Når landets elever hver morgen tager i skole, går flere ind ad døren til en muslimsk friskole.

I 2007 gik 3.278 elever på muslimske friskoler. I 2015 var tallet steget til 4.785.

Dermed er antallet af elever på muslimske friskoler steget med 46 procent på otte år. Det viser tal fra den uafhængige tænketank Kraka.

Beregningerne viser også, at mere end hver 13. elev med ikke-vestlig baggrund nu går på en muslimsk friskole frem for en folkeskole eller en anden grundskole.

23 muslimske friskoler

I øjeblikket findes der 23 muslimske friskoler i landet, hvoraf halvdelen ligger i København.

Friskolerne er forskellige, men har også fællestræk, forklarer antropolog Anette Haaber Ihle, der er lektor på University College Sjælland, hvor hun har forsket i muslimske friskoler.

- En muslimsk friskole er en skole, som enten i sit grundlag henvender sig til forældre, som er muslimer. Eller som i sit indhold, sin undervisning, sine fag orienterer sig om islam eller runder islam, siger hun.

Selvom skolerne henvender sig til muslimer, og der ikke er mange etnisk danske børn blandt eleverne, mener Anette Haaber Ihle ikke, at skolerne er et problem før elevernes integration i det danske samfund.

- Man lærer lige så meget om Danmark, som man skal, fordi man jo følger friskoleloven, og det bliver der holdt kontrol med. Så indholdsmæssigt er der ikke noget at komme efter, siger hun.

Ønske om høj faglighed

Forældre vælger ifølge Anette Haaber Ihle at sende deres børn på muslimsk friskole, fordi de ønsker, at deres børn bliver så dygtige som muligt:

- De muslimske friskoler er meget orienterede omkring det faglige niveau, og det er det, forældrene efterspørger. Forældrene vil gerne have succes for deres børn, og det betaler de for af få midler.

Elever på muslimske friskoler klarer sig faktisk fagligt bedre end folkeskoleelever med samme etniske baggrund, viser en analyse fra Kraka.

Ved grundskolens afgangsprøver i 2007 til og med 2014 opnåede de muslimske friskoleelever samlet set et gennemsnit, der var 1,5 karakterpoint højere end elever med lignende etnisk baggrund i andre grundskoler som folkeskolen.

Samtidig viser analysen, at de muslimske friskoleelever har 5,6 procentpoint større chance for at være færdige med en ungdomsuddannelse, fem år efter at de har afsluttet deres skolegang på den muslimske friskole.

Og at de fem år efter endt skolegang har 7,1 procentpoint højere chance for at have påbegyndt en videregående uddannelse.

I sin analyse har Kraka taget højde for, om det kan være forældrene og ikke skolen, der er årsag til, at eleverne klarer sig bedre fagligt på muslimske friskoler.

- Det er faktisk sådan, at mødrene har en lille smule lavere indkomst og en lille smule lavere uddannelse (end mødre i andre grundskoler med samme etniske baggrund red), siger Nicolai Kaarsen, der er ledende økonom i Kraka.

- Så det tyder altså ikke på, at det er på grund af en stærkere social baggrund. Det kan tyde på, at det er noget, der sker ude på skolerne, der gør de her børn bedre, uddyber han.

Artiklen fortsætter under grafikken.

I marts i år indgik Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti en aftale om at skærpe tilsynet med de frie grundskoler.

Partierne blev samtidig enige om at ændre friskoleloven, så det direkte fremgår, at eleverne skal uddannes til at begå sig i et frit samfund med demokratisk folkestyre.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby sagde i den forbindelse ikke skjul på, at ændringerne især havde sigte på muslimske friskoler.