Myndighed med bøn til danskerne: Hold fast i spareøvelse trods lave strømpriser

I august kostede en kilowatt-time el i gennemsnit 3,5 kroner. I oktober var prisen i snit nede på en krone.

Grafik: Nathalie Nystad.

Bare fordi priserne på strøm er på vej ned på grund af det milde efterår, er det ikke tid til at slække og holde op med at spare på energien.

Sådan lyder det fra Energistyrelsen.

- Ja, det ser bedre ud med priserne, end det gjorde for en måned siden, men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og tro, at krisen er afblæst, siger vicedirektør Stine Leth Rasmussen.

Det er stadig fornuftigt at holde fast i nogle af de nye vaner, mange danskere har tillært sig under energikrisen som for eksempel at holde øje med elpriserne og måske endda vaske tøj eller køre opvaskemaskinen om natten, mener vicedirektøren.

Priser nærmer sig sidste efterår

Prisniveauet i oktober nærmer sig det niveau, som prægede energimarkedet sidste efterår.

For hele oktober kostede en kilowatt-time el i gennemsnit en krone uden afgifter, tariffer og moms. I august var prisen 3,5 kroner, forklarer chefkonsulent Kristian Rune Poulsen fra interesseorganisationen Green Power Denmark.

Priserne er faldet, fordi gaslagrene er fyldt op, og fordi vi er gode til at spare på gassen, forklarer vicedirektøren fra Energistyrelsen.

Derudover har vejrforholdene været med os.

Vinden har blæst, hvilket har givet masser af vindenergi, og så har oktober været en forholdsvist varm måned, hvorfor efterspørgslen på el, varme og gas har været begrænset.

Og priserne kan meget vel stige igen.

- Vi kan desværre nok ikke forvente, at elpriserne fortsætter med at falde. Det er sandsynligvis en midlertidig situation, at vi har et markant overskud af gas og dermed forholdsvis lave elpriser, siger Kristian Rune Poulsen.

Energipriserne er nemlig et øjebliksbillede, påvirket af flere forskellige ting, som lynhurtigt kan ændre sig igen, forklarer Stine Leth Rasmussen.

Blandt andet efterspørgslen, prisen på brændstof, priserne på kul og gas.

Men også hvor meget vand, der er i de nordiske vandkraftmagasiner, hvor mange atomkraftværker i Europa, der er i brug, samt hvor meget vinden blæser.

- Derfor svinger priserne på time-, dags-, måneds- og sæsonbasis og kan meget hurtigt svinge op igen, særligt hvis det bliver koldt og vindstille.

Grøn energi fra blandt andet vindmøller kommer til at udgøre en større del af det danske energiforbrug i fremtiden, mener Energistyrelsen. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Fremtiden kalder på et fleksibelt energiforbrug

For som vinteren sætter ind, og kulden banker på, begynder vi at bruge mere energi, og det vil trække på lagrene.

- Vi forventer stadigvæk, at der vil være knaphed og høje priser på gas på den længere bane i Europa. Vi ser ind i en knap forsyningssituation næste år, når gaslagrene skal fyldes op før fyringssæsonen. Så kriserne er ikke afblæst.

Ifølge Stine Leth Rasmussen er der tre primære grunde til at holde fast i energispareøvelsen:

  • For at tage toppen af energiregningen.

  • For at bidrage til den fælles forsyningssikkerhed i Danmark og hele Europa.

  • Hjælpe den grønne omstilling.

Stine Leth Rasmussen mener, at vi skal indstille os på at skulle have det, hun kalder et "fleksibelt energiforbrug" i fremtiden, fordi den grønne, danske energi er sværere at opbevare, og priserne derfor vil svinge mere.

- Selv når den umiddelbare gasknaphed er overstået, kommer vi til at leve i en energifremtid, hvor vi har mere vind- og solenergi, og det betyder, at vi får brug for at være mere fleksible i vores forbrugsmønstre.