Muslimer kræver flere undskyldninger

En række muslimske foreninger er stadigvæk ikke tilfredse med Jyllands-Postens udmeldinger. De kræver en utvetydig undskyldning fra avisen. Det kom frem på et møde i Islamisk Trossamfund.

Imamerne forklarer, at der er opstået tvivl om Jyllands-Postens undskyldning. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

En række muslimske foreninger er stadigvæk ikke tilfredse med Jyllands-Postens udmeldinger. De kræver en utvetydig undskyldning fra avisen. Det kom frem på et møde i Islamisk Trossamfund i eftermiddag.Arbejdsgruppen, der er nedsat af 27 muslimske foreninger over hele landet, holdt mødet i moskeen i Københavns Nordvest-kvarter. Formålet var at finde løsninger i den tilspidsede konflikt omkring de 12 tegninger af Muhammed.Tvivl om undskyldningJyllands-Posten undskyldte i går, at tegningerne havde krænket så mange muslimer, men ifølge imamerne og de muslimske organisationer har chefredaktør Carsten Juste efterfølgende trukket i land.- Vi savner en klar udmelding, hvor avisen undskylder krænkelsen. At de holder fast i den og ikke efterfølgende kommer med en tvetydig udmelding, siger talsmanden for de 27 muslimske foreninger, imam Ahmed Akkari.Arbejdsgruppen mener desuden, at der er forskel på den undskyldning, som Jyllands-Posten har givet i Danmark og den, der er givet på arabisk til muslimer i udlandet.Tilfreds med Foghs udmeldingPå pressemødet kom det frem, at imamerne var tilfredse med de udmeldinger, som statsminister Anders Fogh Rasmussen er kommet med de seneste dage.Imam Abu Laban fra Det Islamiske Trossamfund går endnu længere i sin vurdering af Anders Fogh Rasmussens udtalelser. Han kalder statsministerens udmelding for "en milepæl".- Den første reaktion var tæt på at være en klar udmelding, men nu viser han sit engagement og ansvar, siger Abu Laban til Ritzau.Afstand fra flagafbrændingImam Ahmed Akkari indrømmede, at reaktionen fra den arabiske verden var kommet bag dem. Samtidig tog han afstand fra flagafbrændinger af Dannebrog og afbrænding af billeder af Anders Fogh Rasmussen.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532a65d76187a215d0abfb63

Facebook
Twitter