Nato lægger et helt nyt center for kvanteteknologi i København: Kommer til at ændre alt fra vejrudsigten til hemmelige beskeder

Udviklingen af kvantecomputere er en del af et internationalt kapløb om supercomputere.

Forsvarsminister Morten Bødskov og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen var med til at præsentere det nye center på et pressemøde. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Forsvarsalliancen Nato har valgt at placere et helt nyt center til udvikling af kvanteteknologi i København.

Et center, der både skal teste og udvikle ny teknologi på området og undervise i teknologien.

Her var forventningerne til, hvad kvanteteknologien i fremtiden vil kunne forbedre, store.

Den grønne omstilling, navigation, forskning. Og ikke mindst militæret. Morten Bødskov, der er forsvarsminister, sagde for eksempel, at udviklingen af kvanteteknologi vil give store sikkerhedspolitiske ændringer for Danmark og Nato.

- Vi kan være med til at revolutionere vores forsvar mod cyberangreb og styrke vores cybersikkerhed, sagde han.

Knækker koder

Det nye Nato-center kommer til at være en del af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, opkaldt efter den danske fysiker, der var blandt pionererne inden for netop kvantemekanik.

Kvanteteknologien vil kunne udvikle computere, der grundlæggende er bygget anderledes op end almindelige computere, og som regner helt utroligt meget hurtigere.

Meget forsimplet forklaret, så kan man sige, at almindelige computere fungerer med databits, der har enten 1 eller 0 som værdi. Kvantebits - også kaldet qubits - kan også have værdien 1 eller 0, men kan så også have både 1 og 0 samtidig. Fordi qubits kan repræsentere flere værdier på én gang, så kan en kvantecomputer også regne flere ting samtidig.

Det vil kunne ændre helt fundamentalt på, hvad man lave udregninger og modeller af. Og på det militære område vil udviklingen være vigtig, vurderer DR's techkorrespondent, Henrik Moltke.

Det vil for eksempel ændre sådan noget som kryptering og sikker kommunikation, så snart man kan bruge teknologien i praksis, fordi en kvantecomputer langt lettere vil kunne bryde koder og krypterede, hemmelige beskeder.

- Når den her teknologi kommer til at kunne bryde koder, så ændrer det alt i forhold til sikring af kommunikationen. Derfor giver det også mening, at Nato satser på det, siger han.

Det store kapløb

På området har der været et decideret kapløb om computerkraft mellem verdens stormagter, forklarer han. Et kapløb, hvor alle vil have kvantecomputere, så man kan knække modstandernes koder.

- Det er ligesom under Anden Verdenskrig, hvor det lykkedes briterne at knække tyskernes koder med Enigma-maskinen, siger han.

Samtidig vil teknologien også kunne give militæret en fordel på slagmarken. For hvis man kan bruge den til at vide mere om, hvor fjenden er, eller hvor fjendens soldater kommer til at være senere, så har man en fordel på slagmarken.

- Og hvis du bedre kan regne ud, hvor modstanderen rammer dig, så kan du bedre forsvare dig, siger Henrik Moltke.

Men det er ikke kun militæret, der vil kunne få gavn af teknologien - eller blive ramt af den, hvis modstanderne udvikler den først og bedst.

Det vil også få en stor indvirkning på blandt andet forskningsområdet.

- Det kan være med vejrmodeller og beregninger på baggrund af store mængder data. Det kan give os bedre langtidsvejrudsigter, bedre klimaberegninger, bedre viden om, hvor vi skal stille vindmøller og alle mulige andre ting, hvor man skal kunne lave rigtig svære beregninger.

- Det vil også påvirke sådan noget som sekventering af genomer til medicinsk forskning, udvikling af vacciner - eller klimateknologier til den grønne omstilling, lyder det fra Henrik Moltke.

Hverdags-ændringer har lange udsigter

Forventningerne til teknologien er altså enorme. Også fra regeringen og forskellige repræsentanter for erhvervslivet, der var til stede på pressemødet.

- Da internettet kom, var vi godt klar over, at det var stort. Men jeg tror ikke rigtig, vi begreb, hvad det betød. Jeg tror, det er lidt det samme med kvanteteknologi. Vi forstår godt, at det er stort, men vi begriber slet ikke, hvad det kommer til at kunne, sagde Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri.

Det er lige her, på Niels Bohr Instituttet i København, at det nye center skal ligge. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Men ligesom med internettets spæde begyndelse kommer der nok til at gå lidt tid, før man som helt almindeligt menneske kan mærke teknologien i hverdagen. DR's techkorrespondent Henrik Moltke slår i hvert fald koldt vand i blodet.

- I starten bliver det nok lidt som med de første computere, hvor man skulle bruge et hulkort og bestille en tid til at få lov at bruge en computer. Men efterhånden bliver teknologien mindre og kommer ud i samfundet.

- Det er der, hvor det bliver allermest interessant, men der går nok 10-20 år eller mere. Men til den tid vil kvanteteknologi ændre meget, vurderer jeg.

Explainer: Hvad er en cyberkrig?