Nina og Frits fra første række skal selv betale for at sikre deres sommerhuse: 'Det er urimeligt'

En milliardstor regning venter, når danske kyster skal beskyttes mod stormflod og stigende vandstande. I Halsnæs skal ejerne i 1. række selv betale regningen.

Frygten for, at deres huse også forsvinder i havet, er steget, i takt med at skrænten i dag er kommet endnu tættere på sommerhusejerne.

Når vinden presser på, og vandet stiger, bliver Nina Wahl Asmussen og Frits Thaulow urolige.

De ejer hver især et sommerhus i Halsnæs, hvor havet spiser sig endnu tættere på husene.

De husker, hvordan flere sommerhuse var ved at forsvinde i havet, da stormen Bodil ramte den nordsjællandske kyst i 2013.

- Vandet slog op over skråningen og helt op til klitten. Vores trappe blev skyllet væk, fortæller Frits Thaulow.

(Foto: Klaus Bach DR Nyheder)

Frygten for, at deres huse også forsvinder i havet, er steget, i takt med at skrænten i dag er kommet endnu tættere på sommerhusejerne.

For i fremtiden skal vi forvente at se flere storme og mere vand, der vælter indover over land.

Og derfor er det nødvendigt med kystsikring, mener Kirsten Halsnæs, der er professor i økonomi og klima på Danmarks Tekniske Universitet i København.

- Der er en kæmpe risiko i nogle af de områder, hvor der ligger huse og sommerhuse meget langt ude ved vandkanten, fortæller hun.

Med en kystlinje på mere end otte tusind kilometer venter der en større milliardregning, når de danske kyster skal sikres mod stormfloder og stigninger fra vandstanden.

Det store spørgsmål er, hvem der skal samle regningen op. For der er stor forskel på, hvem der betaler, når kysterne skal sikres.

Tre forskellige betalingsmodeller

I et fælles projekt har Helsingør, Gribskov og Halsnæs kommune slået sig sammen om at beskytte Nordkysten, der strækker sig fra Helsingør til Hundested.

Selvom der allerede er lavet bølgebrydere, der skal beskytte husene langs kysten, er der behov for endnu mere sikring – blandt andet ved at pumpe sand ved kysten.

Men kommunerne griber kystsikringen vidt forskelligt an. I Helsingør betaler kommunen for kystsikringen – men ikke den fremtidige vedligeholdelse.

I Gribskov betaler kommunen 75 procent af regningen. Mens det i Halsnæs kommune er det dem, der bor langs kysten, der skal samle hele regningen op.

Men det er dybt urimeligt, mener Nina Wahl Asmussen, der regner med at skulle betale omkring 150.000 kroner for kystsikringen.

- Det er ikke kun mit hus, der bliver beskyttet. Det er jo også de øvrige huse ind i landet, hvis vandet kommer ind og tager grundene med, siger hun.

Selvom beslutningen møder utilfredshed, holder flertallet i Halsnæs byråd fast i, at det skal være boligejerne langs vandet –dem på første række - der skal betale regningen.

- Jeg mener, ikke det er en kommunal opgave at kystsikre privat mands grunde, siger Steffen Jensen, der er borgmester i Halsnæs kommune.

Professor i økonomi- og klima Kirsten Halsnæs har ikke en fiks løsning på striden mellem boligejerne og kommunen. Men det er bekymrende, hvis den dårlige stemning bremser kystsikringen.

- Jeg tror, der sker en forsinkelse, for det har vi set flere eksempler på. Og så kan man jo bare sidde og håbe på, at der ikke kommer en storm, mens man er ved at finde ud af, hvordan kystsikringen skal implementeres.

Staten skal punge ud

Ifølge loven har kommunerne ret til at sende regningen videre til boligejerne, der får mest nytte af kysten, der skal sikres. Alternativet er at finde pengene i kommunekassen, men det er ikke holdbart, mener borgmesteren i Halsnæs

- Det kan betyde, at der er nogle andre anlæg og daginstitutioner, der ikke skal laves. Eller nogle kommende plejeboliger vi ikke kan finansiere, siger Steffen Jensen.

finansloven i 2021 er der afsat 350 millioner kroner til kystbeskyttelse, der skal dæmme op for oversvømmelse og erosion af kysten. I første omgang er der støtte til sandfodring til blandt andet kystsikringen i Nordkysten.

Pengene til at beskytte kysten skal række frem til 2023.

Borgmesteren og sommerhusejerne er dog alle enige om, at staten bør komme med flere penge til sikringen af de nordsjællandske kyster.

På trods af at regeringen udkommer med en plan for klimatilpasningen af hele landet til næste år, lader Socialdemokratiets miljøordfører, Mette Gjerskov, svaret på, om der er en statslig pose penge på vej blæse i vinden.

- Vi skal lave en plan for, hvor udfordringerne er henne, hvordan vi sikrer os, at de bliver løst, hvordan ansvarsfordelingen skal være, og så skal vi også ind og tale finansiering.

Facebook
Twitter