Når teenagere dræber

Over de sidste 25 år er der gennemsnitlig begået to drab årligt, hvor gerningsmanden er mindreårig. Det her er historien om de 60 unge, som har taget et andet menneskes liv.

(Foto: Illustration: Emil Thorbjörnsson)

Det er en lun sommeraften i Lemvig, da drengen kravler op på altanen og lister ind. Den høje, tynde 15-årige er nok hvad de fleste ville betragte som en almindelig skoledreng. I hvert fald på overfladen. Hvad der får ham til at gøre det, har han svært ved at forklare, da han senere er i retten. Men faktum er, at han den dag bliver drabsmand.

I lejligheden sidder en 77-årig kvinde i sin lænestol i stuen og sover. Drengen, der forinden har taget arbejdshandsker på, trækker gardinerne for og trækker kvinden ned på gulvet. Da han lister ud af døren igen og cykler hjem, ligger hun død på gulvet. Kvalt og udsat for et seksuelt overgreb.

Der går ikke længe før politiet finder ham. Han gør det heller ikke svært for dem. Hjemme på ungdomsværelset går han på nettet og finder den dræbte kvindes Mastercard frem. Han bruger det til at bestille sexlegetøj i flere omgange. Den slags køb kan spores, og allerede to dage efter drabet banker det på hoveddøren.

Det er august 2014, og inden året er omme er tre andre mindreårige også blevet drabsmænd - lidt flere end et normalt år, men ikke så langt fra.

53 meget forskellige drab

Denne fortælling handler om 53 mistede liv og om 60 unge, som de sidste 25 år er blevet drabsmænd.

DR’s Undersøgende Databaseredaktion har kortlagt de sidste 25 års drab i Danmark, og i gennemsnit begås mere end to drab hvert år af en gerningsmand, der endnu ikke er blevet myndig.

Det er tragiske historier om mindreårige, der dræber hinanden i nattelivet. Om børn, der dræber forældre. Om piger, der dræber deres nyfødte i afmagt og desperation.

Meget forskellige omstændigheder og hændelsesforløb, men alligevel er der nogle fællestræk, som denne artikel vil udforske.

Gerningsdrenge

Når en mindreårig tager et andet liv, vil man i politiet kalde vedkommende en gerningsmand. Og i denne sammenhæng giver ordet ret god mening, bortset fra at ordet gerningsdreng måske ville være mere rammende.

54 de 60 unge gerningsmænd i undersøgelsen er drenge i alderen 13-17 år.

- At drengene fylder meget mere end pigerne er sådan set logisk. Evolutionært set er maskulitet den førende årsag til vold. Vi kan se, at jo flere unge mænd, der er i en population, jo mere vold er der. De er tikkende hormonbomber, siger Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi på Aarhus Universitet.

Han har blandt andet forsket i, hvad der får mennesker til at begå uhyrlige handlinger, og når det handler om teenagedrenges psykologi veksler han hurtigt over et sprog, vi normalt kender bedre fra biologien. De er ’de unge hanner’ i flokken.

”Bøssekarle”

  • København, 1993: En provokerende replik og unge drenge i flok kan være en farlig, meningsløs cocktail. Fredag aften er to drenge på Københavns Hovedbanegård, da de tilfældigt passerer en vennegruppe. Drengene kender ikke de andre, men den 17-årige vælger alligevel at råbe ”bøssekarle” til gruppen. Tilråbet får en 15-årig knægt til at fare i flint, muligvis fordi han har taget nogle piller, som efter hans eget udsagn gør ham aggressiv. Han går helt hen til den 17-årige, stiller sig tæt op af ham og stirrer ham ind i øjnene. Samtidig lyner han stille og roligt sin jakke op og tager sin kniv frem. ”Det slog klik for mig”, forklarer den 15-årige efterfølgende i retten. Mens han med den ene hånd holder den 17-åriges hoved fast, jager han med den anden hånd kniven ind i kroppen på ham. Stikket er dræbende. Den 15-årige idømmes fire års fængsel for dødsvold.

- Det maskuline handler generelt om status og position, og under det ligger der nogle urinstinkter, så man kan godt sige, at det i virkeligheden er en slags kamp om ressourcer og parringsmuligheder, siger Henrik Høgh-Olesen

Gruppens magt

Over halvdelen af de drab, teenagedrengene i undersøgelsen har begået, er på den ene eller anden måde relateret til slagsmål eller overfald, der involverer en gruppe.

Og i grupper kan der herske en logik, der gør, at noget så banalt som et provokerende tilråb kan være fatalt, lyder det fra Dorte Sestoft. Som leder af Retspsykiatrisk Klinik gennem en årrække, er hun en af de psykiatere i Danmark, der har mest at gøre med drabsmænd.

- Det er klart, at der er en gruppedynamik, som er endnu mere udtalt hos unge mænd, hvor vold er en måde at få respekt og status. For at bevare status er det vigtigt ikke at lade sig krænke, og den meget høje barre for det her æreskodeks gør, at småkonflikter kan udvikle sig alvorligt, siger Dorte Sestoft.

Dræbt for en lighter

  • Hillerød, 2015: Et banalt drilleri ender i tragedie. Det begynder, da en 16-årig dreng kaster en lighter mod en gruppe venner på gågaden i midtbyen. ”Hvad fuck laver du”, udbryder en af vennerne, en 17-årig dreng, da lighteren eksploderer på jorden nær vennerne. Efter episoden skændes de to drenge på Facebook, og to dage senere ender de med at aftale at mødes i en tunnel nær den lokale handelsskole for at bilægge striden. Det ender med drab. Den 16-årige har forinden anskaffet en kniv, og da de to mødes i tunnelen jager han den i brystet på den 17-årige. Stikket sidder i hjertet. Få timer senere erklærer lægerne på Rigshospitalet drengen død. Den 16-årige idømmes efterfølgende otte års fængsel.

Den tilfældige vold

Mange af drabene er præget af tilfældigheder. Nogle, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Ser man på tallene, er det mest almindelige, at der ikke er nogen særlig relation mellem teenagedrengen og hans offer.

Logikken i de tilfældige slagsmål og overfald er dog også betinget af gruppens logik, mener Henrik Høgh-Olesen.

- Det er bestemt ikke ualmindeligt, at unge drenge udøver vold ’for sjov’. I de mindre alvorlige versioner ser vi for eksempel happy slapping, der var populært en overgang, men volden kan også ende i drab i sjældne tilfælde. Ved at udøve volden viser man resten af flokken, at man er et farligt alfadyr, det handler om at udstille sin maskulinitet, siger han.

At gruppens logik er afgørende, er psykiater Dorte Sestoft enig i. Men hun ser det som et bredere fænomen, hvor social accept også spiller ind.

- Når vi taler om motiver til drab, skal der stærke emotioner til i øjeblikket. Emotioner handler om, hvad der er meget vigtigt for én på det givne tidspunkt, og hvis det vigtige er at have status i gruppen, kan det være drivende for at en voldssituation opstår.

Det handler altså om, hvad der er vigtigt i livet i øjeblikket. Det viser sig også, når man sammenligner teenagedrengenes drab med de voksne, hvor det i langt højere grad er kone, børn og den nære omgangskreds, der bliver drabsofre.

- Voksne er blevet mere involveret i nære relationer med andre voksne. For de fleste voksne er det emotionelt vigtigste kæreste og familieliv. Unge er mere emotionelt involverede i deres gruppe. Det er også det, der for eksempel gør dem mere sårbare over for radikalisering – at de er drevet af trangen til at høre til og have en position og en status i en gruppe, siger Dorte Sestoft.

Når piger dræber

Der er tilsyneladende andre følelser på spil i de meget sjældne tilfælde, hvor piger slår ihjel. De seks gange, det er sket de sidste 25 år, har alle ofre været i nærmeste familie.

- At tage livet af forældre, søskende eller andre i den nære familie handler typisk om stærke emotioner, der er ophobet over lang tid og som så udløses af et eller andet, siger Dorte Sestoft.

Piger, der har dræbt

  • En 13-årig dræber sin far i Valby i 2002 efter årelang mishandling.

  • En 15 årig pige dræber sin mor sammen med sin 28-årige kæreste i Frederikshavn i 2014.

  • En 14-årig stikker sin storebror ihjel i Hundested i 2003.

  • En 15-årig stikker sin storebror ihjel i København i 2015.

  • En 16-årig pige dræber sit nyfødte barn i Aarhus i 2003

  • En 16-årig pige dræber sit nyfødte barn i Dybbøl i 2004.

- Konkurrenceforholdet er mere centralt for drenge – den generelle kamp mod de andre hanner i flokken. For piger handler aggression om typisk noget mere specifikt. Det er i intimsfæren, de oplever konkrete udfordringer, som de reagerer på. De har i højere grad ’gode grunde:’ At de vil stoppe en årelang mishandling, eller at de ikke kan bære at få et barn i en meget ung alder, siger Henrik Høgh-Olesen.

Det er dog på ingen måde så firkantet, at drenge og piger dræber for hver deres grunde. Der er også en stribe eksempler på, at drenge har dræbt nogen i deres nærmeste familie.

Stak stedfar 139 gange

  • Otterup, 2007: Sankthansmorgen slår det klik for den 16-årige dreng. Efter endnu en aften og nat med vold, trusler og ydmygelser sætter han sig for at udslette sin stedfar. Med kniv og skruetrækker stikker han igen og igen den 39-årige mand. Moderen prøver at stoppe ham, men ender med i stedet at ringe til alarmcentralen. På det båndede opkald kan man høre den 16-årige i baggrunden. ”Så dø dog, for helvede”, råber han. Da liget kommer ind til obduktion sidder både kniv og skruetrækker stadig i ryggen på liget. Retsmedicinerne tæller sig frem til 139 stiksår og læsioner. Den 16-årige forklarer i retten, at han ville beskytte sin mor. Han idømmes fem års fængsel.

Skam og panik

En særlig kategori af drab, der stikker ud i opgørelsen, er berigelseskriminalitet, der går galt. I seks tilfælde er afsættet enten et indbrud eller et forsøg på røveri, hvor situationen udvikler sig skæbnesvangert.

- Indbrud begås bare oftere af mænd. Ligesom hærværk, slåskampe eller hazarderet kørsel. Det er den der forøgede risikovillighed og udadvendte aggression, der karakteriserer hankønnet. Hvis man roder sig ind i et røveri og det går galt, så er en af måderne at klare sig på at forsøge at slå sig ud af situationen. Det er et nærliggende redskab for hankønnet, siger Henrik Høgh-Olesen.

Dræber klassekammerats mor med hammer

  • Odense, 1994: En 14-årig dreng slår sin klassekammerats 41-årige mor ihjel, da han tilsyneladende grebet af panik bliver afsløret som indbrudstyv i klassekammeratens hjem. Først slår den 14-årige dreng kvinden i hovedet med en hammer, så hun falder om, hvorefter han tager en kniv og stikker hende adskillige gange i brystet. Da den 14-årige dreng er under den kriminelle lavalder og dermed for ung til dom og straf, er det efterfølgende de sociale myndigheder, som får ansvaret for ham.

Anger og ligegyldighed

Hvordan har man det så bagefter, når man i så ung en alder har taget andet menneskes liv? Det er der meget lidt viden om i Danmark, fordi det er så sjældent, at mindreårige dræber. Dorthe Sestoft mener dog godt man kan antage, at deres reaktioner minder om de voksne gerningsmænd, hun har undersøgt på Retspsykiatrisk Klinik.

- Jeg har talt med drabsmænd, der virker ret upåvirkede af selve drabet og går mere op i den situation, de selv er havnet i på grund af det. Andre er svært påvirkede af det, siger Dorte Sestoft.

Om en gerningsmand bryder sammen i anger eller om det påvirker ham resten af livet, kan dog være svært at forudsige. Selv forhærdede bandemedlemmer er ikke ens inderst inde.

- Det er meget forskelligt, hvordan drabsmænd påvirkes af det, de har gjort. Det kan afhænge af, om man føler at drabet kan retfærdiggøres, motivet og relationen til offeret, men meget handler om gerningsmandens personlighedsstruktur. Nærmest identiske omstændigheder kan få en person til at angre, mens en anden ikke vil være synderligt påvirket af det, han har gjort.

Sagsresuméerne i denne artikel er alle sammenskrevet på baggrund af flere kilder. Der er brugt information fra artikler fra DR, Ritzaus Bureau, Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, Fyns Stifttidende, Folkebladet Lemvig og Information.