Vi begynder med at vende blikket indad, for da DR Byen skulle bygges i årene fra 1999, "stak det helt af", da man nåede til koncerthuset, forklarer Kim Haugbølle.

- DR er et godt eksempel på, at man havde et team af folk, der var aldeles kapable til at styre store byggeprojekter, men kom til kort med ambitionen om at bygge en ekstravagant koncertsal.

Oprindelig lød budgettet for koncerthuset på 600 millioner, men byggesummen endte på hele 1,6 milliarder kroner og førte til fyringer i flere lag.

- Byggeriet svingede gevaldigt ud og ramte i den grad mediernes opmærksomhed. Det kostede medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og dybt erfarne byggefolk deres job.

Ikke langt fra den skandaleramte Niels Bohr-bygning på Nørrebro i København ligger det 15 etager høje Mærsk Tårn.

En universitetsbygning, der blev indviet i 2017 og endte med at koste 1,95 milliarder kroner. Prisen var knap 700 millioner kroner højere end den oprindelige ramme på 1,3 milliarder kroner.

- Selv om byggeriet overskred tidsplanen, er prisen det største problem, forklarer Kim Haugbølle.

Kigger man på kvaliteten, er det dog endt meget succesfuldt, da man har fået nogle faciliteter, som i den grad opfylder brugernes behov - eksempelvis verdensklasse forskningslaboratorier.

- Man var i den heldige situation, at man havde en privat fond, som hældte penge på det og fik afbødet de konsekvenser, der kunne være, vurderer han.

Vi kommer ikke uden om Københavns metrobyggeri, mener Kim Haughbølle. Både byggeriet af de oprindelige etaper og Cityringen.

- Begge byggerier har sådan set været problematiske - både etape 1-3 og sidenhen Cityringen, men den første del var absolut den største skandale, siger Kim Haughbølle.

Tidsplanen for første del af Metroen skred med to år, så indvielsen først fandt sted i 2002 og ikke som planlagt i 2000.

- Ganske kort, så underskrev Finansministeriet en kontrakt med et konsortium og en leverandør, som man i forvejen havde fået advarsler om, forklarer Kim Haugbølle.

Men da udvidelsen med Cityringen skulle bygges, gik det også galt.

Umiddelbart vurderede man, at byggeriet kunne gennemføres for lidt over 18 milliarder, men prisen passerede 25 milliarder kroner.

Flere supersygehuse er ifølge Kim Haugbølle bestemt heller ikke kommet særlig heldigt fra land.

Det skyldes forsinkelser og uforudsete udgifter, som gør, at man har været nødt til at omorganisere og neddrosle en række faciliteter.

Eksempelvis har man været nødt til at lave tomandsstuer i stedet for enmandsstuer for at holde budgettet.

- Et eksempel er supersygehuset i Gødstrup, hvor der har været store forsinkelser og kraftige besparelser på kvaliteten.

Sygehuset er mindst fire år forsinket, og skulle have stået klar i 2017. I august 2021 var meldingen, at åbningen bliver udskudt fra 2021 til 2022, og alene den forsinkelse vil give en ekstraregning på 110 millioner kroner, lød meldingen fra Hospitalsenheden Vest.

Budgettet på supersygehuset er i forvejen presset, fordi man løbende har været nødt til at finde besparelser på 650 millioner kroner.

Som et sidste eksempel har Kim Haughbølle valgt at nævne Operaen på Dokøen i København, der var skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers prestigeprojekt og en gave til det danske folk.

Projektet blev især kendt for, at arkitekt Henning Larsen blev uvenner med bygherren og tog afstand fra byggeriet.

Oprindeligt skulle operahuset koste 1,5 milliarder kroner, men da huset åbnede i 2005, var den endelige regning blevet 2,5 milliarder kroner, som var doneret af A.P Møller Fonden.

- Når jeg har taget det med, er det, fordi vi også skal huske på, at når det gælder det private byggeri, så overskrider de også budgetterne. Men vi hører bare ikke så meget om det, siger han.