Musiklytning bringer cyklister i fare

Trafikeksperter advarer cyklister mod at lytte til musik, mens de kører. For det nedsætter opmærksomheden og øger risikoen for ulykker.

Cyklister lever livet farligt. Særligt hvis de lytter til musik, mens de cykler. (Arkivfoto) (Foto: Jeppe Michael Jensen © Scanpix)

Eksperter og politikere ser med stor bekymring på det stigende antal cyklister, der lytter til musik, mens de kører.

Formanden for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Svend Krarup Nielsen, siger, at mange højresvingsulykker med cyklister og lastbiler skyldes, at cyklisten har nedsat opmærksomhed, fordi han hører musik fra mp3-afspiller, radio og mobiltelefon.

Farligt som promillekørsel

Direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed René la Cour Sell sammenligner det med promillekørsel.

-Man hører ikke det, man skal i trafikken, siger han ifølge Politiken.

Foreslår kampagne

Færdselsloven intet siger om transportable musikafspillere, og Rådet for Større Færdselssikkerhed og Dansk Cyklistforbund mener, at det er for tidligt at lovgive sig ud af problemet med de musikelskende cyklister.

De to organisationer vil først lave en kampagne og se om det virker, inden man foreslår at gribe ind med forbud mod at lytte til musik mens man cykler.

ExternalContent