Der går ikke en dag uden nye tip til at bekæmpe fedme.
Sociale medier, slankebøger og tv-programmer svømmer over med "gode råd" om at tabe sig.
Men de er ofte helt forkerte, viser et nyt forskningsprojekt fra University of Alabama, hvor blandt andet danske Arne Astrup, dr. med. fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, har medvirket.
- Det viser sig, at mange eksempelvis tror, at det er bedre at slanke sig langsomt, fordi det modvirker, at man tager på igen. Men de videnskabelige studier dokumenterer det modsatte - at folk, der taber sig hurtigt, er bedre til at holde vægten efterfølgende, siger Arne Astrup.
Folkesundhed og politiske beslutninger påvirkes forkertForskerholdet fra University of Alabama har gennemgået den videnskabelige litteratur på området og sammenlignet den med nyhedsdækningen i medierne med henblik på at adskille myter fra videnskabeligt dokumenteret fakta.
Forskerne konstaterer, at uvidenskabelige overbevisninger om fedme er fremherskende på globalt plan, ikke bare på Facebook og i billige slankebøger, men også hos myndigheder som WHO og vores hjemlige Sundhedsstyrelsen.
Myter, som mange af os tror på, og som mange medier er med til at udbrede og forstærke. Det påvirker folkesundheden, politiske beslutninger og offentlige sundhedsanbefalinger.
Folk hører det, de gerne vil høreSom en del af forklaringen på, hvorfor myterne har så stor gennemslagskraft, siger dr. David Allison fra forskerholdet på University of Alabama:
- En faktor, der spiller ind, er "the exposure effect", som går ud på, at hvis et budskab bliver gentaget længe nok, ender folk med at tro på det. En anden medvirkende faktor er vores tendens til at lede efter og tro på informationskilder, der bekræfter vores egne meninger, siger David Allison.
Myterne
Myte: Det er vigtigt, at man sætter sig realistiske mål for vægttab, for ellers er der en større risiko for, at man giver op.
Fakta: Forkert. Flere studier dokumenterer, at folk klarer sig bedre, når de sætter sig mere ambitiøse mål.
Myte: Det er bedre at slanke sig langsomt, fordi man oftere tager på igen efter hurtige vægttab
Fakta: Forkert. Folk, der taber sig hurtigt, vejer ofte mindre - også flere år efter.
Myte: Patienter, der føler sig "parate" til at tabe sig, er mere tilbøjelige til at foretage de nødvendige livstilsændringer, og derfor bør sundhedspersonale måle hver enkelt patients parathed.
Fakta: Forkert. Studier viser, at det at måle patienters parathed hverken forudsiger vægttab eller undersøtter, at det sker.
Myte: Idrætstimerne spiller en vigtig rolle i forhold til at reducere og forebygge fedme blandt skolebørn.
Fakta: Forkert. Almindelig idrætsundervisning har mange sundhedsvirkninger, men ser ikke ud til at modvirke fedme. Det er da tænkeligt, at det spiller en væsentlig rolle i kombination med andre tiltag, men videnskaben giver ikke belæg for at påstå det.
Myte: Amning beskytter børn mod fedme senere i livet.
Fakta: Forkert. Amning er særdeles gavnligt for både mor og barn på mange måder, men studier på området viser ikke, at det beskytter mod fedme.
Myte: Man kan forbrænde op til 300 kalorier under et enkelt samleje.
Fakta: Det reelle kalorieforbrug ved et enkelt samleje er nærmere en tyvendedel for en gennemsnitlig mand og kun en smule større, end når man sidder i sofaen.
Sikker vinder: Reducer antallet af kalorier
Forskerholdet har desuden fundet en række veldokumenterede facts:
- Vi kunne eksempelvis se, at vægttabsforløb for overvægtige børn giver størst effekt, når forløbet finder sted i børnenes hjem, og forældrene er involverede. Mange studier viser også, at selvom genetisk disponering for overvægt spiller en rolle, er det ikke en afgørende faktor for, om man udvikler fedme. Og så er det at reducere antallet af kalorier stadig en sikker måde at tabe sig på, siger Arne Astrup.
Regelmæssig motion viste sig også at understøtte vægttab, men kun når man forbrænder mere, end man indtager, hvilket kræver at man samtidig fokuserer på, hvad man spiser.
Forskningsresultaterne publiceres i dag i New England Journal of Medicine.