Næstformand i Trykkefrihedsselskabet: Søren Krarup er ikke homofob

Er der blevet for lavt til loftet, eller er den offentlige debat reelt blevet for hård? Det debatterede brugerne på dr.dk.

Det har vakt forargelse, at Søren Krarup kaldte Frankrigs nyvalgte præsident Emmanuel Macron for en "lille bøssedreng" for åben skærm i Debatten.

- Søren Krarup er ikke homofob, og hans uheldige bemærkning var ikke møntet på hele homosegmentet. Det var en uheldig finke, der røg af panden - ikke andet.

Sådan lød det fra Aia Fog, næstformand i Trykkefrihedsselskabet og folketingskandidat for Nye Borgerlige, der i dag deltog i en diskussion på dr.dk om tonen i den offentlige debat.

Det kom som følge af, at Søren Krarup kaldte Frankrigs nyvalgte præsident Emmanuel Macron for en "lille bøssedreng" for åben skærm i Debatten. Det er ikke første gang, at DF-politikeren får kritik for sine ytringer om homoseksuelle.

Tilbage i 2007 kaldte han homoseksuelle for handikappede, fordi "de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie".

Dette forsvarer Aia Fog ligeledes:

- Når Krarup kaldte bøsser for handikappede, var det ud fra den betragtning, at de ikke kan få børn, og som sådan er handikappede, skrev hun.

Holdningen er ikke overraskende, da formand for Trykkefrihedsselskabet er Katrine Winkel Holm, der er datter af Søren Krarup.

Aia Fog debatterede sammen med dr.dks brugere og Ask Hesby Krogh, teamleder for ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder, om hvad kan man tillade sig i den offentlige debat. Udover Søren Krarups udtalelse handlede det ligeledes om Carsten Jensens seneste verbale udfald mod politikeren Naser Khader.

Uacceptabelt at bruge som skældsord

Selve sagen om Søren Krarups udtalelse udløste forskellige indspark fra dr.dk-brugerne.

Frederik Madsen er en af dem, der mener, at det var forkert gjort af DF-politikeren.

- Der er tale om at bruge en befolkningsgruppe som skældsord. Det er jo ikke ukendt, at lgbt-mennesker skal finde sig i sådan nogle udtalelser i det daglige, men at det også kan forekomme i den offentlige debat er simpelthen uacceptabelt. INGEN fortjener at blive brugt som skældsord, og derfor slet ikke i den offentlige debat, skriver han.

Ole Kreiberg mener derimod, at det er et vilkår, man må leve med.

- Jeg er enig i, at Krarups bemærkning var temmelig plat. På den anden side må homoseksuelle finde sig i det samme som alle andre. De homoseksuelle er ikke nærtagende svage stakler, som skal have særlig beskyttelse. Det, som Krarup og Dansk Folkeparti ellers gennem årene har måttet lægge ører til, har da været langt værre. Og hvad med den socialdemokratiske formand Mette Frederiksen, der engang blev kaldt “skrigeskinken”. Grovheder er åbenbart ganske almindeligt, når det gælder politiske personer, og Frankrigs nye præsident er jo netop en politisk person, skriver han.

Offentlig debat er for hård

I en afstemning på debatsiden skulle dr.dk's brugere svare på, om tonen i den offentlige debat generelt er blevet for hård. Her erklærer størstedelen sig enige.

Blandt andet mener Mads Sigurd Nielsen, at det står skidt til.

- Det er et kæmpe problem, at vi generelt taler grimt i det danske samfund. Det kaster flere problemer af sig blandt andet i trafikken, hos unge mennesker og især på de sociale medier. Vi bevæger os i en trist retning, hvor almindelig respekt for sine medmennesker er næsten forsvundet, skriver han.

På den anden side står dr.dk-brugeren Michael Christiansen. Han mener, at tonen godt kan være hårdere - vel at mærke hvis argumenter og fakta er i orden.

- Min forargelse var ikke som sådan på grund af tonen, men den underliggende forudindtagede, kvalmende urokkelige, fordomsfulde holdning over for et menneske, man på ingen måde kender. For min skyld kan tonen være meget hårdere, hvis bare folk gad holde sig til fakta og være åbne over for i det mindste at lytte til andres synspunkt, siger han.

Afholder danskere fra at ytre sig

Ifølge Aia Fog er tonen i debatten generelt ikke får hård.

- Tonen i debatten er præcis så hård, som debattørerne gør den til. Det er et valg den enkelte må træffe. Grænsen går ved trusler om eller opfordringer til vold - og Carsten Jensen har mig bekendt aldrig krydset den grænse, skriver hun.

Hun medgiver dog, at måden at debattere har ændret sig i takt med den øgede kommunikation på de sociale medier. Hun mener, at den hurtige og talesprogsagtige kommunikation ofte lyder hårdere, end den måske er tænkt.

- Jeg tror dog også, at vi over tid vil se en modreaktion, og at vi efterhånden vil bevæge os i en retning, hvor det igen bliver comme il faut (red. god opførsel) at tale pænt og ordentligt til hinanden, skriver hun.

Ifølge Ask Hesby Krogh er det problematisk, hvis den hårde tone i debatten får lov til at fylde.

- Vores rapport viser, at rigtig mange danskere mener, at tonen i debatter på sociale medier er blevet for hård. 50 procent svarer," at tonen i debatter på sociale medier afholder dem fra at udtrykke deres mening og deltage i debatter". Det er et problem, hvis folk ikke har lyst til at deltage og gøre brug af deres ytringsfrihed, skriver han i dagens debattråd.

Læs hele debatten her.