Myndighederne afslører socialt bedrageri for tæt på en halv milliard om året

Snyderiet kan være SU-modtageren, der har flyttet adresse, men fortsat bor hjemme eller den enlige mor, som ikke er enlig.

(Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen og Aslak Elias Kelkka © DR Nyheder)

Da kommunerne og Udbetaling Danmark gik på jagt efter socialt bedrageri i 2017, fandt de fejl og snyd til en værdi af 468 millioner kroner. Det beløb svarer til at ansætte omtrent 1.250 nyuddannede sygeplejersker på de danske hospitaler.

Og tallene fra første halvår af 2018 tyder på, at 2018 kan blive et rekordår: I årets første seks måneder fandt man snyd og fejl for 299 millioner kroner.

Det viser opgørelser fra Kommunernes Landsforening og Udbetaling Danmark.

Snyderiet kan eksempelvis være SU-modtageren, der har flyttet adresse, men fortsat bor hjemme ved mor og far, eller den enlige mor, som ikke er enlig.

- Jeg er tilfreds med, at vi går frem på området, og at vi får afsløret så mange sociale bedragere, som vi gør, siger Thomas Kastrup-Larsen, der er formand for KL’s Arbejdsmarked- og Borgerserviceudvalg.

I 2017 blev flere end 25.000 borgere undersøgt for socialt bedrageri, og her fandt man fejl og snyd i cirka 8.000 sager. I første halvår af 2018 var det tilfældet i omtrent 4.900 sager.

Selvom det langt fra er alle, der bliver undersøgt, som faktisk har snydt med ydelserne, så er Thomas Kastrup-Larsen tilfreds med den kontrol, der bliver foretaget i dag:

- Det er en vigtig indsats. Hvis vi skal have et velfærdssamfund, der skal hænge sammen og være legitimt, så kræver det, at vi kommer socialt bedrageri til livs, siger han.

Den holdning går igen hos Udbetaling Danmark:

- Vi kontrollerer, at de ydelser, som vi udbetaler, der sidste år var 217 milliarder kroner, går til dem, der skal have dem, og ikke andre, fortæller Dorthe Frykman Andersen, afdelingschef for Helhedsorienteret kontrol i Udbetaling Danmark.

- Der er ikke nogen af os, der har interesse i, at pengene ryger ud til de forkerte. Og det kan vi jo i hvert fald konstatere, at en bunke af dem gør, siger hun.

Ekspert kritiserer indsatsen i kommunerne

Thomas Kastrup-Larsen så gerne, at kontrolmedarbejderne i fremtiden kradsede endnu flere penge ind på at afsløre snyd, så længe det foregår i overensstemmelse med reglerne.

- Ét er, hvad der er i kommunernes interesse. Noget andet er privatlivets fred. Det skal også respekteres, siger han.

Men netop privatlivets fred glemmer kommunerne af og til, mener Nina Von Hielmcrone, der er ekstern lektor i socialret ved Aalborg Universitet og rådgiver ved Gellerupparkens Retshjælp.

For selvom mange kommuner godt kan finde ud af at overholde reglerne, når de laver kontrolarbejde, så er der også kommuner, der til tider går over stregen. Det kan eksempelvis ske ved, at kommunen presser borgerne til at give tilladelse til, at kommunens kontrolmedarbejdere må komme på besøg i tide og utide, fortæller hun:

- Så kommer medarbejderne på besøg meget tidligt om morgenen og nærmest ransager lejligheden ved at gå rundt og åbne skabe.

Derudover oplever Nina Von Hielmcrone også, at kommunerne til tider er forudindtagede i deres fortolkning af oplysninger:

- Det virker, som om nogle kommuner indsamler oplysninger, der kun peger i en bestemt retning – som ikke er til fordel for borgeren – og det er i strid med de forvaltningsprincipper, man skal følge.

Sociolog: Der mangler ensretning på området

93 af landets kommuner har en kontrolenhed eller et kontrolteam, der arbejder med at bekæmpe socialt bedrageri. Det viser en rundspørge, som DR Nyheder har foretaget.

Men til trods for at mange af kommunerne har medarbejdere dedikeret til at fange snyd med sociale ydelser, så kan der være problemer med kompetenceniveauet, fortæller Morten Frederiksen, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

- Til trods for at det her er en ret kompleks opgave, så har vi i Danmark ikke nogen formel uddannelse, hvor der stilles krav til, at man har nogle specifikke kompetencer, kan lave ordentligt efterforskningsarbejde eller kan interviewe folk på en måde, hvor man ikke forvrider fakta og så videre, siger han.

Og det kan være et problem og svække borgernes retsikkerhed, mener Morten Frederiksen:

- Der er ikke nogen stærke institutioner, procedurer eller kontrolsystemer omkring kontrolarbejdet, så det foregår på meget forskellige måder i kommunerne, og der er ikke megen kontrol med, om de regler, der er på området, bliver overholdt.

I Kommunernes Landsforening afviser Thomas Kastrup-Larsen kritikken. Han er overbevist om, at kontrolgrupperne i kommunerne er deres ansvar bevidst.

- Hvis man kigger ud i de enkelte kommuner, så fungerer det jo rigtig godt. Jeg har ikke hørt, at det skulle være en udfordring for kommunerne at rekruttere kvalificeret personale, siger han og fortsætter:

- Det kan sagtens være, hvis man går ud i samtlige kommuner, at man så kan finde en enkelt medarbejder eller to, som ikke er fuldt informeret i forhold til, hvad de skal. Men det generelle billede er, at kontrolmedarbejderne er velkvalificerede og effektive, og de arbejder ud fra en tilgang om, at det skal være så retskaffent som muligt.

Rundspørge om socialt bedrageri

  • DR Nyheder har i en rundspørge om socialt bedrageri talt med alle landets 98 kommuner.

  • 93 af kommunerne har en kontrolenhed eller et kontrolteam, der specifikt arbejder med socialt bedrageri.

  • Kommunerne har svaret i perioden 27. august til 23. oktober 2018.

Facebook
Twitter