Museumsdirektøren, professoren og fremtidsforskeren spår om livet efter pandemien: Corona vil ændre os for altid

Historisk set giver pandemier varige forandringer i samfundet, og det kommer også til at ske efter corona.

Farvel til kram og håndtryk.

Goddag til forsamlingsforbud, afstand, håndsprit og mundbind.

Hjemmeskole og hjemmearbejde har de fleste af os stiftet bekendtskab med det seneste år, hvor vi generelt bare har været mere hjemme.

Mange af os drømmer om igen at kunne gå til koncert, at samles 80 mennesker til den store familiefest, at kunne rejse ud i verden og igen kramme dem vi holder af.

Men vores liv vil på nogle punkter være forandret for altid, når coronavirussen har sluppet sit faste og faretruende greb om vores tilværelse.

Historien fortæller os, at pandemier skaber varige ændringer i samfundet, og denne pandemi er ingen undtagelse.

- En pandemi, som den vi gennemlever lige nu, er et chok for vores privatsfære, vores arbejdsliv og for den globale dagsorden, og chok giver forandringer, siger Daria Krivonos.

Hun er fremtidsforsker og direktør for Instituttet for Fremtidsforskning.

21Søndag har spurgt hende og direktøren for Nationalmuseet, Rane Willerslev, samt professor i psykologi og radiovært Svend Brinkmann, hvordan vores liv vil se ud, når vi er forbi coronapandemien.

- Jeg er ret sikker på, at noget har forandret sig for altid, men det er meget svært at sige, hvad der følger med af forandringer, siger Rane Willerslev.

Coronaepidemien er jo ikke voldsom i sammenhæng med andre som Pesten i Europa, men vi har jo historisk lært rigtig mange ting af de epidemier, siger Rane Willerslev.

Håndsprit er kommet for at blive

Svend Brinkmann tror blandt andet, at vi vil fortsætte med at have en øget opmærksomhed på hygiejne og blive ved med at spritte flader af og bruge håndsprit.

- Det var bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt vi lærte de her vaner og har vænnet os til ikke at give hånd. Det er jo ellers en virkelig indgroet praksis i vores del af verden, som har været der siden Vikingetiden, siger han.

Daria Krivonos forudser, at de ting, der har vist sig at være nemmere under coronatiden, vil blive en mere fast del af vores tilværelse, mens de mere besværlige ting vil forsvinde på den anden side af pandemien.

- Meget mere vil blive koncentreret om hjemmet. Måden vi arbejder på vil i stigende grad være en blanding mellem, at det er helt legitimt at arbejde hjemme og at være på kontoret, når man har brug for at se nogle mennesker og brug for at være fysisk til stede, siger hun.

Det har været en øjenåbner for os alle

Daria Krivonos tror hurtigt, at vi vil vende tilbage til igen at røre ved hinanden. Det kan vi simpelthen ikke undvære.

- Biologisk er vi berøringsbaserede væsner. Så snart den overhængende fare er ovre, og man ikke længere frygter for sit helbred, så tror jeg, man vil gå tilbage til, at vores berøringsbehov vil blive opfyldt på samme måde, spår fremtidsforskeren.

Jeg tror, at mange flere aktiviteter vil blive centreret om ens matrikel, men jeg tror, tempoet på mange måder er noget, der vil gå tilbage til det gamle, folk arbejder jo stadig meget, og laver meget, så træner de hjemme i stuen i stedet for, siger Daria Krivonos.

Rane Willerslev forklarer, at coronapandemien har været en øjenåbner for mange i forhold til hvor højt et tempo, deres liv er kørt i. Også for ham selv.

Allerede før corona var der en offentlig debat omkring stress og for mange timer på arbejdspladsen, hvor mange ønskede, de havde mere tid til familien.

Coronakrisen vil betyde, at flere vil komme til at arbejde mindre, tror han.

- Da Danmark lukker ned, bliver vi som familier tvunget til at leve lidt mere som vores forfædre levede – tæt sammen som en slags produktionsenhed.

- Det var en meget positiv oplevelse for min egen familie, fordi vi blev så tømret sammen. Jeg fik pludselig lov til at opleve børnene i deres hverdag. Og der kom en bevidsthed omkring, hvad er det egentlig, jeg bruger mit liv på, fortæller Rane Willerslev.

Kommer vi til at skrue ned for tempoet?

Svend Brinkmann kalder coronatiden for en 'opbremsning i samfundhastigheden', som skal minde os om, at ikke alt i vores liv behøver at gå så hurtigt.

- Vi har længe haft en tid præget af social acceleration, hvor vi skiftede bolig, job og partner hurtigre end nogensinde før. Pludselig bremsede det hele, og vi fik mere tid, siger han.

Men for nogle af os vil pausen under coronatiden alligevel ende med at blive kortvarig, ligesom når vi rejser på ferie og får et afbræk i hverdagen for kort efter at vende tilbage til 8-16-jobbet, børnenes ugentlige fritidsaktiviteter, egne fritidsaktiviteter, madlavning, rengøring og fuldt program i weekenderne.

Det forudser Daria Krivonos i hvert fald.

- Det er en midlertidig fornemmelse, som vi kender det, når vi har været på ferie, at man har været mere sammen med sin familie og har koblet fra i en periode, men de fleste af os er tilbage i hamsterhjulet på godt og ondt efter en uge, siger hun.

Der vil komme en fornyet opmærksomhed på det lokale, på det mere rodfæstede og på det nære i det hele taget efter corona, siger Svend Brinkmann.

Bliver et pejlepunkt for de kommende generationer

Om vi ender i hamsterhjulet igen eller ikke vil kun tiden vise.

Uanset hvad vil coronapandemien sætte sig i vores allesammens bevidsthed i mange år fremover, mener Svend Brinkmann.

- Det er måske også det, der gør, at man kan knytte en lille smule håb til, at vi kan lære et eller andet af denne her virus og den krise, den har bragt med sig. Det vil være et pejlepunkt for de kommende generationer også, siger Svend Brinkmann.

Tre andre epidemier der ændrede Danmark

  • Kolera i 1853

  • I juni 1853 udbryder der en massiv koleraepidemi i København, der skal ende med at vare indtil oktober samme år. I løbet af de få måneder, epidemien varer, bliver mere end 7.000 københavnere smittet. 4.700 dør. Det er især de ældre, der dør.

  • Den spanske syge i 1918

  • I sommeren 1918 begynder danske læger at notere et unormalt højt antal influenzatilfælde. En læge i København registrerer for eksempel 842 smittede på en uge i begyndelsen af juli – og 3.862 ugen efter. Det er meget unormalt - ikke mindst for årstiden.

  • Mange patienter bliver hårdt ramt, og helt unormalt for en influenza er det især de 20-40-årige, som ser ud til at være særligt udsatte.

  • Polio i 1953

  • I sommeren 1952 bliver hovedstadsområdet ramt af en ny virusepidemi.

  • Denne gang er det polio, der rammer. Et virus, som angriber de nervecentre i rygmarven, som styrer musklerne. Bliver lungemuskulaturen ramt, kan sygdommen være dødelig, fordi man ikke kan trække vejret.

  • Epidemien starter i København, men den breder sig hurtigt til resten af landet, inden den ebber ud efter sommeren 1953.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk