Nissebandens is er smeltet

Den is, hvorpå Puk, Lunte, hr. Mortensen, Skipper, Gemyse og julemanden kørte rundt i hundeslæde, er i dag er væk på grund af klimaforandringer.

Når juleglade børn i aften ser det første afsnit af DR1's julekalender, 'Nissebanden i Grønland', er de vidner til noget, som ikke eksisterer længere. Nogle børn ville formentligt blive kede af det, hvis de kendte de barske realiteter.

Sandheden er, at den is, hvorpå Puk, Lunte, hr. Mortensen, Skipper, Gemyse og julemanden kørte rundt i hundeslæde, i dag er væk på grund af klimaforandringer.

Det skriver avisen 24timer.

Is så langt øjet rakte

Da Nissebanden blev optaget omkring den vestgrønlandske by Uummannaq i foråret 1989 for at blive sendt i december samme år, var Uummannaq-fjorden dækket af et tykt og solidt lag is, så langt øjet rakte.

Såvel tv-nisser som beboerne i Uummannaq og i de omkringliggende bygder kunne med lethed transportere sig via den smukke fjord på de traditionelle grønlandske hundeslæder eller snescootere. I dag må man i stedet vove sig ud på fjorden i en usikker kajak.

Svært for julemanden

Så hvis julemanden virkelig eksisterede, kunne han have svært ved at nå frem med julegaver i tide, for også han lod sig i tv-julekalenderen transportere med slæde og hunde på fjorden.

- Her i Grønland har man traditionelt kørt på hunde­slæde om vinteren. Det er meget vedmodigt, men det er slut nu. Et helt enestående smukt og hvidt fjordlandskab er forsvundet. I dag er fjorden et dybblåt hav, siger hundeslædekøreren Noah Mølgaard fra Grønland.

Han er webredaktør på den grønlandske radios website, Knr.gl.

Kørte bil på isen

Noah Mølgaard har som ivrig slædekører kørt på fjordisen, der i halvfemserne var så sikker, at grønlænderne kørte i bil på den, når de skulle væk fra Uummannaq og fra bygderne.

- Men i foråret 2010 var der kun en smule grødis på fjorden. I foråret i år bestod den af bølgende havvand. Sådan er fjorden også lige nu, og sådan vil den også være i foråret 2012. Det skyldes utvivlsomt klimaforandringerne, siger han til 24timer.

  • Uummannaq-fjorden fryser ikke længere til, som den gjorde, da Nissebanden blev optaget i foråret 1989. (Foto: Algkalv (talk) © Wikipedia)
  • Dengang i 1989 så det sådan her ud.
  • Nissebanden lægger slagplaner - på isen i Uummannaq. (Foto: Preben Trunshøj © Type 1)
  • Hundeslædekørsel på fjorden i Uummannaq er ikke længere farbar vej. Nu hedder det kajak. (Foto: Preben Trunshøj © Type 1)
  • Gemyse og Inuk gør klar til afgang. (Foto: Preben Trunshøj © Type 1)
  • Puk finder en underlig gyngende genstand midt ude på isen - det ville hun ikke kunne i år. (Foto: Preben Trunshøj © Type 1)
  • Julemanden må efterhånden også ty til gaver, der kan være i en kajak. (Foto: DR © Type 1)
  • En bruger har sendt os en håndfuld billeder af, hvor smukt der kan være i Uummannaq-fjorden, når der er sne og is. Dem kunne vi ikke lade være med at bringe. (Foto: Arne Niemann © DR)
  • (Foto: Arne Niemann © DR)
  • (Foto: Arne Niemann © DR)
  • (Foto: Arne Niemann © DR)
  • (Foto: Arne Niemann © DR)
  • (Foto: Arne Niemann © DR)
  • Det kunne sågar ligne en isbjørn, der kan gå på vandet. (Foto: Arne Niemann © DR)
1 / 14
Facebook
Twitter