Når samfundet lukker alle kasser

Magasinet Kontant fortæller i aften historien om familier, hvis økonomi bliver slået i smadder, fordi den ene forsørger bliver syg.

Forestil dig, at du pludselig skal leve for 0 kr. om måneden. Det kan ske, hvis du bliver kørt ned - falder på trappen eller bliver ramt af en alvorlig sygdom. Der er et kæmpe hul i velfærdssamfundets sikkerhedsnet.

DRs magasin Kontant fortæller i aften en historie om familier, hvis økonomi bliver smadret, da den ene forsørger bliver syg.

De to kvinder - en SOSU-assistent og en pædagog - bliver skadet så alvorligt på deres arbejde, at de ikke kan vende tilbage, da sygedagpengene udløber efter et år.

Mød pædagogen der er havnet i det sorte hul

Sandra Thykær Pedersen var som pædagog i en børnehave på tur med en børn i skoven - et af børnene bliver ked af det og hun tager barnet op. I det hun falder, får hun et vrid i nakken og får et voldsomt piskesmæld. Det betyder konstant hovedpine, nakkesmerter, koncentrationsbesvær og træthed og det betyder at hun kun kan arbejde på deltid på arbejdet - som får refusion fra kommunen for de timer hun ikke er der. Hun er den ene saf to cases i aftenens Kontant.

Både Sandra Pedersen og den anden kvinde mister deres job, og så er der hverken løn, dagpenge eller kontanthjælp at hente - og heller ikke førtidspension, fordi deres helbredsmæssige situation på sigt er uafklaret. Det er situationen, som populært går under betegnelsen ”det sorte hul”.

Hvert år kommer mindst 900 borgere i dette hul. Beskæftigelsesministeriet og kommunerne skyder ansvaret for familiernes situation på hinanden. I programmet er det Tønder og Kolding Kommune, der forklarer og forsvarer sig.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk