Nicolas sælger falske likes til virksomheder: De vil fremstå mere troværdige

Marketingbureau oplever stigende interesse for den lette løsning

På Nicolas Jørgensens forskellige websider kan man købe alt fra likes på Facebook til visninger på Youtube. (© dr)

Bloggere, skuespillere, musikere og sportsfolk.

Nicolas Jørgensen har alle typer kunder i sine tre forskellige webshops, hvorfra han sælger status på sociale medier i form af likes, følgere og kommentarer. Alt sammen falsk.

Det er dog langtfra kun enkeltpersoner, som gerne vil fremstå populære. Også virksomheder sender bestillinger på følgere eller likes afsted til Nicolas Jørgensen.

- Det er alt lige fra webshops til håndværkeren nede på hjørnet, men også store, velrenommerede virksomheder, som jeg kendte, inden de lavede ordre hos mig, fortæller han.

For bare 99 kroner kan Nicolas Jørgensen blandt andet sende 1.000 nye følgere afsted til en virksomhed, mens at 249 kroner kan sikre dem 200 likes på de næste ti billeder, de uploader.

Problemet er bare, at følgerne ikke er rigtige mennesker, men botter.

Svært at få følgere i starten

Nicolas Jørgensen har en klar fornemmelse af, hvorfor virksomheder vil puste deres størrelse op på sociale medier. Nemlig for at overbevise potentielle kunder om, at de skal købe produktet eller ydelsen hos dem.

- Hvis du som forbruger overvejer at købe noget i eksempelvis en webshop, så tjekker du den måske lige på TrustPilot eller ser på Facebook-profilen. Og så ser det bare mere validt ud, hvis der er flere likes - man kan jo ikke se, at følgerne er købte, forklarer han.

Derudover bruger mange af virksomhederne, som Nicolas Jørgensen har som kunder, også de falske følgere som et boost til at komme i gang og vokse på sociale medier.

- Det er svært at få mange følgere – specielt i starten, siger han.

- Der er det bare lettere få det næste like eller den næste følger, hvis du har rigtig mange i forvejen, end hvis du kun har et par stykker.

Rådgiver: De vil have hurtige resultater

Det er ikke kun Nicolas Jørgensen, der oplever, at virksomheder – og andre for den sags skyld – gerne vil have hjælp til at vokse sig større hurtigst muligt.

Rolf Nordal står bag virksomheden Emojimarketing, der har specialiseret sig i markedsføring på Instagram. Hans kunder er primært små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med noget visuelt.

Han oplever i stigende grad, at kunder vil vide mere om at øge deres synlighed på Instagram gennem lidt mere lyssky metoder. Enten være i form af købte følgere – altså bots - eller ved at indgå i hemmelige grupper, hvor medlemmerne bytter likes på hinandens indlæg og derigennem får udbredt deres indhold til langt flere. Alt sammen imod Instagrams egne retningslinjer.

- De vil gerne have hurtige resultater. Og det er sådan set en lille smule synd, for vi ved godt, at det er gedigen markedsføring, der skaber de bedste resultater på den lange bane, forklarer han.

Rolf Nordal forsøger oftest at guide sine kunder udenom den slags metoder, men insisterer de, så forklarer han også, hvordan disse systemer og smutveje fungerer.

- Jeg vil aldrig anbefale at gøre det, men jeg kan fortælle, hvad det er der sker – så de kan tage deres egen beslutning og gøre det selv, siger han.

Som tv-reklamer

For Nicolas Jørgensen er der ikke de store moralske skrupler over at hjælpe virksomheder og andre med at købe sig til en falsk størrelse på sociale medier.

I hans øjne er det blot endnu en måde for virksomheder at markedsføre sig selv på.

- Der er den store forskel på at købe de her likes kontra for eksempel lave en konkurrence på Facebook hvor man anmoder folk om at like deres billeder, tagge folk eller like deres side for at være med i en konkurrence. Eller virksomheder der beder deres kunder om at lave en god anmeldelse på TrustPilot, siger han.

- Hvis du har masser af penge til at lave tv-reklame så kommer du implicit jo også foran i køen kontra dem, der ikke har råd til at lave tv-reklame.

Opdatering d. 30. oktober kl. 13:45: Af hensyn til en kilde i artiklen, har vi fjernet billedet i brødteksten.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk