Mytetjek: Har velstillede børn hørt 30 mio. flere ord?

En bredt anvendt påstand om 30 millioner ords forskel mellem børn af velstillede forældre og børn af forældre på overførselsindkomst, bygger på usikre antagelser, fortæller Detektor.

Det er højst usikkert, om velstillede børn hører 30 millioner flere ord end børn af forældre på overførselsindkomst. Det påstod Anna Mee Allerslev (RV) ellers forleden. (Foto: Emilie Andersen © (c) Scanpix)

Der er enorm ulighed i den sproglige udvikling hos børn alt efter, hvilken baggrund forældrene har. Sådan lød budskabet fra Kommunernes Landsforening i sidste uge, da de lancerede et forslag om at lave sprogtest af treårige. Og formanden for Børne- og Kulturudvalget i KL, Anna Mee Allerslev (RV) satte tal på forskellen:

- Vi ved også, at et barn af veluddannede forældre, når de er tre år har hørt over 30 millioner flere ord end et barn af forældre, som ikke har en uddannelse, sagde Anna Mee Allerslev.

De 30 millioner ords forskel er et tal, der er blevet brugt i mange år af både politikere og organisationer. Men påstanden er højst usikker, fortæller flere eksperter til DR2-programmet Detektor.

- Det er meget tvivlsomt, om de 30 millioner reelt set er korrekte. Vi bør nok ikke stole på det tal, siger lektor ved Biostatistisk afdeling på Københavns Universitet, Theis Lange.

Og han bakkes op af lektor på Center for Børnesprog på Aarhus Universitet, Anders Højen.

- Vi ved, at der findes en sproglig kløft i samfundet. Men de 30 millioner er nok en overvurdering, siger han.

Usikkerhed nævnes ikke

De 30 millioner ords forskel på højt- og lavtuddannedes børn stammer fra en 22 år gammel amerikansk undersøgelse blandt 42 familier fra Kansas City i USA. Forskerne bag studiet forsøgte at undersøge flere aspekter af kommunikationen mellem forældre og børn, blandt andet det samlede antal ord, der bliver sagt til et barn.

I studiet indgik der 13 velstillede familier, 23 familier fra middelklassen og 6 familier på overførselsindkomst. De blev udvalgt af forskerne og grupperet ud fra jobsituation. De første blev rekrutteret til studiet blandt forskernes venner og bekendte. Og netop udvælgelsen af familierne kan skabe usikkerhed.

- Man forsøger ikke at beskrive usikkerhederne i studiet. Og det kan også skabe alvorlige usikkerheder, at familierne ikke er udvalgt tilfældigt, siger Theis Lange.

Antager at småbørn er vågne i 14 timer

Forskerne begyndte undersøgelsen hos familierne, da mindst et barn i hver familie var mellem 7 og 9 måneder. De besøgte familierne én gang om måneden i 2,5 år og optog, hvad der blev sagt i hjemmet henover en time. Regnestykket ender med 30 millioner ords forskel på børnene fra de velstillede familier og familierne op overførselsindkomst.

Men det bygger ifølge de eksperter, Detektor har talt med, på især to usikre antagelser: Dels at de målte timer skulle være repræsentative for samtlige vågne timer i børnenes liv, og dels at børn i alderen 0-4 år er vågne 14 timer hver eneste dag:

- Den her time, man undersøger, er jo ikke nødvendigvis repræsentativ for hele barnets dag. Og dermed kan man heller ikke gange op til hele ugen og helt op til fire år, som de gør. Der er jo også masser af tidsrum, hvor man kører med barnet i klapvogn og måske ikke taler så meget med barnet eller når mor og far lavet mad sidder inde i stuen og ser fjernsyn, så hører barnet heller ikke så meget sprog, siger Anders Højen.

KL stoler på resultaterne

Detektor ville gerne have interviewet Anna Mee Allserslev om myten, men hun har ikke ønsket at stille op, men henviser i stedet til KL. Og her lyder meldingen, at tallet er validt, fordi det bliver refereret og citeret af danske og internationale fagfolk:

- Det er en undersøgelse, der er meget anvendt og citeret – også i en dansk kontekst af de forskningsmiljøer, vi normalvis lytter til, siger udviklingsdirektør i KL Arne Eggert og tilføjer, at KL som interesseorganisation ikke vil forholde sig til usikkerhederne og metoden i studiet - den diskussion bør nemlig tages i forskningsmiljøerne.

- Det er et spørgsmål om metode og tilgange til et forskningsprojekt, og det er ikke der, jeg har mine kompetencer. Med det, I kommer med, så kan der være et behov for en diskussion i forskningsmiljøerne, om det så lige nøjagtig er 30 millioner, eller hvor tallet ligger, siger han.

Se mere om faktatjekket i Detektor på DR.dk/tv.