problemet:

- Vi kan ikke reformere os igennem det her. Lige nu kan jeg ikke se andre muligheder, end at der skal flere ressourcer til i alle led. Ellers bliver de led, der ikke får tilført ressourcer, en flaskehals for de andre led, siger han.

Med led mener han politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen.

- Hvis man øger ressourserne hos politi og anklagemyndighed og så ikke øger tilsvarende hos domstolene, stopper sagerne bare hos os, for vi har også nået en kapacitetsgrænse nu, siger Mikael Sjöberg.

Forening: Uoverskuelige konsekvenser

Over en årrække har det været en politisk prioritet at få flere midler tilført politiet. Det er også den nuværende regerings ønske at finde 1,2 milliarder kroner ekstra på finansloven til politiet i 2020.

Men anklagerne og de andre led i retssystemet er blevet forbigået, lyder det fra flere sider. Formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist kalder konsekvenserne "ubehagelige og uoverskuelige".

- Jeg fatter ikke, at det har kunnet hobe sig sådan op, uden at man i tide har gjort opmærksom på det fra ansvarligt hold.

Forsvarsadvokat og formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

- Det her sætter meget store spørgsmålstegn ved den tryghed og sikkerhed, som alle regeringer i de sidste mange år har sagt, at de er optaget af. Noget tyder på, at man har brugt alt, alt for mange kræfter på terrorbekæmpelse og andre spektakulære forbrydelser, siger Bjørn Elmquist.

Han understreger, at den type sager kan "være vigtigt nok":

- Men man må aldrig nå dertil ved, at man nedprioriterer behandlingen af de her almindelige sager i det omfang, som vi nu ser. Det bliver meget svært at reparere det her, siger Bjørn Elmquist.

Både De Radikale og Enhedslisten har taget sagen op i finanslovsforhandlingerne, som efterhånden lakker mod enden.

Nogle af de penge, der er sat af til politiet, bør gå til anklagerne, mener Enhedslisten.

Det var meningen, at politikerne her i efteråret skulle have forhandlet om de fremtidige rammer for politiet - og altså også om en styrkelse af anklagerne.

Men justitsminister Nick Hækkerup har udskudt drøftelserne til foråret - blandt andet fordi opgaven er så vigtig, at den ikke skal forhastes.

Det har imidlertid vakt kritik fra både støttepartierne og blå blok, for noget skal gøres - og hellere før end senere, mener de.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk