Hun er et af Danmarkshistoriens allerstørste Bronzealderikoner.

Nærmest lige siden, hun for 101 år siden blev fundet i sin egekiste, har eksperter skændtes om, hvem hun var, og hvor hun kom fra.

Det er Egtvedpigen, vi taler om. Teenageren, der i en alder 16-18 år blev begravet i en prominent høj nær Vejle iklædt en mavebluse og et knælangt snoreskørt.

Og her - snart 3.400 år efter hun døde - fortsætter spekulationerne.

Ved hjælp af en ny, avanceret teknologi vil Nationalmuseet nemlig genskabe hende som en avatar. Det vil sige et digitalt menneske med stemme og ægte menneskelig mimik.

- Vi har mange gange prøvet at rekonstruere ansigter, men det, der gør det her unikt, er, at hun kan tale tilbage, siger Rane Willerslev, der er direktør ved Nationalmuseet.

- Egtvedpigen rejser sig fra graven, var jeg ved at sige, og taler med dig, så du faktisk møder hende, tilføjer han.

Nyt, avanceret program

Hidtil har det kun været gigantvirksomheder med en stor pengetank, der har haft råd til at skabe de helt livagtige 3D-væsener, du kender fra konsolspil som Fifa og storfilm som Star Wars.

Men et særligt program, der hedder Metahuman, er blevet tilgængeligt for alle verdens udviklere.

Og som et af de første museer i verden bruger Nationalmuseet det nu til at vække et fortidsmenneske til live.

Men hvor sikker kan du egentlig være på, at den digitale version af Egtvedpigen, der kommer til at hilse på dig på Nationalmuseet, rent faktisk ligner den berømte teenager fra oldtiden?

Svaret er ikke ret sikker.

De få ledetråde

Egtvedpigen efterlod sig nemlig kun få genetiske spor. I hendes kiste var der negle, lidt tandrester, hendes hår og en smule hjernemasse tilbage.

Desuden viser et omrids, som hendes krop har efterladt i det koskind, hun lå på, at hun var omkring 160-165 centimeter høj.

Karin Margarita Frei, der er forskningsprofessor ved Nationalmuseet, har sammen med sin kollega seniorforsker Flemming Kraul undersøgt Egtvedpigens ældgamle tandemalje og lokker indgående.

Derfor ved de blandt andet, at hendes forreste tænder var slidte, at hun havde 23 centimeter langt hår, en hvirvel i baghovedet og var mellemblond.

Faktisk kan de genskabe hendes frisure næsten en til en, fortæller de.

- Så der er nogle ting, vi kan arbejde med, i forhold til hvor tæt kan vi komme på hende, og det, synes jeg, er helt fantastisk, fortæller Karin Margarita Frei.

Kvalificeret gætteri

Men når det gælder ting som hudtype, læbefylde og øjenfarve må eksperterne basere sig på mere – og mindre – kvalificerede gæt.

I det omfang, det er muligt, læner de sig op ad andre ledetråde, de har om Egtvedpigen og Bronzealderfolket generelt.

For eksempel ved museumsfolkene, at Egtvedpigen blev begravet en sommerdag, og derfor har de gjort hende lettere solbrun.

De har også en stærk formodning om, at den sidste periode af hendes liv var hård, så hun har fået svage, røde rander under øjnene.

Ligesom de hæfter sig ved, at hun havde en lille kam med sig i graven.

- Bronzealderen var en periode, hvor man gik op i, hvordan man så ud. Man redte sit hår, mændene barberede sig med små knive. Det var ikke nogle vilde, der rendte rundt med mudder i hovedet og ikke kunne finde ud af at vaske sig, forklarer Flemming Kraul og tilføjer:

- Derfor har vi også redt Egtvedpigens hår pænt.

Men der er punkter, hvor eksperterne helt må bruge deres fantasi. Ingen ved, om Egtvedpigen havde en dyb kløft i hagen, en skæv tud eller andre karakteristiske træk.

- Ansigtsform, læber og næse er eksempler på noget, hvor vi simpelthen ikke har noget at gå efter. Her har vi talt om, at det er vigtigt at gøre hende så neutral som muligt, fortæller Karin Margarita Frei.

Nationalmuseet samarbejder med virksomheden Khora om at genskabe Egtvedpigen. De er ikke færdige med hende endnu, men til venstre ser du det første bud på, hvor hun så ud. Til højre det nyeste.

Videnskab versus gætværk

Planen er, at avatarudgaven af Egtvedpigen bliver udstillet til november. Nationalmuseets eksperter arbejder stadig med udviklere og 3D-artister på at lave den endelige version af hende.

Når det færdige resultat er klar, vurderer de, at det vil hvile på 35-40 procent videnskab. Resten er gætværk. Eller kunstnerisk frihed, som de foretrækker at kalde det.

Det kan Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, ikke se nogen problemer i.

- Det er en fuldstændig forkert opfattelse, at videnskab og fantasi er noget, der står i modsætning til hinanden. Man bruger de fakta, man har, resten må skabes igennem fantasi, siger han og tilføjer:

- Det er vigtigt at gøre opmærksom på, hvordan hun er lavet. Hvad ved vi, og hvad fantaserer vi omkring? Så er det helt fair at bruge fantasien. Det ligger i videnskabens ånd, mener han.

Museumsdirektøren forudser, at det fremover bliver almindeligt sludre med digitale udgaver af historiske berømtheder som Struensee og Christian 4., når du går på museum.

Men han er spændt på, hvordan museets første forsøg på at genoplive et fortidsmenneske bliver mødt.

- Jeg er ret sikker på, hun vil blive modtaget med stor interesse, og så vil der være nogle, der synes, det er forfærdeligt, og nogle, der synes, det er fantastisk, men sådan er det altid, når vi rekonstruerer historien.

I videoen kan du se det foreløbigt bedste bud på, hvordan Egtvedpigen skal se ud. Der vil blive lavet flere rettelser, inden hun kommer på udstilling i november.