Nazibunkere var Danmarks største byggeprojekt

Nazisterne havde ikke svært ved at finde dansk arbejdskraft til at bygge deres bunkere.

En af de 121 nazibunkere på den jyske vestkyst bliver revet ned. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

121 betonbunkere fra Anden Verdenskrig skal fjernes, fordi de er farlige for badegæster og andre turister. Og den første af dem måtte i går lade livet ved Harboøre.

Der ligger stadig cirka 600 bunkere langs den jyske vestkyst, som den tyske besættelsesmagt opførte under Anden Verdenskrig for at forsvare Danmark mod en allieret invasion.

Danskere byggede nazisternes bunkere

Men selv om bunkerne var en del af den tyske krigsstrategi, blev de for en stor del opført af danske arbejdere, fortæller lektor i historie på RUC, Claus Bundgård Christensen.

- Det var lokale håndværkere, lokale arbejdsmænd - det var faglærte og ufaglærte. Nogle kom fra lokalområdet, andre var tilrejsende fra København, Aarhus, Aalborg og så videre, siger han til P1 Morgen.

Bunkerne var en enorm arbejdsplads for de mange helt almindelige danskere, der hjalp med at opføre dem.

- Hvis man ser samlet på det byggeri, der foregik, og som kulminerede omkring 1943, anslår vi, at omkring 90.000 danskere byggede på de her anlæg. Og det var, hvis man ser samlet på det, Danmarkshistoriens største byggeri, siger Claus Bundgård Christensen.

Bunkerbyggere blev accepteret af samtiden

Det massive tyske fæstningsanlæg var selvsagt ikke blandt de besatte danskeres yndlingsprojekter.

Det blev et symbol på selve besættelsen og derfor forhadt både under og efter Anden Verdenskrig.

Men hadet smittede ikke af på de mange danskere, der var med til at opføre dem, siger Claus Bundgård Christensen.

- De blev anset som ganske almindelige arbejdere, for det var det, de var - på linje med de civile arbejdere, der drog til Tyskland for at arbejde. De var ikke nazister, det var ikke fordi, de ville støtte den tyske besættelsesmagt. De var ikke forhadte - alle fra arbejderklassen kendte nogen, der var ovre at bygge bunkere på vestkysten, siger han og fortsætter:

- De gjorde det simpelthen fordi, det var det arbejde, der var at få, og der var ret gode penge at tjene. Man skal huske på, at alternativet for mange arbejdsmænd på det her tidspunkt var at få socialhjælp. Og det var ekstremt stigmatiserende i samtiden - og det var også meget, meget lidt, man fik. Så valget var let nok, hvis man gerne ville forsørge sin familie.

Ingen sukker i cementen

Selv om bunkerne i sig selv altså var aldeles forhadte, blev de ikke udsat for den store sabotage under krigen.

Og Claus Bundgård Christensen tilbageviser også myten om, at de danske arbejdere blandede sukker i betonen for at svække den.

- Her skal vi altså lige huske på, at det var rationeringstider; sukkeret var rationeret og ikke sådan lige at få fat på. Og danskerne er generelt ret sukkerglade, så der er nok ikke ret meget sukker, der er kommet i betonen. Desuden skal man også bruge enorme mængder af sukker for i det hele taget at ødelægge beton med sukker, så det er en myte, forklarer han og fortsætter:

- Men nogle steder skete der nok det, at arbejderne arbejdede mere langsomt eller sjusket, end de ellers ville have gjort - for det var jo ikke et arbejde, de som sådan støttede eller var stolte af. De fleste håbede jo ikke, at tyskerne ville vinde over de allierede. Mange opfattede det som et nødvendigt onde at bygge de her anlæg, og så håbede de ellers på, at de aldrig kom i brug.

Facebook
Twitter