Ninas søn er blevet behandlet med tvang et utal af gange: 'Det gør mig ekstremt ked af det'

Mere end hvert femte barn indlagt i psykiatrien har det seneste år oplevet brug af tvang.

Nina Andresens søn har det seneste år været indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor han flere gange har været til fare for sig selv og andre.

Nina Andresens 17-årige søn er blevet tvangsmedicineret og bæltefikseret så mange gange, at hun ikke har tal på det.

- Jeg tror ikke engang, jeg kan tælle det på fire hænder.

Mere end hvert femte barn oplever brug af tvang i psykiatrien. Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, som slår fast, at 21,1 procent af de indlagte fra juli 2021 til juni 2022 oplevede enten at blive tvangsfodret, tvangsfikseret, tvangsmedicineret, fastholdt eller på anden måde udsat for tvang.

Nina Andresens søn er nærmest blevet det hele.

Sønnen har infantil autisme og blev for et år siden indlagt på psykiatrisk afdeling med depression og akut selvmordsrisiko. Her er han stadig.

Undervejs har han både været til fare for sig selv - og til fare for andre. Det er ifølge Nina Andresen eksempelvis lykkedes ham at smadre tre-lags panserglas på afdelingen, og personalet har flere gange måttet tilkalde politiet.

Hun står med en ambivalent følelse efter de utallige tvangsindgreb.

- Det var så voldsomt, at sidste udvej var tvang. Jeg har haft en kæmpe frygt for, at ønsket om at dø lykkes for ham. Jeg ville gøre alt for, at det ikke skulle lykkes. Samtidig er det ekstremt hårdt, at man er nødt til at gå så drastisk til værks for at passe på ham. Det er kæmpe midler, man sætter i værk, siger hun.

For hendes søns vedkommende er der tale om bæltefiksering af både fod, arme og mave, tvangsmedicinering, tvangssprøjter og aflåsning af døre. På den måde skiftede en ellers frivillig indlæggelse til at være en tvangsindlæggelse.

Kan du forstå, at det har været nødvendigt at bruge tvang over for din søn?

- Jeg kan godt forstå, at man er nødt til at bruge de her midler, når alt andet er forsøgt. Men det gør mig også ekstremt ked af det, for hvis hjælpen havde været der noget før, var vi måske ikke kommet så langt ud, siger hun og retter en kritik mod systemet.

Svigt og personalemangel

Sønnen er én ud af de 348 børn og unge under 18 år, som er blevet udsat for tvang i psykiatrien det seneste år.

Foreningen for Bedre Psykiatri kritiserer omfanget af tvang og kalder det et "enormt overgreb mod børnene", og sammen med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab taler de om mangel på personale som én af forklaringerne.

- Selvom tvang kan være livsnødvendig, vil vi gerne have nedsat brugen af tvang. Noget af det første, vi skal tage fat på, er mere personale, som kan fastholdes, siger næstforperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Erik Døssing.

Erik Døssing, næstforperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, mener, at brugen af tvang kan minimeres, selvom den også kan være nødvendig.

- Og så skal vi forebygge, inden det bliver nødvendigt at bruge tvang. Hvis personalet har en god relation til hinanden, til pårørende og til patienterne, kan vi forebygge brugen af tvang ved at samarbejde.

Den fortsatte høje brug for af tvang har også affødt politiske reaktioner, og ligeledes hos Danske Regioner er de kede af udviklingen.

Her erkender de, at hver femte barn er for stort et tal, selvom tvang kan være nødvendigt. Det fortæller Jacob Klærke, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner.

- Psykisk sygdom kan være så svær, at det kan være nødvendigt for at redde patienternes liv og for overhovedet at komme i gang med en behandling.

- Men vi må også sige, at lige nu er børne- og ungdomspsykiatrien i nogle situationer så presset, at man ikke har mulighed for at gøre de ting, vi ved kan forebygge tvangen, siger han.

Hjælpen skal komme hurtigere

Nina Andresen har med egne ord forsøgt at få hjælp til sønnen, fire år inden han blev indlagt.

Hvad mener du som mor, der skal til for at mindske brugen af tvang?

- Personale og forebyggende arbejde. Der er lange ventetider og langt mellem tiderne. Da vi stod med en søn, der var så belastet og havde det så dårligt, havde vi brug for mere intensiv hjælp og støtte. Der er brug for, at man ryster posen.

En af konsekvenserne ved at bruge tvang er, at det kan være en traumatiserende oplevelse, fortæller Erik Døssing fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab til DR.

Nina Andresens søn har ikke været udsat for tvang siden sommer, og efter flere samtaler med personalet forstår sønnen, ifølge Nina Andresen, hvorfor tvangen har været nødvendig for at redde ham.

- Han er faldet til ro nu. Han har stadig svære dage, og han er stadig i øget selvmordsrisiko, men hans udadreagerende adfærd er mindsket.

Familien håber, at han bliver udskrevet inden jul, hvor han skal flytte på et botilbud, som kan give ham den støtte, han har brug for.