Myte eller fakta: Er man selv skyld i en diskusprolaps?

Rygspecialist Gilles Fournier be- og afkræfter de mange myter, der er, når det handler om diskusprolaps.

Sygefravær i forbindelse med rygsygdomme og -smerter koster årligt mere end 7 mia kroner i tabt produktion, viser de seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed. (Foto: Peter Dazeley © Peter Dazeley)

Det skønnes, at omkring 30.000 danskere årligt lider af smerter på grund af en diskusprolaps.

Og meningerne og myterne er mange, når snakken handler om diskusprolaps.

Skal man undgå at sidde ned, når man har en diskusprolaps, eller er inaktivitet i virkeligheden langt farligere for ryggen? Og bærer man egentlig selv skylden for sin diskusprolaps, eller er nogle mennesker mere disponeret for at få en diskusprolaps af genetiske årsager?

DR Nyheder har fremsat en række påstande til Gilles Fournier, der er overlæge og rygspecialist på Frederiksberg Hospital, så han kan be- eller afkræfte udbredte myter om, hvad man må og ikke må, når man har en diskusprolaps.

Gilles Fournier, overlæge og rygspecialist på Frederiksberg Sygehus.

Påstand: Man må ikke sidde ned, når man har en diskusprolaps

- Man kan ikke provokere en diskusprolaps til at blive værre ved at sidde ned. Det kan irritere noget, der er der i forvejen, så det gør ondt og kan give smerter. Hvis man har behov for at sidde ned, så gør man det, men hvis det begynder at gøre ondt, så skal man rejse sig op og få kroppen i bevægelse.

Påstand: Man må ikke bøje sig fremover eller krumme ryggen, når man har en diskusprolaps

- Det er forkert. En diskusprolaps heler ved bevægelse. Hvis man bøjer sig fremover, og det ikke provokerer eller gør ondt, så er det fint at gøre. Hvis det giver stærke smerter i ryg eller ben, så skal man selvfølgelig ikke gøre det. En diskusprolaps sidder forskellige steder fra person til person, så hvad der virker godt for nogle, virker ikke for andre.

En diskusprolaps heler hurtigere, hvis ryggen er i bevægelse.

Påstand: Der er bestemte øvelser, der gode mod diskusprolaps

- Der er ikke nogle specifikke øvelser, der er gode eller dårlige. Men man skal huske at bevæge sig, så der kommer blod til det ramte område, så det kan hele. Hvis man er stiv og inaktiv, heler diskusprolapsen ikke særligt hurtigt. Men der er ikke nogle specifikke øvelser, som kan bruges af alle. Det varierer ud fra størrelsen på diskusprolapsen, hvor den sidder, og hvordan patientens anatomiske bygning er.

- Det værste, man kan gøre for en diskusprolaps, er at være inaktiv. Inaktivitet er ikke godt generelt, men en diskusprolaps heler ved blodtilførelse og bevægelse. Så for at få blodforsyning til området er ryggen afhængig af bevægelse.

Påstand: Man er selv skyld i, hvis man får en diskusprolaps

- I langt de fleste tilfælde er man ikke selv skyldig, når man får en diskusprolaps. Folk får diskusprolapser, når de vender sig i sengen, kører bil eller har samleje. Det kan ske ved hvad-som-helst, hvis man er genetisk disponeret.

80 procent af alle diskusprolapser er genetisk betinget.

- 80 procent af det, der foregår i ryggen, er genetisk betinget. Så hvis du har en god genetik, så kan du løfte 10 tons om dagen, uden at det gør noget dårligt for ryggen. Men har du en svagere ryg, som er genetisk disponeret, så kan selv de mindste bevægelser føre til smerter og en eventuel diskusprolaps.

Påstand: Diskusprolaps og dårlig ryg skyldes en dårlig holdning

Nej, det passer ikke. Her spiller genetikken igen en stor rolle. En dårlig holdning kan give dig en overbelastning i nogle led, men det kan ikke give dig en diskusprolaps alene. Det kan fysiologisk ikke lade sig gøre.

'Sundhedsmagasinet' bliver sendt på DR1 tirsdag klokken 21.55. Derefter kan programmet også ses på DRTV.