Når den hvide stok knækker

Unge blinde og synshandicappede må droppe skolegangen, fordi de får skolematerialerne for sent. I stedet for job og uddannelse ender flere på førtidspension.

Blinde har brug for særlige undervisningsmaterialer for at klare en uddannelse, men mange dropper ud, fordi de ikke får den rigtige hjælp. (Foto: DR © DR)

Virksomhederne mangler arbejdskraft, og politikerne har nu fået øje på, at kun seks ud af 10 handicappede er i job.

Derfor har Folketingspartierne - minus Enhedslisten - afsat 120 millioner kroner ekstra til at få flere handicappede ud på arbejdsmarkedet næste år.

18-årige Maria Kersting er en af dem, der forfærdelig gerne vil have en uddannelse og et job, men hun har brug for skolematerialer i en særlig form:

- Jeg er blind og læser punktskrift, så jeg skal have teksterne i elektronisk format, så jeg kan læse dem på min punktskrift-computer.

To måneder gamle lektier

Maria går på Virum Gymnasium nord for København, hun er en af dem med fingeren i vejret, når hun ellers har læst lektier. For Maria oplever gang på gang, at hun får sine undervisningsmaterialer længe efter, at klassen er gået videre til et nyt emne.

Der kan gå op til to måneder før hun får de særlige skolematerialer til blinde, som SU-styrelsen og Undervisningsministeriet er ansvarlig for.

Maria Kersting er heldig med, at hendes mor tager sig tid til at hjælpe hende med at få oversat skolematerialerne til punktskrift.

- Min mor bruger mange timer på at scanne eller skrive tingene ind i hånden for mig. Men hvad gør unge, som ikke har så søde forældre, spørger Maria.

Dropper skolen

Hun er ikke alene om problemet, og det får vidtrækkende konsekvenser for de handicappedes liv:

- Jeg kender mange, som er droppet ud af deres uddannelse, fordi de ikke fik materialerne til tiden. Så kan man jo ikke følge med, får dårligere karakterer og kommer til at stå udenfor.

Marias mor Birgitte tegner fremtidsudsigterne for en blind uden et eksamensbevis:

- Blinde kan jo ikke stå og passe en maskine, de er nødt til at få sig en boglig uddannelse, og gør de ikke det, ender mange på førtidspension. Det kan hverken de eller samfundet være tjent med.

Det koster!

Dansk Blindesamfund er opmærksom på problemet, siger næstformand Thorkild Olesen:

- Vi har hørt om det fra flere ungdomsuddannelser og har henvendt os til SU-styrelsen i begyndelsen af året. Men der er vist ikke sket noget, for vi bliver ved med at få klager.

DR Nyheder har talt med Lars Nørgaard, der er specialekonsulent i SU-styrelsen, han fortæller, at der faktisk er sat en brugerundersøgelse i gang. Instituttet Epinion er blevet bedt om at lave en rundspørge blandt de handicappede og svarene vil indgå i overvejelserne før næste udbudsrunde af undervisningsmaterialer.

Lars Nørgaard understreger dog, at der også er økonomiske grunde til, at de blinde ikke altid kan få lige præcis det materiale de foretrækker.

At det er hundedyrt, er Maria fuldt ud opmærksom på:

- Jeg kan ikke se billeder, så jeg skal have et relief af f.eks. et hjerte til biologitimen, det koster 700 kroner, og en normal tekstside koster 43,50 kroner.

Prisen for en enlig på førtidspension er til sammenligning 180.000 kroner om året.

Drop udlicitering

Thorkild Olesen fra Dansk Blindesamfund taler for en tilbagevenden til tidligere tider, hvor undervisningsmaterialerne ikke kom i udbud hos private:

- Drop markedstænkningen! Det er så lille en gruppe blinde, at det er bedst at koncentrere udformningen af materialerne ét sted, lige som man gjorde tidligere.

Center for Syn og Kommunikation yder specialpædagogisk bistand til børn og voksne med synshandicap, her siger faglig leder Karen Ellermann om de unges kamp:

- Man skal være en helt særlig støbning for at holde fast. Det er der nogen, der er - de andre dropper ud.

Facebook
Twitter