Nej tak, Trump: Derfor holder vi fast i forholdet til Grønland

Mens Donald Trump forhørte sig om et køb, krydsede Mette Frederiksen et besøg i Grønland af på sin to-do-liste.

(Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Der har stået 'Grønland' ud over store dele af nyhedsbilledet den seneste uges tid.

Først tog statsminister Mette Frederiksen – som noget af det første i sin statsministerperiode - på et todages besøg på verdens største ø.

Så bekræftede Donald Trump efter flere dages rygter, at han var interesseret i at købe Grønland. Og senest har den amerikanske præsident så aflyst et besøg i Danmark, efter at både det grønlandske selvstyre og Mette Frederiksen har sagt pænt nej tak til at diskutere et købstilbud.

Men hvorfor er det så vigtigt for Mette Frederiksen at sikre den gode stemning mellem Danmark og Grønland, at et besøg på øen er skrevet ind som noget af det første i statsminister-kalenderen? Det har P3's nyhedspodcast Den daglige dosis undersøgt.

Spørger man Martin Breum, der er journalist og forfatter med fokus på netop Grønland, så er Mette Frederiksen og den danske stats interesser langt hen ad vejen de samme som dem, Donald Trump og USA har.

Grønland er nemlig centrum for et helt nyt politisk fokus på Arktis.

- Grønland ligger i en arktisk region, hvor USA, Rusland og Kina har nye interesser. Og da øen udgør 99 procent af det danske kongeriges territorium, så er vi en arktisk stormagt – og det gør Danmark til en vigtig nation, siger Martin Breum.

Forholdet skal plejes

Men udover det geopolitiske har Danmark og Grønland også et historisk forhold og et omfattende samarbejde, der skal plejes.

For relationen mellem de to lande har gennem tiden været langt fra problemfri.

- Historisk set har der været mange eksempler på, at grønlænderne har følt sig diskrimineret af den danske kolonimagt. Og Danmark har i en række tilfælde foretaget sig ting og sager som man i dag ville se på som helt vanvittige, siger Martin Breum.

Som eksempler nævner han tvangsflytningen af Thule-boerne i 1953 på grund af etableringen af den amerikanske militærbase Thule Air Base. Det har den danske stat senere har undskyldt for. Også er der de såkaldte eksperimentbørn, der i 50’erne blev fjernet fra deres familier og sendt til Danmark i et forsøg på at skabe nye, grønlandske rollemodeller. Her har Mette Frederiksen også stillet en officiel undskyldning i sigte.

Ikke et panik-besøg

Og det er næsten umuligt at tale om forholdet mellem Danmark og Grønland uden også at tale om spørgsmålet om selvstændighed.

Men selvom grønlænderne på sigt drømmer om at være uafhængige af den danske stat – og selvom Mette Frederiksen under sit besøg gjorde meget ud af at omtale øen som grønlændernes og ikke danskernes – så handler statsministerens besøg ikke om dét spørgsmål, siger Martin Breum.

- Jeg læser det sådan, at Mette Frederiksen prøver at sætte ord på en ny forståelse for Grønland. Men det betyder ikke, at hun anbefaler, at Grønland løsriver sig. Det er ikke det, hun siger.

Facebook
Twitter