TEMA: I løbet af efteråret sætter vi fokus på de myter, som bliver ved med at dukke op. Vi har spurgt en række førende eksperter inden for forskellige fagområder, hvilke myter og misforståelser de møder igen og igen, og som de gerne vil have vores hjælp til at få slået ihjel én gang for alle.

Her er de 10 bedste aktier”, ”De bedste aktier i 2018” og ”Enige strateger: Årets bedste aktier kan fortsætte opturen”. I forskellige aviser kan du læse overskrifter, som fortæller, hvilke aktier der er de bedste. Og spørgsmålet om hvilken aktie der er bedst, er noget, som eksperter ofte bliver mødt af, siger professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid.

- Jeg bliver fx spurgt: Skal jeg putte mine penge i Tesla eller i Danske Bank? Eller skal jeg putte dem i Carlsberg?

Men det er en myte, at man kun skal investere i én aktie, siger Jesper Rangvid og henviser til forskning i danskernes aktier, som han selv har stået i spidsen for. Ifølge en af undersøgelserne er det to ud af tre danskere med aktier, der kun har investeret i en enkelt aktie.

- Det vil sige, at de jo må tro på, at de kan finde lige nøjagtigt den aktie, der er den bedste, siger Jesper Rangvid.

Forskningen i danske aktier viser, at man skal sprede sine aktier for at mindske risikoen. Helst skal man vælge mindst 30 aktier eller op til 50 ifølge Jesper Rangvid. Men selv hvis man vælger at investere i 10 forskellige aktier, kommer man rigtig langt. På den måde får man en mindre risikabel aktieportefølje, siger Jesper Rangvid.

- Et eksempel på, at det kan være risikabelt kun at holde én aktie, var de erfaringer, vi havde fra finanskrisen. Vi har jo historier om folk, der købte aktier for hele deres pensionsopsparing og for deres børneopsparing i Roskilde Bank. Og da Roskilde Bank så går ned, så har man stort set mistet alle sine penge.

Så hovedbudskabet er: Det er svært at finde dén ene aktie, der gør det bedst.

Ifølge Jesper Rangvids forskning kan man øge sit afkast med omkring tre procentpoint, hvis man spreder sine penge ud i forskellige aktier fremfor kun at have dem investeret i én.

- Og det er faktisk rigtig meget, siger Jesper Rangvid

Andre årsager til danskernes ene aktieinvestering

Medarbejderaktier, bankaktier og ren con amore kan også være en del af forklaringen på, hvorfor så mange danskere kun har investeret i én aktie:

- Noget af det er fx medarbejderaktier, hvor ansatte folk i virksomheder som en del af deres løn får en medarbejderaktie, selvom de måske ikke er interesserede i aktier. Nede i banken kan det for eksempel også for nogle være en fordel, hvis man køber en bankaktie, og der kan også være nogle, der bare godt kan lide Brøndby og derfor køber fodboldaktier.

- Men når vi ser på folk, der køber aktier, så kan man bare se, at langt de fleste altså kun har én, fortæller Jesper Rangvid.

Se Detektor i aften kl. 21 på DR2.

Hvilke eksperter har vi talt med?

Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS

Claus Holm, professor i finansiering ved Aarhus Universitet

Hvilke rapporter har vi kigget i?

The aggregate cost of equity underdiversification af Bjarne Florentsen, Ulf Nielsson, Peter Raahauge og Jesper Rangvid, februar 2018