Selv det svageste lys føles som knive i øjnene, mens smerten i hovedet dunker, som om det skal sprænges. Og sådan bliver det ved i timevis. Nogle gange i dagevis.

Sådan beskriver 24-årige Anna Løfqvist den migræne, der lægger hende ned flere gange om ugen. Hun er en af flere unge i 20’erne, der får behandling for netop migræne.

I 2019 sendte symptomer som Annas 870 unge mellem 20 og 29 år på hospitalet for at modtage behandling for deres migræne. Det er en stigning på 51 procent i forhold til fem år tidligere, viser beregninger, DR har lavet på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tallene fra 2020 er ikke medtaget på grund af corona. Nedlukning, smittefrygt og restriktioner gør, at tallene ikke er retvisende, vurderer professor i neurologi og overlæge ved Dansk Hovedpinecenter i Glostrup, Messoud Ashina.

Og det er en markant stigning, siger professor i neurologi og overlæge ved Dansk Hovedpinecenter i Glostrup, Messoud Ashina.

- Tallene er bekymrende, da det kun er de patienter med den allersværeste migræne, der henvises til hospitalet. Det vi ser her, er altså kun toppen af isbjerget. Og når man er 20 år, så går man desuden ikke til lægen, fordi man har lidt ondt i hovedet. Så er det fordi, det er alvorligt, siger han.

Stigningen i antallet af unge migrænepatienter, der kommer på hospitalet, skyldes dog ikke nødvendigvis kun, at flere unge får migræne.

- Vi har set indikationer på, at miljøfaktorer som for eksempel pesticider og øget stress gør, at flere får migræne. Samtidig kan stigningen hænge sammen med, at flere simpelthen har fået øjnene op for, at det er muligt at få hjælp, når man har migræne, siger Messoud Ashina.

Nej - migræne er ikke bare hovedpine

Tidligere mødte Messoud Ashina ofte den fordom, at migræne bare er hovedpine, og løsningen derfor nem: ’Tag et par piller og tag dig sammen!’

- Men det hører jeg heldigvis ikke så ofte længere. Folk har fået øjnene op for, at migræne er en seriøs lidelse. Migræne er både blevet noget, vi taler mere åbent om, og så er der kommet mere viden om det, siger Messoud Ashina.

Selvom hovedpine og migræne et stykke hen ad vejen kan beskrives på samme måde – nemlig som en smerte i hovedet – så er migræne en sygdom med timelange, tilbagevendende anfald, med voldsomme, dunkende smerter og hvor mange også kaster op og hverken tåler lyde eller lys under et anfald. Nogle får måske et enkelt anfald om året, mens andre rammes med få dages mellemrum.

Antallet af migrænepatienter, der får behandling på hospitalet, stiger faktisk i langt de fleste aldersgrupper. Det er positivt, mener Messoud Ashina, fordi det for mange er muligt at få effektiv behandling. Uden den, kan migræne have store konsekvenser. Og det rammer unge ekstra hårdt, siger han.

- Migræne kan ødelægge rigtig mange ting i unges liv. Hvis migræne rammer én lige der, hvor man skal stå på egne ben, der hvor man flytter hjemmefra og starter på drømmestudiet - så falder det hele pludselig sammen, fordi man gang på gang må blive hjemme med migræneanfald.

Det beskriver meget godt situationen for Anna Løfqvist.

Hun er en af mange unge migrænepatienter, vi i DR har talt med, som har oplevet, hvor enorm betydning sygdommen kan have for ens liv.

Anna havde netop landet drømmepraktikpladsen på et brandingbureau, da migræneanfald spændte godt og grundigt ben for alle hendes planer. Det sidste halve år, har Anna haft op mod 22 migræneanfald om måneden, og nu er hun sendt hjem med en sygemelding, som hun ikke har nogen bagkant på.

- Det har været sindssygt svært at acceptere, at det er min virkelighed nu. Og også enormt ensomt at være i. Jeg har trekvart år tilbage af mit studie, men jeg ved ikke, hvornår jeg kan færdiggøre det. Jeg ved ikke engang, om jeg har energi nok til at mødes med mine veninder i næste uge, siger hun.

Ventetiden på behandling kan være lang. Rigtig lang

Hvis man ikke behandler migræne, kan det føre til flere og mere smertefulde anfald. Og mens almindelige hovedpinepiller ikke hjælper det store, så er det både muligt at give medicin, der bremser anfaldene, når de rammer, og også med medicin, der forebygger anfald.

- Behandlingerne kan ikke kurere migræne, men hvis man har rigtig mange anfald om måneden, så har det kæmpe betydning, hvis man kan få skruet bare lidt ned for dem, siger Messoud Ashina.

Mens ens egen læge godt kan udskrive den mest almindelige migrænemedicin, så må man væbne sig med tålmodighed, hvis det ikke virker. Ventetiden på at komme i behandling hos eksperterne kan nemlig være lang, viser en rundspørge, vi i DR Nyheder har lavet til landets seks hovedpinecentre.

Det kan tage fra 6-18 måneder overhovedet at få en tid, der hvor ventetiden er længst. Og herefter kan der yderligere være flere måneders ventetid på den nyeste behandling, nemlig antistofbehandling, som kun er godkendt til folk med kronisk migræne, der ikke har oplevet effekt af to andre forebyggende behandlinger.

På Dansk Hovedpinecenter i Glostrup, som dækker hele Sjælland, er ventetiden helt oppe på tre år for antistofbehandling.

Og det er ikke tilfredsstillende med så lange ventetider, siger Messoud Ashina.

- Antistofbehandling kan give både færre og mildere migræneanfald, som varer i kortere tid. Og det betyder virkelig meget for patienterne. Det er en kæmpe forbedring af deres livskvalitet, men også deres funktionsevne.

Det handler med andre ord om at give migrænepatienterne flere dage, hvor de er i stand til at fungere helt normalt, være en del af familielivet og passe deres uddannelse eller job.

Derfor er det også særligt kritisk for unge, der er i gang med at starte deres liv og karriere, hvis de skal vente længe på at få behandling for deres migræneanfald, siger Jes Olesen, der er professor i migræne og hovedpine ved Dansk Hovedpinecenter.

- De mister selvtilliden og skruer ned for deres ambitioner, fordi de ikke kan stole på sig selv. Og det har større konsekvenser for de unge, der skal til at finde sig selv, end for de 30-årige, der i de fleste tilfælde har lært at leve med det.

Han har et råd til unge migrænepatienter, som han godt er klar over, at de måske ikke har lyst til at høre. Men mens man venter på behandling, er det bedste, man kan gøre, at forsøge at undgå anfald. Og opskriften:

- Lev så kedeligt som muligt, siger Jes Olesen.

- Sov regelmæssigt, for hvis du sover for lidt, får du migræne. Spis regelmæssigt, for hvis du springer et måltid over og får lavt blodsukker, så kan det udløse et anfald af migræne. Dyrk ikke for voldsom sport, for det kan udløse et anfald. Og du skal i hvert fald ikke drikke alkohol.