Når sundhed bliver sygelig: 'Jeg ville se ud som de flotte piger på Instagram'

En ny undersøgelse er 'et wake up-call' om omfanget af overset spiseforstyrrelse.

Frederikke Pedersen har haft ortoreksi, som er en sygelig besættelse af sundhed og sund mad. Ifølge en ny rapport har cirka fire procent af danskerne mellem 15 og 34 år symptomer på spise-, trænings- og sundhedsforstyrrelsen. (Foto: Claus Rud © dr)

Mange kender til spiseforstyrrelserne bulimi og anoreksi, men det er en anden historie med ortoreksi.

Derfor har Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade nu undersøgt omfanget i en rapport.

- Ortoreksi er, når sundt bliver så sundt, at det ikke længere er sundt. Hvis man overdriver voldsomt. Det er at træne alt for meget eller spise for restriktivt, så man i virkeligheden mister det almindelige liv, fortæller Laila Walther, der er direktør i Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade.

Som det fremgår af rapporten, er ortoreksi ikke en anerkendt diagnose eller sygdom, og der er ikke videnskabelig konsensus om, hvordan man måler udbredelsen.

Men ifølge organisationen viser cirka to procent mellem 15 og 74 år symptomer på ortoreksi. Og det er tankevækkende, mener Laila Walther.

- Det svarer til alle dem, der har anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning i Danmark tilsammen.

Havde svært ved at bryde reglerne

Der er ikke noget galt i at følge kostråd om sund mad og livsstil. Men med ortoreksi bliver råd til regler, som tager overhånd, fortæller 29-årige Susanne Østerhaab, som har prøvet det på egen krop.

- Det fyldte så meget i min hverdag, at det gik ud over mit sociale liv. Jeg måtte lyve for folk, fordi det at skulle overholde reglerne betød mest for mig, fortæller hun.

Som teenager ville hun for eksempel ikke spise ude, da maden skulle indtages fem gange om dagen i helt bestemte tidsrum. Og hun takkede nej til kager og is, som ikke passede i hendes skema.

- Det handler meget om kontrol. Jeg havde enormt lavt selvværd, så jeg søgte det sunde og slanke ideal, for så troede jeg, at folk ville synes bedre om mig, siger hun.

Susanne Østerhaabs familie var bekymrede, fordi hun blot vejede 37 kilo, da hun gik ud af gymnasiet. Men faresignalerne passede ikke med de kendte spiseforstyrrelser.

- Det var tydeligt for mig, at jeg ikke havde anoreksi. Volumenmæssigt spiste jeg mere end nogen anden i min familie. Det var ikke et mål om at blive tynd, springe måltider over og spare kalorier. Jeg havde ikke bulimi, for jeg kastede ikke op med vilje. Det var først senere, jeg hørte om ortoreksi, forklarer hun.

I dag har hun været rask i seks år og arbejder som kostvejleder i Odense Kommune.

Alt handlede om sixpack og flotte arme

Også 24-årige Frederikke Pedersen kender til at ville have fuld kontrol over maden og træningen. Ortoreksien gjorde sit indtog i hendes liv, da hun som 17-årig blev single i 2.g.

- Instagram var lige blevet en ting, og jeg søgte en masse inspiration om, hvordan man ser ud, når man ser flot ud. Og så udviklede det sig bare, forklarer hun.

Frederikke Pedersen blev opslugt af træningen, som var altdominerede i hendes hverdag.

- Jeg havde lige akkurat tid til at passe skolen, men ikke min familie eller venner. Men jeg kunne ikke tage mig sammen om at skrive mit store studieretningsprojekt i 3.g., fordi alt bare handlede om, hvornår jeg kunne komme til at træne igen.

Og med træningen fulgte strikse kostplaner.

- Otroreksi er en søgning efter kontrol. Alt blev tastet ind, der skulle ikke være et gram for meget af det ene eller andet. Hvis kalorierne oversteg x antal, eller jeg fik for mange kulhydrater eller fedt, var det udtryk for, at det var en dårlig dag. Jeg isolerede mig meget, hvis jeg ikke havde den kontrol.

Hun blev tvunget til at gå til psykolog, hvor hun blev spurgt om, hvad der gjorde hende glad.

- Da jeg nævner de ting, viste det sig, at jeg faktisk ikke gjorde nogen af dem. Det havde jeg egentlig troet. Der gik det op for mig, at det simpelthen ikke gjorde mig glad, fortæller Frederikke Pedersen.

I dag studerer hun og dyrker crossfit på konkurrenceplan. Selv om træningen stadig fylder meget, så er fokus nu på præstation frem for udseende.

Dobbelt så mange unge viser symptomer

Undersøgelsen om ortoreksi viser, at cirka to procent af alle voksne mellem 15 og 74 år har symptomer på spiseforstyrrelsen. Symptomerne optræder hos stort set lige mange mænd og kvinder på tværs af uddannelsesbaggrund.

- Konklusionen er, at ortoreksi er kommet til Danmark, og at mange har den nye spise-, træning- eller sundhedsforstyrrelse. Det skal vi have undersøgt meget mere for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem, mener Laila Walther fra Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade.

I aldersgruppen 15 til 34 år har cirka fire procent oplevet ortoreksi-symptomer, viser undersøgelsen.

- Det er et wake up-call for alle os, der har med unge at gøre, mener Laila Walther.