En let tapasanretning, cocktails og så et oplæg fra en fertilitetslæge om nedfrysning af æg.

En klassisk opskrift på et velkendt amerikansk fænomen - et såkaldt egg freezing party (nedfrysningsfest), som fertilitetsklinikker afholder målrettet ressourcestærke yngre kvinder, der endnu ikke har fået børn.

Den danske forsker Charlotte Kroløkke deltog i et i New York for fem år siden.

Hun har gennem flere år undersøgt fænomenet social freezing, hvor raske kvinder får frosset deres æg ned til brug senere i livet, hvor deres fertilitet kan være stærkt reduceret.

Et fænomen, der de senere år har været boomende i USA, og som nu i højere grad også bliver muligt for danske kvinder.

Indtil nu har danske kvinder kun kunnet opbevare deres æg på frost i fem år - medmindre de er syge eller har fået taget æg ud i forbindelse med fertilitetsbehandling.

Mandag morgen meldte regeringen ud, at den vil fjerne den tidsbegrænsning, så også danske kvinder kan opbevare deres æg på frost, til de ønsker at blive gravide senere i livet.

Men hvem er det, der kan tænkes at gøre brug af den mulighed?

Og hvorfor er det attraktivt for raske unge kvinder at betale mange tusinde kroner for ægudtagning og opbevaring?

Charlotte Kroløkke, der er professor i kulturelle studier på Syddansk Universitet, kan gennem sin og andres forskning tegne en karakteristik.

Først og fremmest forventer hun ikke, at egg freezing parties og kvinder med æg i banken bliver lige så stort et fænomen i Danmark som i USA.

For det er slet og ret lettere for danske kvinder at gøre karriere, mens de får børn.

- Velfærdsstaten gør det nemmere at få børn tidligere i Danmark end i USA, siger Charlotte Kroløkke.

Drømmen om en traditionel familie

Hvis man skal opsummere Kroløkkes betragtninger, kan man overordnet beskrive de amerikanske kvinder, der benytter sig af social freezing, som højtuddannede, ressourcestærke kvinder i midten af 30'erne, som endnu ikke har fundet den mand, de gerne vil have børn med.

De befinder sig et sted i livet, hvor deres fertilitet er drastisk faldende. Derfor forsøger de at optimere deres egne chancer for at få børn senere i livet, når de forhåbentlig har mødt en partner, fortæller Charlotte Kroløkke.

En af de ting, der er kommet bag på hende, er, at de amerikanske kvinder - i en tid, hvor en familie kan være meget andet end far mor og børn - i høj grad var drevet af drømmen om en kernefamilie i traditionel forstand.

- De ønskede ikke at blive singlemødre - de ville ikke være mødre for enhver pris, men de drømte specifikt om at blive det i den familiekonstellation.

- Det var sjovt for mig, at det var et så utroligt konventionelt familiebillede, som dannede baggrunden for, hvorfor de her kvinder valgte at benytte en teknologi, som ikke er specielt konventionel.

Service for de ressourcestærke

En fællesnævner for de kvinder, som benytter sig af social freezing, er, at de er ressourcestærke - i økonomisk forstand. Det er kvinder fra den øvre middelklasse og opefter, forklarer Kroløkke.

Årsagen er simpel - det koster mange tusinde kroner at få behandlingen. I Danmark ligger prisen på omkring 60.000 kroner, har Politiken tidligere skrevet.

Heri ligger også en væsentlig anke ved nedfrysning af raske kvinders æg og det, at det nu bliver mere attraktivt for danske kvinder, mener professoren.

Ophævelsen af grænsen på fem år bliver fremhævet som en måde at skabe lighed mellem mænd og kvinder, fordi der ingen grænse er for, hvor længe man kan opbevare sæd.

- Men det skaber nogle andre uligheder i forhold til, hvilke kvinder der har adgangen. Fordi adgangen er økonomisk betinget, siger Charlotte Kroløkke.

I USA har flere virksomheder som Facebook og Google introduceret det som et frynsegode, at arbejdspladsen dækker kvindelige ansattes eventuelle udgifter til social freezing.

Det åbner for en helt ny ladeport af etiske dilemmaer, fordi virksomheder kan have deres egne interesser i, at kvinderne udskyder deres graviditet.

- Det bliver meget interessant at se, om nogle danske virksomheder kommer til at tilbyde det, siger Kroløkke.

'Det kan være problematisk'

Et andet fællestræk for de kvinder, Charlotte Kroløkke har mødt, er, at de er meget velinformerede.

Fra skeptikere, der har været imod at hæve femårsgrænsen i Danmark, har kritikken været, at man risikerer at give kvinderne en falsk tryghed ved at lade dem have æg på frost.

Men Charlotte Kroløkkes indtryk er ikke, at kvinderne tror, at de er sikret en graviditet senere, hvis bare de har æg i banken.

- Det var helt klart kvinder, der havde sat sig ind i det. De var på ingen måde naive - både i forhold til deres egen fertilitet og i forhold til, hvad nedfrysningsteknologien kan, siger hun.

Det gør dog langt fra social freezing til et uproblematisk fænomen, mener forskeren.

I hendes optik er det største etiske problem, at raske og potentielt meget unge kvinder udsætter deres kroppe for indgribende hormonbehandlinger og ægudtagtning måske helt uden grund.

- Det kan være problematisk, siger hun.

Charlotte Kroløkke henviser til de mange bivirkninger, der er ved hormonbehandling, hvor man blandt andet skal stikke sig selv med hormonsprøjter.

Kroløkke er dog en af de fagfolk, der har talt for at ændre eller afskaffe femårsgrænsen flere år. Det har hun gjort ud fra blandt andet argumentet om, at det må være op til kvinderne selv at beslutte, hvad der skal ske med deres egne æg.

I hendes øjne er det ikke teknologien, der er problemet, hvis social freezing skulle blive populært i Danmark.

- Vi er nødt til at spørge os selv: Hvorfor er det attraktivt for kvinder at få nedfrosset deres æg som 30-årige? Hvad kan vi som samfund gøre for at sikre os, at så få gør det som overhovedet muligt?

Vil du gerne blive klogere på fertilitet? Så kan du høre dette afsnit af P1-programmet Hjernekassen, hvor eksperter i selskab med Peter Lund Madsen dykker ned i området.