Nedrivning og genhusning: Omstridte ghettoplaner tager form

Få et overblik over arbejdet med at omdanne de 15 hårde ghettoområder.

Her rives en boligblok i Gellerup i Aarhus ned i forbindelse med den såkaldte helhedsplan, der allerede tog fart i 2014. (Foto: Jens Thaysen © Scanpix)

I november sidste år vedtog et bredt flertal i Folketinget den meget omstridte ghettopakke.

Lovgivningen, der nu følger af pakken, betyder, at andelen af almene familieboliger i de 15 'hårde' ghettoområder frem mod 2030 skal nedbringes med op mod 60 procent.

Det kan ske ved at rive boligblokke ned, ved at omdanne familieboliger til ungdoms- eller seniorboliger, ved at sælge familieboliger til private udlejere eller ved at udvide områderne med nyt privatbyggeri.

I Munkebo i Kolding undgår de for eksempel ikke nedrivninger, selvom kun 26 personer uden for arbejdsmarkedet holder området på ghettolisten.

Senest 1. juni skal alle kommuner med hårde ghettoområder have en plan klar, som sendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Planen skal både være godkendt af boligorganisationerne og i de respektive kommuner.

Herunder kan du se et kort over, hvad status er i de enkelte ghettoområder:

Hvem skal flytte ud af områderne?

Det står først klart, når de enkelte planer er godkendt af ministeriet og partierne bag ghettopakken.

Hvis din bolig bliver solgt til en privat udlejer, så opsiges beboerens lejemål, og kommunen fastsætter så nogle kriterier for, hvem der må leje boligen.

Hvis der sker nedrivning eller salg i området, har beboerne krav på:

  • Hvis der er tale om nedrivning, har beboerne ret til genhusning inden for kommunens grænser. Hvis det skal være uden for kommunen, skal det være efter aftale mellem udlejer og beboer. Du kan altså ikke imod din vilje blive flyttet til en anden kommune.

  • Hvis der er tale om salg, har beboerne ret til genhusning inden for boligområdet - ikke i kommunen som helhed. Her opfordrer ministeriet til, at man bruger den interne oprykningsventeliste.

  • En bolig i samme boligafdeling, hvis der en ledig senest tre måneder efter fraflytningstidspunktet.

  • En bolig i nogenlunde samme stand og størrelse.

  • At boligorganisationen eller kommunen betaler rimelige og dokumenterede udgifter ved fraflytningen.

  • Kilde: Danmarks Almene Boliger.

Og så er spørgsmålet, om beboernes husleje kan stige ved en genhusning. Ifølge brancheorganisationen Danmarks Almene Boliger har beboerne ikke ret til en bolig med samme husleje.

Hvorfor er ghettoplanen kontroversiel?

Kritikken af den omfattende ghettoplanen har været ganske bred - lige fra FN til flere boligselskaber.

Selskaberne er særligt frustrerede over, at de risikerer at skulle rive nyrenoverede boliger ned for millioner af kroner.

Et af politikernes mål med ghettoplanen er at modvirke parallelsamfund i Danmark, men forskning fra udlandet viser, at indsatser med nedrivning og nybyggeri i udsatte boligområder indskrænker beboernes mulighed for at finde et andet sted at bo.

Til sidst ender de med at klumpe sig sammen igen i andre udsatte områder, og dermed er problemet ikke løst.

Transport- og boligminister minister Ole Birk Olesen (LA) har tidligere udtalt, at der allerede sker en naturlig fraflytning fra de udsatte boligområder, og at planen først skal være udført i 2030.

Facebook
Twitter