Naturens hjælper eller en plage? Bæveren deler vandene

Den store gnaver er med til at skabe biodiversitet, men for nogle er den til stor gene.

Genudsætningen af bævere i dansk natur efter 1000 års ufrivillig pause er en succes, men den truer også private lodsejeres jord, og derfor er den endt i retten. (Foto: REINER BERNHARDT © Scanpix)

I dag fælder Landsretten i Viborg dom i en noget usædvanlig sag, hvor bævere er omdrejningspunktet for anklagen.

Det er lodsejer Find Andersen-Fruedahl fra Møborg i Jylland, der har rejst sagen mod Miljøstyrelsen. Han vil nemlig have staten til at betale erstatning for de ødelæggelser, som bævere har forårsaget på hans jord i form af træfældninger og oversvømmelser.

Når flere hundrede bævere finder sig til rette og slår sig ned, kan det ses på naturen.

De store gnavere fælder træer, bygger dæmninger, skaber oversvømmelser og manipulerer i det hele taget med omgivelserne som intet andet dyr i Danmark.

Det er nemlig Naturstyrelsen, der i 1999 satte 18 bævere ud i Klosterheden Plantage i Vestjylland.

Lodsejer Find Andersen-Fruedahl, der har en ejendom i Bækmarksbro mellem Lemvig og Holstebro, er klar til at tage sagen til Højesteret om nødvendigt. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Sidste opgørelse over bæverbestanden fandt sted i foråret 2017, og der var de 18 bævere blevet til 202 eksemplarer.

Og mens biologer næsten kan få tårer i øjenkrogen over synet og tanken om de mange positive bivirkninger, det har på naturen, forholder det sig omvendt for de private lodsejere, der lægger jord til bævernes skabertrang.

Nøgleart, der gavner andre

For selvom Find Andersen-Fruedahl er den eneste, der er gået rettens vej med sine bæverproblemer, er han ikke den eneste beboer nær Klosterheden, der er træt af de skarptandede gnaveres skabertrang.

Derfor bør staten løfte den økonomiske byrde, som den medfører, mener man i Dansk Skovforening.

- Vi har den holdning, at det var et samfundsønske at genudsætte bæveren, og så må samfundet vel også tage ansvaret for de skader, som den laver i de områder, hvor den er blevet sat ud, siger bestyrelsesmedlem Peter Arnold Busck.

Spor efter bævere, som har gnavet og fældet træer inden for deres territorium. Popler er blevet gnavet af lige over jorden af bævernes skarpe fortænder. (Foto: Søren Breiting © Scanpix)

Men bævertilhængere ser helt anderledes på den rødbune gnaver med den flade hale. En af dem er Jens-Christian Svenning, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet:

- Bæveren er en såkaldt nøgleart, der har stor betydning for alle andre arter, og det var af samme grund, man valgte at udsætte dem.

- De påvirker den biologiske mangfoldighed i en positiv retning, og de skaber bedre livsvilkår for stort set alle slags dyr lige fra fugle, fisk, padder, insekter og til pattedyr, siger Jens-Christian Svenning.

Det er bæverens evne til at skabe flere områder med stillestående vand, der bidrager til biodiversiteten, og det samme gør de mange døde træer og stubbe, som den efterlader i sin jagt på byggematerialer.

Slår sig ned over hele Europa

Dansk Skovforening er ved at undersøge, hvor store konsekvenser den danske bestand på 200 – 250 bævere har for skovbruget. Et arbejde, der kan tage flere år, men han mener, at der er tale om et stigende problem, der kan koste den enkelte lodsejer ”flere hundredtusinder kroner”.

Rundt om i Europa har bæveren slået sig ned i flere andre lande. I det tætbefolkede Holland er der i dag en mindre population, og selv i den østrigske hovedstad, Wien, har den slået sig ned.

Professor Jens-Christian Svenning kalder det danske bæverforsøg for en succes, men skal naturen for alvor nyde godt af bæverens tilstedeværelse, skal de have lov til at sprede sig endnu mere, end de gør i dag.

- Bæveren er aldrig problemløs, men vi kan se, at de steder, hvor den har været i mange år, der har man vænnet sig til den. Det er selvfølgelig svært at holde bæveren fra private lodsejeres grunde, men det hører med til at have natur, at den ikke altid gør, hvad man vil have den til, siger han.

Erstatning ikke en naturlov

Han understreger, at de oversvømmelser, som bæveren skaber, faktisk kan tjene som opsamlingsområder for nedbør og dermed være med til at forhindre oversvømmelser i nærliggende byområder.

- Der er alle mulige naturfænomener, der påvirker os på forskellig vis. Nogle får vi erstatning for, andre ikke, så det er ikke en naturlov, at man skal have erstatning, fordi det er en bæver, der står bag, siger Jens Christian Svenning.

Det er første gang, at erstatninger for vilde dyrs skader bliver behandlet i en dansk retssal. Lodsejeren vurderer, at bæverne har fældet 10.000 træer, og han kræver 300.000 kroner i erstatning.

Opdatering: Artiklen er opdateret den 15. januar 2019 med redigeret indledning.

Rettelse: Grafikken er rettet 21. december, da det fremgik, at den samlede bestand af bævere i Tyskland var 4.000. Der er flere, og tallet 4.000 dækker alene bestanden ved floden Elben.

Facebook
Twitter