Myndigheder kræver vurderinger af ansøgere om statsborgerskab, som lægerne ikke kan levere

Ifølge Lægeforeningen er konsekvensen, at ansøgerne om statsborgerskab i sidste ende bliver gidsler.

Kan en patient gå til en danskprøve i sit eget hjem?

Vil en patient om fire år kunne deltage i danskundervisning?

Kan en patient gå op til en prøve i dansk, hvis patienten fritages for en del af prøven?

Det er nogle af de ting, læger siden 2018 har skullet forholde sig til, når patienter, der gerne vil have dansk statsborgerskab, tropper op i lægeklinikken. Det er nemlig sådan, at personer, der er svært og langvarigt syge, kan søge om dispensation fra sprogkravene og kravet om bestået indfødsretsprøve i forbindelse med, at vedkommende søger om dansk statsborgerskab.

Til det formål skal personen bruge en lægeerklæring.

Der er imidlertid ét stort problem med reglerne for, hvordan man får sådan en: De vurderinger er lægerne ikke i stand til at lave. Sådan lyder det fra Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

- Som læger kan vi vurdere, om ansøger er syg. Vi kan vurdere, om handicappet vil bedres eller gå over. Vi kan ikke vurdere en persons forudsætninger for at bestå en prøve i dansk under bestemte forhold. Det er ganske enkelt ikke vores faglighed at vurdere.

Lægeforeningen: 'Ansøger bliver gidsel'

I 2018 blev kravene til, hvad lægerne skal forholde sig til, strammet. Samme år indgik de daværende regeringspartier Venstre, Liberal Alliance og Konservative sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti nemlig en ny indfødsretsaftale, hvor blandt andet dokumentationskravene i de såkaldte sygdomssager blev strammet.

Det blev et krav, at lægeerklæringerne skulle forholde sig konkret til prognosen for en bedring af ansøgerens tilstand og muligheden for, inden for en overskuelig periode, at kunne tilegne sig danskkundskaber.

I det følgende kan du se eksempler på noget af det, lægerne skal forholde sig til.

Men ifølge lægerne selv hører den slags vurderinger overhovedet ikke inden for det lægefaglige område.

Når lægerne bliver bedt om at forholde sig så specifikt til en ansøgers muligheder for at tage dele af de krævede prøver eller til at tage de krævede prøver med hjælpemidler, skyldes det den politiske aftale, der blev indgået i 2018.

Uoverensstemmelsen mellem myndighedernes krav og lægernes vurdering af, hvad de kan levere, går ifølge Camilla Rathcke ud over dem, det hele handler om.

- I sidste ende betyder det, at ansøger bliver gidsel, når der stilles uløselige krav til lægen, lyder det fra formanden.

Der bliver da også givet langt færre dispensationer end tidligere. Sidste år gav politikerne i indfødsretsudvalget dispensation til to personer, svarende til 2,3 procent af de i alt 86 ansøgere.

Det er det laveste niveau de seneste 20 år. Til sammenligning blev flertallet af ansøgerne fra 2011 til 2015 undtaget fra test og sprogkrav på grund af sygdom, hvor den højeste andel af dispensationer på ét år blev givet i 2014, hvor 98,5 procent af de 1.465 ansøgere fik ja.

Indfødsretsudvalget, der behandler dispensationssagerne, er fortroligt, og de ansøgere, der får afslag, hverken får eller har krav på en begrundelse. Ansøgerne ved dermed ikke, om de får afslag på grund af en mangelfuld lægeerklæring, eller om noget helt andet er årsag til afslaget.

Der er ikke sket noget siden 2019

Siden 2018, hvor de nye krav til lægeerklæringerne trådte i kraft, har Lægeforeningen pointeret, at der er en uoverensstemmelse mellem, hvad myndighederne ønsker sig af en lægeerklæring, og hvad lægerne faktisk er i stand til at levere.

Af samme grund skrev Lægeforeningen i 2019 et brev til Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye. Af brevet fremgår det, at myndighedernes ønske, stiller lægerne i en situation, hvor de skal udtale sig om mere, end de har belæg for.

På baggrund af brevet fra Lægeforeningen, meddelte ministeren i januar 2020, at han samme år ville indkalde parterne bag aftalen til en drøftelse af det faktum, at Lægeforeningen ikke mener, det er en lægelig kompetence at skelne mellem de forskellige danskprøver, herunder på hvilket niveau en ansøger vil kunne forventes at deltage eller bestå.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at der har været afholdt tre møder i løbet af 2020 og at ministeriet blandt andet er i kontakt med Sundheds- og Ældreministeriet.

Men der er imidlertid ikke kommet nogen konkret løsning på bordet. Behovet er dog ikke blevet mindre, understreger Camilla Rathcke:

- Der er behov for en dialog med myndighederne, så der kan udarbejdes et materiale, læger meningsfuldt kan udfylde. Og så der er en reel dispensationsmulighed for ansøgerne.

DR Nyheder har spurgt Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye, om han mener, det er tilfredsstillende, at der to år efter, at Lægeforeningen problematiserede situationen, endnu ikke er kommet en løsning.

Ministeren afviser at stille op til interview med DR Nyheder. I et skriftligt svar skriver ministeren:

- Jeg havde selvfølgelig gerne set, at vi allerede havde fundet en løsning. Jeg kan forsikre om, at der arbejdes på sagen. Der er dog tale om en kompliceret sag, og det er helt afgørende, at vi finder en løsning, der er gennemarbejdet og undersøgt til bunds.

FacebookTwitter