Ulla er dødsbud: - Man skal give beskeden direkte

Hvordan fortæller man et menneske, at de har mistet en nær pårørende? Få præst Ulla Thornbjørn Hansens bedste råd her.

52-årige Ulla Thorbjørn Hansen har et usædvanligt job. Hun er en af dem, der ringer på døren og skal overbringe den frygtelige besked, når pårørende har mistet en søn, en datter eller et andet menneske, der står dem nær. Hun går nemlig dødsbud.

I videoen kan du høre hendes bedste råd til, hvordan man formidler det værst tænkelige budskab på den bedst mulige måde.

Hun går blandt andet ud fra de fire H-er: ”At holde af, holde ud, holde om og holde mund”.

Hør Ulla Thorbjørn Hansen fortælle om, hvordan hun overleverer det triste budskab i videoen.

  • Ulla Thorbjørn Hansen er uddannet teolog fra Københavns Universitet.

  • Siden 1996 har hun arbejdet som sognepræst.

  • I 1999 blev hun feltpræst. I forbindelse med jobbet som feltpræst blev hun i 2010 sendt til Afghanistan. Det er også i forbindelse med sit job som feltpræst, at hun første gang blev sendt ud som dødsbud.

  • Siden 2010 har Ulla Thorbjørn Hansen fungeret som ledende beredskabspræst i Region Sjælland.

  • Hun er også den, politiet og Forsvaret kan ringe til i forbindelse med tilkald af præster til dødsbud.

  • Siden 2017 har Ulla Thorbjørn Hansen været provst i Slagelse.

  • I 2018 udkom hendes bog ' Dødsbud - Om underretninger ved pludselige dødsfald'