Niels Bohr-bygning i modvind igen: Her er fem andre skandaleramte byggerier i nyere tid

Byggeekspert Kim Haugbølle peger på fem prestigeprojekter, der efter hans opfattelse var byggeskandaler.

Niels Bohr-Bygningen i København er ramt af nye problemer. Prisen på byggeriet er steget fra 1,6 til 4,3 milliarder kroner, og åbningen, der skulle være sket i 2016 bliver tidligst i 2022. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

På Københavns Universitet forbereder man sig på massefyringer, efter at en ny skandale har ramt byggeriet af universitetets Niels Bohr-bygning, der i forvejen er blevet forsinket i fem år med et milliardstort budgetskred.http://her. 

Selv om den naturvidenskabelige forskningskolos i København er en af de største byggeskandaler i nyere tid, står den ikke alene.

Her kommer fem af de skandaleramte byggerier, som står tydeligst i hukommelsen for Kim Haughbølle, der er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

Fælles er, at organiseringen, budget eller tidsplan i byggerierne ikke holder, og ofte er der ikke én, men flere ting, der skrider, når det først går galt.

DR Koncerthuset

Danmark lukker ned pga coronavirus. En tom DR Koncertsal efter aftenens koncert pga coronavirus. (Foto: BAX LINDHARDT © Ritzau Scanpix)

Vi begynder med at vende blikket indad, for da DR Byen skulle bygges i årene fra 1999, "stak det helt af", da man nåede til koncerthuset, forklarer Kim Haugbølle.

- DR er et godt eksempel på, at man havde et team af folk, der var aldeles kapable til at styre store byggeprojekter, men kom til kort med ambitionen om at bygge en ekstravagant koncertsal.

Oprindelig lød budgettet for koncerthuset på 600 millioner, men byggesummen endte på hele 1,6 milliarder kroner og førte til fyringer i flere lag.

- Byggeriet svingede gevaldigt ud og ramte i den grad mediernes opmærksomhed. Det kostede medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og dybt erfarne byggefolk deres job.

Mærsk Tårnet

Mærsk Tårnet hører under Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix Denmark)

Ikke langt fra den skandaleramte Niels Bohr-bygning på Nørrebro i København ligger det 15 etager høje Mærsk Tårn.

En universitetsbygning, der blev indviet i 2017 og endte med at koste 1,95 milliarder kroner. Prisen var knap 700 millioner kroner højere end den oprindelige ramme på 1,3 milliarder kroner.

- Selv om byggeriet overskred tidsplanen, er prisen det største problem, forklarer Kim Haugbølle.

Kigger man på kvaliteten, er det dog endt meget succesfuldt, da man har fået nogle faciliteter, som i den grad opfylder brugernes behov - eksempelvis verdensklasse forskningslaboratorier.

- Man var i den heldige situation, at man havde en privat fond, som hældte penge på det og fik afbødet de konsekvenser, der kunne være, vurderer han.

Københavns Metro

Ringen er 15,5 kilometer, og den forbinder Indre By, Frederiksberg, Nørrebro, Vesterbro, Østerbro og Københavns Hovedbanegård. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

Vi kommer ikke uden om Københavns metrobyggeri, mener Kim Haughbølle. Både byggeriet af de oprindelige etaper og Cityringen.

- Begge byggerier har sådan set været problematiske - både etape 1-3 og sidenhen Cityringen, men den første del var absolut den største skandale, siger Kim Haughbølle.

Tidsplanen for første del af Metroen skred med to år, så indvielsen først fandt sted i 2002 og ikke som planlagt i 2000.

- Ganske kort, så underskrev Finansministeriet en kontrakt med et konsortium og en leverandør, som man i forvejen havde fået advarsler om, forklarer Kim Haugbølle.

Men da udvidelsen med Cityringen skulle bygges, gik det også galt.

Umiddelbart vurderede man, at byggeriet kunne gennemføres for lidt over 18 milliarder, men prisen passerede 25 milliarder kroner.

Supersygehuse

Byggeriet af supersygehuset i Gødstrup ved Herning. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

Flere supersygehuse er ifølge Kim Haugbølle bestemt heller ikke kommet særlig heldigt fra land.

Det skyldes forsinkelser og uforudsete udgifter, som gør, at man har været nødt til at omorganisere og neddrosle en række faciliteter.

Eksempelvis har man været nødt til at lave tomandsstuer i stedet for enmandsstuer for at holde budgettet.

- Et eksempel er supersygehuset i Gødstrup, hvor der har været store forsinkelser og kraftige besparelser på kvaliteten.

Sygehuset er mindst fire år forsinket, og skulle have stået klar i 2017. I august 2021 var meldingen, at åbningen bliver udskudt fra 2021 til 2022, og alene den forsinkelse vil give en ekstraregning på 110 millioner kroner, lød meldingen fra Hospitalsenheden Vest.

Budgettet på supersygehuset er i forvejen presset, fordi man løbende har været nødt til at finde besparelser på 650 millioner kroner.

Operaen

Operaen på Holmen i København huser Danmarks nationalopera. Den er tegnet af arkitekt Henning Larsen og har Mærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager, bygherre og mæcen. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

Som et sidste eksempel har Kim Haughbølle valgt at nævne Operaen på Dokøen i København, der var skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers prestigeprojekt og en gave til det danske folk.

Projektet blev især kendt for, at arkitekt Henning Larsen blev uvenner med bygherren og tog afstand fra byggeriet.

Oprindeligt skulle operahuset koste 1,5 milliarder kroner, men da huset åbnede i 2005, var den endelige regning blevet 2,5 milliarder kroner, som var doneret af A.P Møller Fonden.

- Når jeg har taget det med, er det, fordi vi også skal huske på, at når det gælder det private byggeri, så overskrider de også budgetterne. Men vi hører bare ikke så meget om det, siger han.

FacebookTwitter