Ordblindhed er et udbredt handicap, som kan skabe store problemer for dem, der lider af det.
I en ny rapport fra Egmont Fonden fremgår det også, at der endnu er plads til forbedring, hvis vi skal tilbyde den bedst mulige indsats som samfund. Blandt andet skal langt flere børn testes, så man kan komme i gang med et tilpasset undervisningsforløb.
Birgit Dilling Jandorf, der er tidligere leder af det forhenværende Dansk Videncenter for Ordblindhed, forholder sig her til en række udsagn om ordblindhed.
Der er rigtig mange, der er ordblinde?
Ja, der er en hel del. I en opgørelse fra 1991 sagde syv procent, at de selv vurderede at være ordblinde.
Med i forbindelse med den tværgående nationale ordblindetest i 2015 kunne man konstatere, at otte procent var ordblinde, og det betyder jo så, at der potentielt sidder en til to ordblinde i hver klasse.
Særlige ord og bogstaver volder ekstra problemer?
Nej, sådan kan man ikke sige. Det centrale for en ordblind er problemet med at forstå, hvilke lyde de forskellige bogstaver repræsenterer, når man læser og staver.
Der er forskellige grader af ordblindhed?
Ja, der er forskellige grader af ordblindhed. Nogle har lettere problemer med at læse og stave, andre har mere omfattende vanskeligheder både med at læse og stave og med at få fat i ordene og udtale dem rigtigt.
Man kan blive mindre ordblind ved at øve sig?
Der kan i hvert fald gøres en rigtig god indsats, og man kan altid blive bedre til at læse og stave. Derfor er det så vigtigt at opdage det så tidligt, så der kan sættes ind.
En til to procent af gruppen er rigtig hårdt ramt, og de har behov for et mere intensivt læsetilbud kombineret med instruktion i relevante læse- og skriveteknologier.
Der er kun en måde at være ordblind på?
Det er et godt spørgsmål, men jeg tror, at det bæres og opleves forskelligt, fordi årsagerne også kan være mange, og det er afhængigt af den hjælp og støtte, man har fået.
Carsten Elbro har i sin bog 'Læsevanskeligheder' givet et godt bud på, hvordan det må føles. Læs faktaboksen til venstre og læg mærke til, hvad der sker med forståelsen undervejs.
Ordblindhed er arveligt?
Ja, det er delvist arveligt. Der er fundet genetiske markører for, at risikoen for at blive ordblind er fire gange højere, hvis der er en forælder, der også er det, så problemet løber ofte igennem generationer.
Ordblindhed er forbundet med lavere IQ?
Det er det ikke! Det er desværre en af de mest sejlivede fordomme, men ordblinde er lige så intelligente som normalbefolkningen, slår forskningen fast.
Den omvendte fordom om at ordblinde skulle være specielt dygtige på andre områder, fx kreativt, holder heller ikke.
Man ved ikke, hvorfor nogle bliver ordblinde?
Jo, det ved man en masse om. Det er som sagt et sprogligt problem, der ofte nedarves. Det kan også påvises på neurologisk niveau. Det sker i tindingelappen i venstre hjernehalvdel, der er ansvarlig for at forbinde bogstaver og lyde.
Man kan få hjælpemidler, der gør, at man kan fungere på lige fod med gode læsere?
Ahh, det er meget flot sagt. Det ved vi faktisk ikke noget om. Vi ved ikke, om vi får dem ligestillet, og om de klarer sig lige så godt. Det kræver en del at lære teknologierne at kende og blive fortrolig med dem. Og så kan der også være en stigmatisering ved at bruge dem, der kan afholde nogen fra at udnytte dem optimalt.
Drenge er oftere ordblinde end piger?
Ja, det tyder det på. Vi ved ikke så meget om hvorfor. Men det er oftere også drenge, der har sproglige vanskeligheder og kommer oftere til talepædagog. Årsagen kan vi ikke sige noget om med sikkerhed. Måske det er miljømæssigt betinget, at vi forventer mere af pigernes læseudvikling, men vi ved det ikke.
Vi kender alle nogle, der er ordblinde?
Ja, det gør vi nok. Der er jo en del. Om ikke andet kender vi nogle fra medierne, for blandt de mest prominente ordblinde er komiker Christian Fuhlendorff, skatteminister Karsten Lauritzen, tv-kokken Jamie Oliver, skuespilleren Tom Cruise, krimiforfatter Sara Blædel og ikke mindst nationalskatten Ghita Nørby.
Ifølge Birgit Dilling Jandorf er det dog mindst lige så vigtigt at få historierne frem om de ordblinde, der lever et liv som sygeplejersker, maskinmestre eller bankansatte.
De er nemmere at spejle sig i, og de viser, at det sagtens kan lade sig gøre at få sig en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet, selvom ord og bogstaver driller.
Rettelse: Formuleringer i nogle af svarene er ændret efter opfølgende samtale med kilden.