Nedslående beregninger fra SSI: Genåbning blandt voksne vil føre til stor smittespredning

Selvom kontakttallet er lavt, så vil den britiske virusvariant føre til smittespredning, forklarer ekspert.

De mindste skolebørn skal på mandag tilbage i skole, mens resten af samfundet er stort set nedlukket. (arkiv) (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Antallet af coronasmittede er markant lavere end i slutningen af 2020, og vaccinationerne deles ud i hele landet.

Hvorfor er det, at vi ikke bare sender alle børnene tilbage i skole og åbner for erhverslivet?

Fordi det vil føre til "betydeligt større stigninger i både smittetal og antal nye daglige indlæggelser i forhold til en genåbning for kun 0.-4. klasses elever," viser et notat fra Statens Serum Institut (SSI).

Her har en ekspertgruppe for matematisk modellering har regnet på, hvad en yderligere genåbning vil betyde for smittespredningen og derefter indlæggelser.

- Ifølge prognoserne for det udvidede scenarie forventes mere end 4.000 daglige smittetilfælde og mere end 250 daglige indlæggelser i starten af april for næsten alle kombinationer af referencekontakttal og relative smitterater, står der i notatet, hvor det understreges, at der er usikkerhed om prognoserne.

Beregninger fra SSI kommer blot to dage efter et andet notat fra ekspertgruppen, som lå til grund for regeringens beslutning om at sende 0.-4. klasserne tilbage i skole.

- (...) Ved en genåbning af 0.-4. klasse den 8. februar forventes omkring 650 nye daglige covid-19-tilfælde og 40 nye daglige indlæggelser den 1. april, ved 80.000 daglige test.

B117 ligger og lurer

Viggo Andreasen, der er lektor og forsker ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi, har læst det nye notat fra SSI. Og de relativt nedslående prognoser overrasker ham ikke.

- Det er som forventet. Hvis man åbner mere op for store børn og voksne, så spreder smitten sig med den meget smitsomme britiske virusvariant B117 hurtigt, siger han.

Ifølge Viggo Andreasen har ekspertgruppen lavet seks såkaldte kørsler. Det har man gjort, fordi der både er usikkerhed i forhold til, hvor smitsom B117 er, og hvor gode vi er til at overholde restriktionere og for eksempel holde afstand.

Her er de forskellige scenarier alt efter, hvor meget mere smitsom man vurderer, at B117 er. (© Statens Serum Institut)

Det sidste kalder man for referencetallet, hvilket ifølge lektoren er næsten det samme som kontaktallet - altså hvor meget smitten spreder sig.

- Det har den seneste måned svinget mellem 0,7 og 0,75. Og så har vi den relative smitterate, der beskriver, hvor meget mere smitsom B117 er i forhold til den gamle variant. Og der peger pilen på, at den er 55 procent mere smitsom, men det er der stadig usikkerhed omkring, siger Viggo Andreasen.

Det er en smule kompliceret, men det betyder kort og godt, at antallet af smittede vokser i takt med, at B117 vil udgøre en større del af af de smittede. SSI forventer, at B117 vil udgøre 80 procent af de coronasmittede i starten af marts.

Fordi B117 smitter mere, skal man ifølge Viggo Andreasen gange kontaktallet med 1,5. Dermed skal kontaktallet helt ned på 0,666 for at holde smitten fra at sprede sig.

1,5 x 0,666 = 0,999

Børn smitter mindre

Det er dog ikke kun den britiske virusvariant, der er grunden til, at man vurderer, at de små børn godt kan komme tilbage i skole, men resten af samfundet stort set er lukket ned.

Det er nemlig efterhånden veldokumenteret, at mindre børn både smitter mindre og har sværere ved at blive smittet med coronavirus, forklarer Viggo Andreasen.

- Det betyder, at smitteforbindelsen mellem børn op til 10-12 år er en fjerdedel af, hvad den er blandt større børn og voksne. Og de her beregninger illustrerer endnu tydeligere effekten af at være barn og voksen.

Det tyder derfor på, at vi må være tålmodige og vente på, at en større del af befolkningen er blevet vaccineret, før vi kan åbne mere op. Vi kan dog også få hjælp fra en anden side, fortæller Viggo Andreasen.

- Sidste forår så vi, at coronavirus spredte sig mindre aktivt om sommeren. Det er det samme, vi ser for influenza og mæslinger, men vi ser det i højere grad med coronavirus.

Hvorfor det er sådan er der flere mulige forklaringer på, som forskerne dog strides om, siger han. For det første er vi mere udendørs, når vejret bliver varmere. Og så har det formentlig også noget at gøre med virus' evne til at sprede sig i luften, hvor man har set på for eksempel luftfugtighed.

- Men ingen af delene kan forklare det hele, hvilket er ærgeligt for en teoretiker som mig, siger Viggo Andreasen.