Museerne drukner i fund fra graveglade danskere - nu er der fundet en løsning

Med ny platform kan alle danskere se, hvad der er gjort af arkæologiske fund i deres egen kommune.

Et arkæologisk fund bliver for det meste gjort i mulden på en mark.

Men nogle gange kan det også ske - eller nærmere ske igen - midt på et skrivebord på Moesgård Museum.

- Hold da kæft, det er faktisk et ret vildt fund, udbryder lektor i arkæologi på Aarhus Universitet Andres Dobat og samler en lille pose med en metalgenstand op fra skrivebordet.

- Det er jo....prøv lige at se!, siger han og drejer overrasket genstanden i hånden.

- Det er en bronze-agtig pyntegenstand, hvor der så stikker to menneskehoveder frem. Det er i sig selv enormt sjældent. Man kan se frisuren, næsten, øjnene. Jeg har ikke set noget lignende før.

Brikker i danmarkshistorien

Andres Dorbat er egentlig i gang med at forklare, at danske metaldetektorbrugere og amatørarkæologer i disse år indleverer så mange arkæologiske genstande, at landets museer har svært ved at nå at få dem undersøgt og registreret.

Derfor ligger de - som det lille pyntebeslag - i årevis i kasser og på depoter rundt omkring på landets museer uden at være til glæde for hverken forskningen eller offentligheden.

Et problem, som nu bliver løst med en ny platform, hvor amatørarkæologerne selv kan uploade deres fund, så de med det samme bliver tilgængelige for både museernes fagfolk og for danskerne.

- Det er derfor, vi laver det her system. Så alle kan se så vanvittig spændende ting, som denne her, siger han.

- Hvert fund er jo en brik i det store puslespil, der er danmarkshistorie. Det tilhører alle, og derfor skal alle have adgang til det.

Sådan fungerer den nye platform

  • En amatørarkæolog kan via sin telefon uploade sit fund allerede ude på marken.

  • Et billede af genstanden plus GPS-koordinatet, der har stor arkæologisk værdi, er dermed registreret.

  • Efterfølgende kan finderen tilføje flere oplysninger og billeder og derefter indlevere sit fund på sit lokale museum.

  • Museernes arkæologer kan i den anden ende verificere oplysningerne fra metaldetektorbrugere.

  • Fundene er derefter tilgængelige for alle på hjemmesiden metaldetektorfund.dk, hvor de første fund allerede kan ses nu.

I de seneste år er det blevet mere og mere populært at gå med metaldetektor, og det vurderes, at der lige nu findes omkring 4.000 detektorbrugere i Danmark.

Det stigende antal har betydet, at antallet af fund er eksploderet.

Mens der i 2014 blev indleveret omkring 7.000 fund til danefævurdering, var tallet sidste år steget til over 14.000 genstande. Alene på Nationalmuseet.

Der findes lige nu ikke et overblik over, hvor mange fund detektorbrugerne gør i alt, men Andres Dobat vurderer, at tallet fra Nationalmuseet kun udgør en brøkdel af fundmængderne.

Den nye platform skal derfor også hjælpe med at lette arbejdsbyrden for museerne, som årligt bruger omkring otte årsværk på at taste fundene ind i forskellige it-systemer.

En stor del af det arbejde vil fremover blive gjort af amatørarkæologerne og skal herefter blot verificeres af fagfolkene, som i stedet kan koncentrere sig om forskning og formidlingen af fundene.

Og det er en opgave, man roligt kan overlade til de danske detektorbrugere og amatørarkæologer, som i langt de fleste tilfælde tager deres hobby meget alvorligt og har en stor historisk viden, siger Andres Dobat.

- Vi har verdens bedste metaldetektorbrugere i Danmark. Vi er verdensmestre i metaldetektor. De er enormt kompetente og vidende. Og med platformen kan vi få bragt den viden i spil.

På siden kan detektorbrugerne også uploade fund, som lige nu ikke bliver vurderet til at have arkæologisk værdi.

- Det kan være en musketkugle eller en mønt fra 2. Verdenskrig, forklarer Andres Dobat.

- Men jeg vil da gerne se, hvor mange mønter fra 2. Verdenskrig der bliver fundet rundt omkring. Og vi ved jo ikke, hvilke spørgsmål fremtidens arkæologer vil stille, så derfor er det vigtigt, at de her fund registreres, selv om de ikke ender på et museum.

Et pilgrimsmærke uploadet på den nye platform. Mærket har et reliefbillede af en helgen og var en ting, pilgrimme tog med hjem som souvenir fra valfartssteder. En slags historisk køleskabsmagnet. Foto fra metaldetektorfund.dk

Man tænker kun fremad

På en pløjemark ved den lille by Knardrup går Freddy Arntsen i efterårssolen. Han er en af de føromtalte verdensmestre.

Siden han var lille, har han interesseret sig for arkæologi, og i dag bruger han en stor del af sin fritid med sin metaldetektor rundt omkring på landets marker og som formand for Furesø Detektorgruppe.

- Alting går så stærkt i dag. Man tænker kun en vej, og det er fremover. Man glemmer, hvor man kommer fra, siger Freddy Arntsen, når han skal forklare, hvorfor han elsker at gå rundt med sin metaldetektor.

- Det store formål er selvfølgelig at redde det, der er i jorden. Vores kulturarv. Havde det ikke været for os, havde der været mange byer og områder, vi ikke havde vidst noget om. For man kan ikke se på overfladen, at her for eksempel har ligget et kloster, siger han.

Freddy Arntsen er glade for det nye system. Både fordi det giver ham mulighed for at overlevere mere af sin viden til fagfolkene på museet og til sine amatørkolleger, men også fordi han håber, at museerne hurtigere kan få verificeret de genstande, han indleverer.

Det giver håb om, at han en dag får svar fra fagfolkene på sit indtil videre fineste fund - et spænde som han selv vurderer til at være fra 1250. Han indleverede det i 2012, men har endnu ikke fået svar fra fagfolkene.

Hvad kan være danefæ?

  • Genstande af guld samt sølvgenstande fra før 1700

  • Bronzegenstande fra oldtid og vikingetid

  • Sten og andre genstande med runer, helleristninger eller anden inskription

  • Ornamenterede sager af ben, tand eller hjortetak

  • Flintgenstande, hvis der findes flere på samme sted

  • Stenskulpturer, importerede stensager af for eksempel fedtsten

  • Ravsmykker og skeletrester

  • Se flere eksempler på, hvad danefæ kan være her

  • Uforarbejdede dyreknogler er ikke danefæ, men de kan være danekræ