Nej tak til dansk: Gebyr får udlændinge til at droppe sprogkursus

Omkring 10.000 færre internationale studerende og lønmodtagere lærer dansk, fordi de selv skal betale for undervisning.

Opdateret 30.04.2019 med kommentar fra udlæninge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Internationale studerende og udlændinge, der arbejder i Danmark, siger i stor stil nej tak til at lære dansk. Siden sommer er 10.000 færre udlændinge i gang med at lære sproget.

Forklaringen er især, at regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i sommer besluttede, at det ikke længere skal være gratis for dem at lære dansk.

Det første halve år af 2018 var undervisningen stadig gratis, og 22.328 kursister lærte dansk. Så kom loven om brugerbetaling på op til 12.000 kroner for at lære det danske sprog. Derefter dykkede antallet af kursister med mere end 10.000 den sidste halve del af året.

Det viser tal fra Danskuddannelsesdatabasen, som DR har fået aktindsigt i.

På AOF Job og Dansk i Esbjerg har forstander Betina Johansson arbejdet med at undervise udlændinge i cirka 25 år. Aldrig før har hun oplevet, at udlændinge i så stort omfang stopper med at lære dansk.

- Det her svarer til, at man lukker en stor fabrik, så meget lukker vi. Folk vil ikke betale for danskundervisningen. Det er virkelig en katastrofe, siger hun.

Sprogcentret i Esbjerg har sagt farvel til 30 medarbejdere og opsagt lejemål i to byer, fordi der er så få kursister.

Så mange udlændinge får undervisning i dansk

Dansk Folkeparti mener, at når færre lærer dansk, viser det, at udlændingene ikke har den store lyst til at blive en del af det danske samfund.

- Der kommer udlændinge til Danmark, som ikke vil Danmark. For når de først skal have penge op af lommen, så gider de ikke, siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).

Socialdemokratiet mener, at det er nødvendigt at justere velfærdssamfundet, så udenlandske studerende og arbejdere selv betaler for at lære dansk.

- Som samfund skal vi overveje, hvad vi vil bruge skattekronerne på. Vi kan ikke bare betale alt for alle, der kommer hertil, men bliver nødt til at bede folk om at spytte lidt i kassen, siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S).

Han peger på, at statskassen stadig betaler klart den største del af danskundervisningen.

- Det er rimeligt, at udlændinge betaler et mindre beløb selv. Danskere betaler også selv, hvis de vil lære sprog i udlandet eller på aftenskole, siger han.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener også, at udenlandske arbejdere og studerende selv skal biddrage for at lære sproget. Men der er tale om stå stort fald i studerende, at det er vigtigt at følge udviklingen.

- Jeg vil ikke afvise, at det kan blive ændret på i fremtiden, men det står ikke lige for i dag, siger ministeren.

Østeuropæiske studerende har ikke råd til at lære dansk

Det er især internationale studerende, som ikke længere modtager danskundervisning, lyder meldingen fra Lærdansk, som er et af de største sprogcentre i landet. Før brugerbetalingen læste 1.500 internationale studerende dansk hos Lærdansk. Siden er tallet faldet til 300-400.

- En del internationale studerende fra især Østeuropa har ikke flere penge end til husleje og til at få mad på bordet. De kan ikke tage tusindvis af kroner ud af deres budget hvert år til at lære dansk, fortæller Gerhard Korbo, chef for Lærdansk.

Dansk Erhverv mener, at det er dårligt købmandskab at indføre brugerbetaling for danskundervisning. Det kan blive en dyr besparelse.

- Danmark bruger allerede mange penge på at give internationale studerende en gratis uddannelse. Det er ærgerligt, at vi ikke giver dem det sidste nyk, så de lærer dansk og kan få et job i Danmark. Det er det, som skal til, for at de bliver i landet og betaler skat, siger Mads Eriksen uddannelses- og forskningspolitisk chef for Dansk Erhverv.

Han pointerer, at Danmark har behov for de højtkvalificerede internationale studerende. Det er vigtigt at ”gøre sig lækre” over for dem.

Regeringen er enige i, at flere internationale studerende bør blive i Danmark. I august var overskriften på en rapport fra Uddannelses og Forskningsministeriet netop: "Flere internationale studerende skal blive og arbejde i Danmark efter studierne." I går gentog uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) budskabet:

- Danmark er et internationalt studieland, men mange skal også gerne blive her bagefter. Ellers giver det ikke mening for os.

Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at en del studerende lærer dansk, selvom de ikke får undervisning. Men det er vigtigt at holde øje med området, så Danmark ikke mister internationale studerende, fordi de ikke har lært dansk.

- Vi har en fælles interesse for, at studerende bliver i Danmark efter endt studie. Det er gode folk, der kommer hertil, og vi mangler dem i høj grad, siger hun.

Mattias Tesfaye (S) forstår godt, at arbejdsgivere kan være bekymrede over, at samfundet ikke betaler 100 procent danskundervisning til udlændinge. Men det drejer sig om at bruge skattekroner så godt som muligt. Brugerbetaling giver en besparelse på cirka 150 millioner kroner om året, skønnede Udlændinge- og Integrationsministeriet.

- De penge kan vi bruge til hjemmehjælp, flere politibetjente og forbedre vores samfund, siger han.

´Dårlig dansk´ kan blive et problem senere

Der er også mange udenlandske arbejdere, der ligesom de internationale studerende, dropper at lære dansk. Brancheorganisationen De Danske Sprogcentre er bekymret for, om der sker det samme, som dengang gæstearbejdere i 60´erne og 70´erne kom til Danmark og en del ikke lærte tilstrækkeligt dansk.

- Vi har mange ældre tyrkere, som er nedslidte og ikke kan omskoles, fordi de ikke kan nok dansk. Vi er bekymret for, om historien gentager sig, men nu hedder det rumænere og polakker, siger Lars Nordbord, formand for De Danske Sprogcentre.

Han peger på, at hvis udlændinge får børn, slår sig ned i Danmark og ikke lærer dansk, bliver manglen på sprog en stor ulempe. Både i forhold til samtaler med børnehave, skole, på arbejdspladsen og i forhold til at hjælpe børnene godt på vej.

Dansk Folkeparti er enig i, at historien med gæstearbejdere, der ikke lærte tilstrækkeligt dansk, er i færd med at gentage sig. Men løsningen er ikke gratis danskundervisning, siger Martin Henriksen.

- Danmark har ikke behov for mere udenlandsk arbejdskraft. Vi har behov for mindre. Der er behov for at reducere indvandringen, mener udlændingeordføren, som gerne vil have begrænset arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.

Mattias Tesfaye (S) mener, at Danmark har forbedret integrationen siden gæstearbejderne. I dag er der krav om at tale dansk for at få permanent opholdstillladelse. Danskuddannelsen er bedre, og det er lettere for udlændinge at tage et sprogkursus.

- Jeg er ikke så bekymret for, at de udenlandske studerende og østarbejdere, der bosætter sig her ikke får lært dansk, siger han.

Facebook
Twitter