Myndighederne: Ingen fare ved radioaktivt affald

Det er fortsat uklart, hvilken egn der skal lægge muld til det danske radioaktivt affald. Men det bliver pakket forsvarligt væk, så det ikke er til fare.

- Først pakkes det radioaktive materiale ind i en metaltromle, der er udgjort af to lag. Mellem de to lag er et fem centimeter tykt lag beton. Selve tromlen er pakket ind i en betonbeholder som befinder sig cirka 30 meter under jorden, siger Ole Kastbjerg Nielsen. (Foto: Mie Hvidkjær © DR)

Det danske atomaffald bliver pakket langt væk, så det ikke kommer til at udgøre en sundhedsfare, ifølge Dansk Dekommissionering.

Den 1. maj modtager sundhedsminister Bertel Haarder en rapport, der netop peger på fem eller seks mulige steder i Danmark at opbevare det radioaktive affald, der er kommet ud af forsøgsreaktoren ved Risø-anlægget.

Slutdepotet kommer til at bestå af 5.000 kubikmeter radioaktivt affald. Det svarer til, at man fylder en fodboldbane med affald i en meters højde.

Det farligste blev sendt til USA

De mest farlige brændselselementer er, ifølge direktør ved Dansk Dekommissionering Ole Kastbjerg Nielsen, allerede sendt tilbage USA.

- Brændselselementerne er udgjort af uran, som oprindeligt kommer fra USA og Danmark har modtaget uranet, med forhåndsaftale om at kunne aflevere det tilbage efter afsluttede forsøg, siger Ole Kastbjerg Nielsen til DR Nyheder.

Det er Dansk Dekommissionering ved Risø, der besidder det radioaktive affald.

Tilbage er det lav- og mellem-radioaktive materiale, der skal deponeres forsvarligt i cirka 300 år. Det skal Danmark selv håndtere.

- Derudover er der også 233 kilo brændselsstave fremstillet af lavtberiget uran, for hvilke der skal findes en særlig løsning, siger Ole Kastbjerg Nielsen.

"International løsning"

Folketinget har peget på, at Danmark skal forsøge at find en "international løsning". I hverdagssporg betyder det, at man vil sende de 233 kilo til deponering i udlandet mod betaling.

Ved Dansk Dekommissionering arbejder man dog fortsat på at kunne tilbyde en national løsning - også for de 233 kilo, der har en længere halveringstid.

Pakket ind i stål og beton

Men uanset hvilken egne af landet, der ender med at blive radioaktiv losseplads, så vil affaldet blive pakket forsvarligt væk.

- Først pakkes det radioaktive materiale ind i en metaltromle, der er udgjort af to lag. Mellem de to lag er et fem centimeter tykt lag beton. Selve tromlen er pakket ind i en betonbeholder som befinder sig cirka 30 meter under jorden, siger Ole Kastbjerg Nielsen.

Store dele af Vestjylland er udelukket

Jordbundsforholdene er i øvrigt vigtige for, hvordan slutdepotet vælges.

- Vi tager udgangspunk i tre geologier. Det drejer sig om lerjord, kalk og klippe. Sandet jord er ikke en mulighed, siger Ole Kastbjerg Nielsen.

Det udelukker for eksempel store dele af Vestjylland, der har særdeles sandet jord.

Kontakt til udlandet

De danske myndigheder har kontakt til blandt andre Belgien, Frankrig og Tyskland, hvor man har stor erfaring med slutdeponering af atomaffald.

- Men det kommer ikke på tale at skibe det til udlandet. Vi skal selv håndtere det her affald og det kan vi også gøre uden, at det kommer til at påvirke mennesker eller miljø efterfølgende, siger Ole Kastbjerg Nielsen.

Facebook
Twitter