Når mennesker slår ihjel: Her er de syv motiver til drab

"Jalousi er uden tvivl det mest hyppige motiv til drab", siger tidligere drabschef.

Drab er den mest alvorlige forbrydelse, der findes. Og drab har altid vakt opsigt og stor interesse i befolkningen.

Når vi læser om et drab i medierne eller hører om det fra venner og bekendte, er et af de første spørgsmål, der dukker op: "Hvorfor?"

- Spørgsmålet om, hvad der ligger bag et drab, er ikke altid let at besvare, fordi der kan være tale om flere og måske endda upræcise motiver, forklarer Ove Dahl, der er tidligere drabschef for Københavns Politi og har skrevet en bog sammen med Kurt Kragh om netop motiverne bag drab.

Alligevel forsøger vi at finde årsagen bag – ikke nødvendigvis for at retfærdiggøre drabet – men for at forstå det og ikke mindst for at finde den skyldige.

Drabschef: Derfor slår vi ihjel

Når der sker et drab, er der et motiv. Det er udgangspunktet for efterforskeren, der skal undersøge drabet.

Selvom nogle drab kan synes uforklarlige, er der som hovedregel syv motiver, der går igen, når et menneske slår et andet menneske ihjel.

- De syv hovedmotiver er jalousi, profit, hævn, udstødelse, fanatisme, begær og magt, siger Ove Dahl.

De motiver bliver brugt aktivt i efterforskningen, når man skal finde gerningsmanden.

- Det er motiverne, der driver drabet. Motivet 'begær' er ofte der, hvor vi ser fjerndrabene, hvor der ikke er en forbindelse mellem offer og gerningsmand. Omvendt er langt de fleste drab begået i jalousi såkaldte kontaktdrab, hvor offer og gerningsmand har en relation til hinanden. De kan eksempelvis være kærester, forklarer Ove Dahl.

Vi ser flest jalousidrab

Gennem hele sin karriere hos Københavns Politi er den tidligere drabschef blevet mødt af hundredvis af drab:

- I min tid har jeg vel haft fingrene i omkring 300 drabssager. Og det hyppigste motiv bag et drab er jalousi, og det er uomtvisteligt, siger Over Dahl.

Han har derimod sværere ved at pege på det mest sjældne motiv:

- Motivet 'fanatisme' er nok en af dem, vi ser mindst hyppigt. Fanatisme er kulturelt bestemt, som eksempelvis Ghazala-sagen, hvor en bror slår sin søster ihjel, fordi hun bliver gift med den forkerte mand, og familien derfor beordrer broren til at dræbe hende. Men det kan også være terrorsager, som er en anden form for fanatisme. Begge de typer af sager ser vi heldigvis ikke så ofte i Danmark.

Syv drab med syv motiver

  • JALOUSI SOM MOTIV: Den 41-årige læge Elisabeth Wæver tager livet af sin elskers kone og deres to børn, da manden ikke ville lade sig skille fra sin kone og derfor afbryder forholdet til Elisabeth Wæver. Den 28. august 1995 tager hun et fly til Bornholm, hvor hun opsøger familien, mens manden ikke er hjemme. Her bedøver hun sin rivalinde, den 40-årige Birgit Holm Hansen, med morfin, inden hun antænder ild flere steder i huset og blokerer udgangene, så Birgit Holm Hansen og den yngste søn, Henrik, på 4 år dør i flammerne. Den ældste søn, Søren, på 7 år formår at slippe ud fra det brændende hus, men bliver så slemt forbrændt, at han dør en måned senere af sine kvæstelser. Elisabeth Wæver blev senere – som den første kvinde i 50 år – idømt fængsel på livstid for det tredobbelte drab. (Foto: BENT MIDSTRUP © Scanpix)
  • PROFIT SOM MOTIV: Under et hjemmerøveri den 30. december 2011 dræber to bulgarske brødre den 81-årige Kirsten Inge Damsgaard, da de binder hende på hænder og fødder med meget stramme knuder, hvorefter de vikler hende ind i klæder og tæpper og knebler hende for munden, så hun dør af iltmangel. De to brødre blev senere begge idømt 15 års fængsel samt udvisning for bestandigt for rovmordet. (© Arkiv: DR Nyheder)
  • HÆVN SOM MOTIV: Den 17. september 2010 bliver den 68-årige Elke Ibsen Mamsen og hendes 42-årige søn, Hans Mamsen, knivdræbt i deres hjem i Møgeltønder af den 32-årige Andreas Linnet og hans 25-årige kammerat, Jonas Melchior Hansen. Motivet til drabene var hævn for, at Hans Mamsen, der var psykisk tilbagestående, angiveligt for mange år siden havde forgrebet sig seksuelt på Andreas Linnet. Det lykkedes dog aldrig politiet at finde konkrete beviser for den påstand. De to mænd, der begge tidligere havde været udsendt som soldater og led af PTSD, blev senere idømt fængsel på livstid for det dobbelte drab i Møgeltønder. (Foto: Sonny Munk Carlsen © Scanpix)
  • UDSTØDELSE SOM MOTIV: Den 32-årige eksrocker Mickey Borgfjord Larsen bliver den 17. september 2003 dræbt på en parkeringsplads ved Glostrup Amtssygehus af en bilbombe. Han var et tidligere højtstående medlem af rockergruppen Bandidos, men var kommet i såkaldt ’bad standing’, angiveligt fordi han havde truet flere navngivne topfolk i Bandidos, efter hans nære ven Claus Bork Hansen var blevet likvideret i Vanløse to år tidligere. To Bandidos-medlemmer, Jacob Andersen og Lennart Elkjær Christensen, blev senere begge kendt skyldige i at have dræbt Mickey Borgfjord Larsen ved hjælp af en bilbombe med halvandet kilo sprængstof. De blev begge idømt fængsel på livstid. Højesteret ændrede dog senere livstidsdommene til 16 års fængsel. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)
  • FANATISME SOM MOTIV: Den 18-årige Ghazala Khan bliver skudt og dræbt af sin storebror på banegårdspladsen i Slagelse den 23. september 2005, fordi hun havde giftet sig med en afghansk mand uden sin families tilladelse. Hendes nye ægtemand bliver også skudt, men overlever. Under retssagen kom det frem, at det var hendes far, der havde beordret hende dræbt for at redde familiens ære. I alt deltog ni personer i at arrangere drabet. De blev alle kendt skyldige i manddrab og forsøg på manddrab. Faren blev idømt fængsel på livstid, mens broren, der udførte drabet, blev idømt 16 års fængsel. Resten fik mellem 8 og 16 års fængsel for deres medvirken til drabet. (© Arkiv: DR Nyheder)
  • BEGÆR SOM DRAB: Den 27. juni 2003 forsvinder den 12-årige Mia Teglgaard Sprotte fra en legeplads i Benløse ved Ringsted, og hun bliver kvalt samme aften. Hun bliver først fundet fire dage senere kvalt, seksuelt misbrugt og nedgravet i et buskads nær en legeplads. Kort efter anholdes den 22-årige Steffen Kristensen. Han tilstod senere drabet og indrømmede, at han samme aften var cyklet ud med det formål at finde en pige og voldtage hende. Da den 12-årige Mia imidlertid genkendte ham under overfaldet, gik han i panik og kvalte hende. Han blev senere dømt til forvaring på ubestemt tid for planlægning af voldtægt af en mindreårig, manddrab og usømmelig omgang med lig. (Foto: Bardur Eklund © Scanpix)
  • MAGT SOM MOTIV: Natten mellem den 16. og 17. juni 2000 kvalte den 28-årige Peter Lundin sin 36-årige kæreste, Marianne Pedersen, og hendes to sønner, Dennis og Brian, på 10 og 12 år i deres hus i Rødovre. Efter drabene parterede han ligene og smed delene i sorte affaldssække, som han efterlod i containere rundt omkring. Selvom politiet gennemsøgte mange tusinde ton slagger på Vestforbrændingen, fandt man aldrig de tre parterede lig. Ni år tidligere – i 1991 – havde Peter Lundin i øvrigt dræbt sin mor i USA. Han tilstod senere at drabene var skete med koldt overlæg. Peter Lundin blev i marts 2001 kendt skyldig i de tre overlagte drab og blev idømt fængsel på livstid. (© Arkiv: DR Nyheder)
1 / 7

Drab uden motiv

Selvom de fleste drab har rod i de syv hovedmotiver, kan der også være baggrunde for drab, som ikke nødvendigvis har et egentligt motiv.

Der bliver nemlig også begået drab under slagsmål eller under øjeblikkelig og kortvarig ophidselse og irritation, der bliver begået drab i selvforsvar eller i medlidenhed og sidst, men ikke mindst, så bliver der begået drab, der synes helt meningsløse, fordi de bliver begået af en psykisk syg person i en psykose eller med vrangforestillinger.

Justitsministeriets Forskningskontor har lavet en analyse af drab begået i Danmark i 2008-2011, og deres rapport peger på, at en del drab ikke har rod i de syv hovedmotiver.

Denne pointe går igen i den mere omfangsrige og historiske afhandling om drab i Danmark i perioden 1946-1970, skrevet af retsmedicineren Jens Peder Hart Hansen.

Facebook
Twitter