Muslimske friskoler underretter ti gange mindre om udsatte børn

Kommunen er sidste udvej, siger skoleleder på muslimsk skole - ekspert advarer om, at det kan gå ud over barnets trivsel og mulighed for at følge med i skolen

Børn i muslimske friskoler, der er udsat for vold, misbrug eller omsorgssvigt, risikerer at få mindre hjælp fra det offentlige end børn i den øvrige grundskole.

Det er ifølge lektor på University College Sjælland Annette Haaber Ihle konsekvensen af, at de muslimske friskoler laver langt færre underretninger til kommunen end i den øvrige grundskole.

Det er en gennemgang, DR har lavet af underretnings- og elevtal, der viser, at det forholder sig sådan.

Af gennemgangen fremgår det, at der generelt i grundskolen - det vil sige folkeskoler, efterskoler, specialskoler, fri- og privatskoler m.m. - laves én underretning for hver 34. elev, mens der på de muslimske friskoler skal 358 børn til, før der laves en underretning.

Og det er et problem, mener Annette Haaber Ihle, der har forsket i kultur og medborgerskab på muslimske friskoler i Danmark. Som et led i forskningen har hun lavet feltarbejde på en række muslimske friskoler.

- Det er enormt vigtigt, at barnets tarv varetages. Hvis forældrene ikke er stand til det, og skolen ikke gør noget ved det, så har vi et problem. Så får vi en gruppe af børn, som ikke trives og som ikke lærer noget, siger Annette Haaber Ihle.

Hun afviser, at de færre underretninger kan skyldes, at der er mindre at underrette om på de muslimske friskoler end i eksempelvis folkeskolen.

- På de muslimske friskoler, hvor jeg har været, er der en ret stor gruppe af udsatte børn. Forældrene er ofte arbejdsløse eller har sociale problemer, mange er kommet hertil som flygtninge og kan være traumatiserede. Derfor kunne man godt forvente, at de har mindst lige så mange børn, der er udsat for overgreb eller omsorgssvigt.

En af de muslimske friskoler, som er tilbageholdende med at gå til kommunen og underrette, er Al-Hilal Skolen i Københavns Nordvestkvarter.

Sidste år blev der lavet nul underretninger om skolens 190 elever, der har rødder i blandt andet Libanon, Syrien, Irak og Somalia. En del af eleverne bor i ghettobebyggelsen Mjølnerparken.

- Vi underretter ikke med det samme, siger skoleleder Aziz El-Wali, der tager imod DR's udsendte på sit kontor. Han uddyber:

- Hvis madkassen er for dårlig, eller hvis et barn en gang imellem tisser i bukserne, så prøver vi at løse tingene selv, kontakter forældrene og siger, at de skal have noget ekstra tøj liggende på skolen.

- Vi er en smule tolerante, og vi har nogle lærere, som føler sig klædt på til at kunne løse problemerne.

Aziz El-Wali fortæller, at skolen har en fast procedure for, hvordan lærerne i samarbejde med en sundhedsplejerske og SSP-konsulent holder øje med elevernes trivsel, og at kommunen anses som sidste udvej.

- Men hvis et barn lider overlast, skal kommunen involveres. Der er grænser for, hvor meget vi selv må løse, siger Aziz El-Wali

Al-Hilal Skolen har underrettet om elever tre-fire gange i de 15 år, Aziz El-Wali har været skoleleder, fortæller han.

Også færre underretninger på kristne friskoler

DR's gennemgang af elev- og underretningstal viser også, at de kristne friskoler underretter mere end de muslimske, men stadig ligger under gennemsnittet for hele grundskolen.

Annette Ihle Haaber fra University College Sjælland mener, at det kan skyldes en anderledes kultur på de religiøse friskoler.

- Der er stærkere sociale netværk, end der er i folkeskolerne. Forældrene går måske i kirke, moske eller etnisk forening sammen og har derfor bedre forståelse for hinandens situation. Lærerne er også involveret i det spind af relationer på kryds og tværs omkring skolen, og det kan betyde, at der opstår en kultur, hvor man ikke går til kommunen med mistanke om overgreb. Det kan også spille ind, at mange af forældrene kommer fra lande, hvor med god grund har mistillid til staten, siger lektoren.

Skoleleder Aziz El-Wali peger omvendt på, at det kan være en kulturbarriere, der får lærerne i folkeskolen til at underrette mere.

- I folkeskolen kan lærerne have mindre erfaring med børn og forældre af anden etnisk herkomst end dansk. Så når de ser noget, de ikke forstår, så går de til kommunen, selv om det i virkeligheden handler om en misforståelse mellem to kulturer.

Hos Dansk Friskoleforening understreger formanden, at der ingen undskyldninger er for ikke at underrette.

- Det kan tyde på, at ikke alle er bevidste om, at man faktisk er forpligtet til at underrette til kommunen, når det handler om børns mistrivsel, vold, alkohol og så videre, siger formand for Dansk Friskoleforening Peter Bendix, der nu vil følge op på sagen:

- Vi vil tage fat i det her og fortælle vores medlemsskoler om de forpligtelser, der er om underretninger, og hvordan man kan gøre det i praksis.