Naboer klager over glaserede tegltage

Flere steder i Århus-området er beboere så generede af genskin fra naboernes tegltage, at tegltagene helt er forbudt. Mange steder fører det til nabostridigheder.

Flere steder i Århus-området er beboere så generede af genskin fra naboernes tegltage, at tegltagene helt er forbudt. Mange steder fører det til nabostridigheder. Arkivfoto. (© home)

Beboere i Hasle ved Århus er stært generet af genskin fra huse med glaserede tegltage og forsøger at få kommunen til at forbyde de generende tage.

90 beboere har skrevet under på en protest, som de vil sende til Århus Kommune i håb om at få indført et forbud mod flere glaserede tegltage i området.

- Det kan være meget generende på grund af, at øjnene bliver blændede, fortæller Rita Skov, der bor lige op og ned af et glaseret tegltag.

Sammen med en række andre beboere har hun plantet en hæk for at afskærme tegltagene. Men hun er bekymret over udsigten til, at der vil komme flere glaserede tegltage.

Taget var forbudt

En husejer i Skjoldhøjparken, Susanne Wiltoft, er i den modsatte situation.

Hun fik lagt glaseret tegltag på sit hus. Og fandt først ud af, at det var forbudt i det område, da naboerne protesterede og klagede:

Hun valgte derfor at pille omkring 80 af de i alt 300 kvadratmeter tegltag ned, men det har absolut ikke gjort forholdet til naboerne bedre.

- Nej, det vil jeg ikke udtale mig om. Vi har ikke snakket med dem i over et halvt år, siger Susanne Wiltoft.

Flere steder i Århus er der nu lavet lokalplaner med forbud mod glaseret tegltag.