Nete er barn af en anonym donor: Der er et hulrum i mig, der aldrig kan blive udfyldt

21-årige Nete ved, hvordan det føles ikke at kende til sin biologiske far. Hun vil have loven ændret.

Da Nete var barn, kiggede hun ofte på fremmede mænd i bussen eller på gaden. Hun kiggede på deres hårfarve, deres næses facon, deres øjnes form.

Og så sammenlignede hun sig med dem. Var øjnene mandelformede lige som hendes?

- Jeg har mandelformede øjne, og det er åbenbart specielt. Og karakteristisk. Det er altid, hvad andre har bemærket hos mig, så det må være et kendetegn, fortæller Nete i P1-dokumentaren 'Donorbarnets stemme'.

Nete har altid fået at vide, at hun ligner sin far. Men Netes far ikke er hendes biologiske far, for hendes forældre fik hjælp fra en anonym sæddonor, da de skulle have Nete for 21 år siden. Og da hun ikke ligner sin mor, må hun jo ligne sin donorfar.

- Jeg observerede så meget. Jeg stod og kiggede på mænd og tænkte på, hvordan det ville være at tage kontakt til ham.

- Jeg har været ude i, at det kunne være alle. Engang troede jeg, at det kunne være Kronprins Frederik, så kunne jeg endelig få lov at udleve min hemmelige prinsesse-drøm.

Søger ikke en 'far-rolle'

I dag er Nete 21 år, og spørgsmålet om, hvem hendes biologiske far er, er ikke blevet mindre siden barndommen.

Og det er ikke fordi, hun rent følelsesmæssigt mangler en far. For hun har en far – en hjertefar, som hun siger.

Hun vil bare gerne kunne sætte et ansigt på den mand, der har leveret halvdelen af hendes gener, og stille ham nogle spørgsmål.

- Som hvorfor han gjorde det? Manglede han penge eller ville han hjælpe? Hvordan har han det? Og hvis han har familie, har han så fortalt, at han har doneret? Eller har han fortiet det?

- Vi donorbørn bliver taberne

Siden 2012 har par frit kunne vælge mellem anonyme eller ikke-anonyme sæddonorer. Med en ikke-anonym donor kan barnet tage kontakt til donoren, når det er fyldt 18 år.

Hos den danske sædbank Cryos, der har 925 donorer, er omkring 60 procent anonyme. Men salget af sæd fra åbne donorer er lige så stort som salget fra anonyme donorer.

Men stod det til Nete, skulle det slet ikke være muligt at donere sæd anonymt, som det heller ikke er i Sverige og Norge.

- Anonym donation efterlader os donorbørn som tabere i den her ligning. Sædbanken og donorerne tjener deres penge, forældrene får deres barn, men os børn kan ikke få svar på de spørgsmål, vi måtte have til vores donorfar. Med åben donation vinder alle.

Etisk Råd-formand: Ville du hellere ikke være født?

Etisk Råd har tidligere taget stilling til spørgsmålet om ophævelsen af donoranonymiteten, og formand Gorm Greisen ser ingen grund til, at Rådet skal tage beslutningen op igen.

Han frygter, at en lovændring, der fjerner muligheden for anonym sæddonation, vil skabe en mangel på sæd i Danmark. Det vil betyde, at færre barnløse par kan få hjælp.

- Det er en klokkeklar afvejning mellem forældrene, der brændende ønsker sig et barn, og så hensynet til det behov, som et kommende barn får. I den spidse ende er alternativet jo, at der er nogle børn, der ikke bliver født, siger han, da han mødes med Nete for at diskutere hendes ønske for fremtidige donorbørn.

Nete går så langt som til at sige, at hun så synes, det må være sådan – at der bliver født færre børn.

Men gælder det også hende selv, spørger Gorm Greisen hende direkte:

- Helt konkret, ville du så hellere ikke have været til end ikke at vide, hvem din far er?

- Det synes jeg faktisk er rigtig svært at svare på. For jeg har jo nogle helt fantastiske forældre, som altid har været åbne. Så på den måde har jeg jo været enormt glad og har ikke villet være det foruden, lyder det fra Nete.

Frygter arvelig sygdom

For et par år siden fandt Nete ud af, at en af de potentielle donorfædre er bærer af to sjældne sygdomme.

Sygdommene er fundet hos nogle af hans børn, og det bekymrer Nete, at hun ikke kan få svar på, om han er hendes donorfar, og om hun derfor kan være bærer af sygdommen.

Derfor er der også et 'men' i hendes svar til Gorm Greisen:

- Men omvendt ville jeg på nogle punkter ønske, at jeg ikke var, for så ville jeg ikke have en frygt om sygdomme.

- Selvfølgelig er jeg glad for, at han donerede, og at jeg er blevet født. Men der er et hulrum i mig, som aldrig nogensinde kan blive udfyldt, fortæller hun.

Ville han bare en tur i byen?

Noget andet, der nager Nete, er tanken om, hvilket motiv hendes donorfar havde til at donere sæden. Gjorde han det, fordi han ville hjælpe barnløst par? Eller gjorde han det, fordi han ville bruge pengene til en tur i byen?

- Det giver mig en klam smag i munden, når unge mænd vælger at donere sæd kun for pengenes skyld. Det er enormt egoistisk. Uanset hvad så får man jo pengene, så hvorfor ikke gøre det for at hjælpe?

Nete ved, at hendes mor og far fik hende af kærlighed. Men hun føler også, at donoren skal have givet sin sæd af en form for kærlighed – i hvert fald ikke kun for pengenes skyld.

- For det er også en del af min eksistens. Og hvis han kun gjorde det for pengene, så er det ikke 100 procent kærlighed, det jeg kommer fra. Så er der noget ligegyldighed over det. Noget ligegyldighed, som også sidder i mig.

- Jeg kan på nogle punkter mærke en vrede i kroppen. Jeg kan mærke ligegyldigheden, og på en eller anden måde sætter det et præg på min identitet.

- Jeg har brugt meget af liv på at tænke på, hvem den her mand kan være. Jeg har taget ham meget alvorligt, men måske har jeg aldrig fået en tanke fra ham? Måske er jeg ikke engang et menneske i hans øjne. Det gør ondt, det er enormt sårende.