Mysteriet om Tycho Brahes død

Et forskerhold under ledelse af den danske arkæolog Jens Vellev har undersøgt den danske astronoms lig. Nu foreligger resultatet.

I 2010 åbnede forskerne Tycho Brahes grav i Tynkirken i Prag.

Gennem mere end 400 års har den danske astronom Tycho Brahes død givet anledning til talrige spekulationer og myter.

Blev Tycho Brahe forgiftet med kviksølv, eller døde han af en anden årsag. Klokken 8 i dag får vi svaret på 400 års spekulationer når forskerne, der har undersøgt resterne af den verdensberømte danske offentliggør resultaterne af deres undersøgelser.

Tycho Brahe blev i 1601 sted til hvile i Tynkirken i den tjekkiske hovedstad Prag.

Flyttede fra Uranienborg til Prag

Næsten umiddelbart efter Tycho Brahes død begyndte rygterne om, at han var blevet forgiftet med kviksølv. Derfor har et danskledet forskerhold under ledelse af den danske arkæolog Jens Vellev fra Aarhus Universitet de sidste år forsøgt at komme til bunds i mysteriet.

Tycho Brahe arbejdere som astronom på Uranienborg på øen Hven i Øresund. Senere flyttede han til Prag i Bøhmen.

Den 13. oktober blev Tycho Brahe syg efter en middag hos en ven. Det menes, at han blev blevet behandlet med kviksølv, hvilket var almindeligt på den tid.

I 1901 blev Tycho Brahes skæg analyseret, og der blev fundet en forholdsvis høj koncentration af kviksølv.

Blev undersøgt i 1901

Det stoppede ikke myterne, så Jens Vellev besluttede at komme til bunds i Tycho Brahes mystiske død. I 2010 lykkedes det Vellev at få lov til at grave Brahes lig op. De seneste to år har forskerne undersøgt rester af den danske astrolog,

Ved at analysere knoglerester og hår har forskerne kunne fastslå, om Tycho Brahe selvmedicinerede sig med kviksølv over en længere periode, eller om den store dosis af giftstoffet var koncentreret inden for de sidste 30 timer af hans liv og dermed kunne indikere, at der var tale om mord.

Læs om resultatet af undersøgelserne her på dr.dk/Nyheder.

Facebook
Twitter