Musvåge havde den farlige H5N1 virus

Det var den farlige H5N1 virus, der i går blev fundet i en dansk musvåge, meddeler Danmarks Fødevareforskning. Beskyttelses- og sikkerhedszonen på sydvest Sjælland fortsætter derfor.

De nærmere undersøgelser af influenzavirus fra den musvåge, der i aftes blev konstateret smittet, er nu afsluttet. Og der er tale om virus af typen H5N1.

Det meddeler Danmarks Fødevareforskning efter at have dyrket virus fra musvågen.Sammenlignes med andre fundDanmarks Fødevareforskning sender nu virus til EU's referencelaboratorium i England til verifikation. Der forventes svar på det i løbet af en til to uger.Herudover sender Danmarks Fødevareforskning virus til influenza-afdelingen på Statens Serum Institut.Her vil den blive sammenlignet med influenzavirus fra andre steder i verden, og det vil blive kortlagt, hvor tæt det virus, der er fundet i musvågen, er beslægtet med fundene i Europa og Asien.Resultat var ventetFødevarestyrelsen oplyser, at det var forventet, at der var tale om typen H5N1. Derfor reageredeman allerede i går med oprettelsen af beskyttelses- og sikkerhedszoner på sydvest Sjælland.Disse beskyttelseszoner fortsætter derfor uændret nu.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532c677e6187a216b8e80b3chttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53ad583ba11f9d1748b8a5cchttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53ad583ca11f9d1748b8a5cf

Facebook
Twitter