Når selvmord rammer livet: Gode råd, fakta og myter om selvmord

Er det farligt at omtale selvmord? At tale om det? Og er det arveligt?

Hver dag er der knap to mennesker, der tager deres eget liv. Tilbage står de pårørende - datteren, moren, vennen, klassekammeraten. Med sorgen. Og med spørgsmålene.

Hvorfor? Hvad kunne jeg have gjort?

Ikke to historie er ens. Ikke alle svar er endegyldige. Men en ting er sikkert. Det forsvinder ikke ved ikke at tale om det.

Men hvad ved vi om selvmord?

Professor Merete Nordentoft fra DRISP – Dansk Forskningsinstitut for selvmordsforebyggelse - har arbejdet med selvmordsforebyggelse siden 1997 og kommer her med nogle svar.

Hvem begår selvmord?

Der er omtrent 600 mennesker, der hvert år begår selvmord. Det er fire gange så mange, som antallet af trafikdræbte. Cirka 450 er mænd og 150 er kvinder. Der er flest selvmord i aldersgruppen 40-70 år, men selvmordsrisikoen stiger generelt med alderen, og selvmordshyppigheden er højest blandt ældre mænd.

Mennesker med psykiske lidelser har cirka 20 gange højere selvmordsrisiko end folk uden psykisk lidelse. Specielt høj er den blandt de, der også har forsøgt selvmord.

Generelt begår folk selvmord, når de ønsker at slippe væk fra en utålelig situation, når de ikke har kræfter, overskud eller fantasi til at se, hvordan de kan komme videre. Belastningerne kan være generende symptomer på psykisk lidelse, sociale belastninger eller fysisk sygdom.

Er selvmord arveligt?

Ja, lidt. Der er en lille genetisk risiko. Genetisk disposition øger risikoen med få procent. Og så er der en vis social arv. Forstået på den måde, at man måske tager adfærd fra en nærtstående til sig, som en model for hvad man kan gøre.

Er det rigtigt, at selvmord er farligt at omtale?

Det kan man ikke sige generelt. Man må ikke give brugsanvisning, forklare metoder detaljeret, og man må ikke sensationalisere kendtes selvmord. Det sidste er ret svært for pressen. Man skal altid ledsage omtale af selvmord med råd om, hvor man kan søge hjælp.

Hvordan skal jeg tale med en, som har selvmordstanker?

Man kan spørge til, hvordan de har det. Og hvis de tilkendegiver, at de har det rigtigt dårligt, kan man spørge, om det er så slemt, at det ligefrem opfattes som en lettelse, hvis man døde af en sygdom eller ved en ulykke, og så om de har haft selvmordstanker.

Man må gerne spørge om selvmordtanker, men det må selvfølgelig ikke optræde umotiveret og ude af kontekst.

Hvordan taler jeg med en, som har selvmord tæt inde på livet?

Det afhænger af relationen, men generelt, prøv at tale om det! Mange efterladte oplever det som om, de bliver spedalske eller usynlige, og at ingen tør tale om det. Man skal turde tale om det, så de ikke bliver helt alene med sorgen.

Er der flere mænd end kvinder, der begår selvmord?

Ja, der er tre gange så mange mænd. Cirka 450 er mænd og 150 er kvinder.

Hvornår sker der flest selvmord?

Det er nogenlunde ligeligt, men der er lidt flere om foråret. Ofte kort tid efter helligdage.

Hvordan kan man være med til at forebygge selvmord?

Man kan råde folk til at søge hjælp hos Livslinien og i de selvmordsforebyggende klinikker. I psykiatrien kan man blive bedre til at forebygge selvmord efter udskrivelse ved at tilbyde opfølgende hjemmebesøg kort tid efter udskrivelse.

Man skal være opmærksom på selvmordsrisiko hos folk, der lige har fået konstateret en alvorlig fysisk sygdom, eller har lidt et tab socialt som eksempelvis arbejdsløshed eller dødsfald hos en nærtstående.

Programmer på DR

  • Programmet "Min fars farvel" sendes på DR1 mandag klokken 20.45 i uge 37 og 38. Du kan se første afsnit på dr.dk/tv efter det har været vist i fjernsynet på DR1 mandag den 10. september klokken 20.45. Anden og sidste del er tilgængelig på dr.dk/tv, når det har været vist på DR1 mandag den 17. september klokken 20.45.

  • DR-programmet ”Jeg vil dø” sendes tirsdag 11. september klokken 20.45. Her møder journalist Anders Lund Madsen mennesker, der har haft selvmord helt tæt inde på livet på den ene eller anden måde.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk