Tusindvis af tanker og følelser myldrer rundt i kroppen. Søvn er der intet af. Nerverne hænger i laser.
I godt en uge har nordjyske minkavlere og deres pårørende haft mulighed for at få krisehjælp hos det psykosociale beredskab – og det benytter de sig af.
- Siden fredag har jeg talt med avlere og deres pårørende og ansatte. De ringer og spørger om hjælp til at forstå og navigere i det kaos, de oplever, siger Christina Mohr Jensen, der er psykolog og faglig leder af det psykosociale beredskab i Region Nordjylland.
Normalt yder de nordjyske krisepsykologer støtte til folk, der eksempelvis har haft drab og voldsomme selvmord tæt på livet. Det er samme beredskab, der rykker ud til større ulykker.
Regeringen har trods manglende lovgrundlag besluttet, at alle danske mink skal aflives - i Nordjylland førte beslutningen omfattende restriktioner med sig, men flere af dem blev ophævet fredag. Nu kan borgere igen bevæge sig frit mellem kommunerne, og børn kan komme i skole.
Efter at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag 4. november meldte ud, at alle mink i Danmark skal slås ned af frygt for, at nye mutationer af coronavirus kan ødelægge effekten af en ny vaccine, besluttede Region Nordjylland hurtigt at oprette et kriseberedskab.
- Nogle af de mest basale menneskelige behov er at have tryghed, vished og følelsen af medbestemmelse i eget liv. Dem, jeg har talt med, får at vide, at der ikke er nogen fremtid for minkbranchen, samtidig med alle os andre på det pressemøde.
- Tidligere på dagen har nogle for eksempel siddet og lagt planer for generationsskiftet eller gjort sig tanker om fremtiden på gården. Det kommer som et granatchok for dem, siger Christina Mohr Jensen.
Fortvivlende med skiftende meldinger
Siden regeringens pressemøde 4. november har politikerne flere gange ændret signaler.
Senest åbnede fødevareminister Mogens Jensen (S) for, at avlerne kunne beholde en mindre bestand af avlsdyr og bruge dem til at genopbygge erhvervet.
Men efterfølgende har statsministeren endegyldigt slået fast, at alle mink i Danmark skal aflives.
Oven i har det vist sig, at der ikke var et lovgrundlag for at kræve, at alle mink skal aflives. Flere partier kræver derfor, at fødevareministeren træder tilbage, og der er iværksat en undersøgelse af hele forløbet.
Ifølge formanden for minkavlerne, Tage Pedersen, er mange minkavlere stadig stærkt fortvivlede over de meldinger, der kommer fra politikerne.
- Selvom statsministeren har slået fast, at alle mink skal slås ned, så er der stadig nogen, der spørger sig selv, om det var forkert at aflive alle mink, om de kunne have gjort et eller andet. Det er det allerværste, siger han.
Tage Pedersen er overbevist om, at mange minkavlere har brug for krisehjælp, men forudser, at det kan være svært at få dem alle til at indse det.
- Det er flest ældre mænd i Jylland, og det er ikke dem, der er bedst til at sige, at de har det skidt. På den måde er det en skidt sammensætning. Men nogen gør det, og jo flere, der gør det, jo flere vil nok overveje, at de også bør prøve, siger Tage Pedersen.
Bliver ikke set som mennesker i krise
Når Christina Mohr Jensen taler med minkfarmere og deres pårørende, er det blandt andet processen med at få aflivet minkene, der fylder. De føler sig ikke inddraget og respekteret som medmennesker.
- Der tales meget om, hvorvidt der var lovhjemmel eller ej, og om det er rigtigt at slå mink ned eller ej – men i bund og grund handler det her om, hvordan vi behandler mennesker, og hvad der sker, når vi ikke inddrager folk og haster så kæmpestore ting ned over folks liv, uden at de har nogen følelse af medindflydelse og kontrol, siger Christina Mohr Jensen.
Hun har også talt med folk, der er meget kede af den måde, selve aflivningen af minkene foregår på.
- Mange har for eksempel gerne selv villet være med til at aflive deres dyr, fordi de ville have, at det skete på en ordentlig og værdig måde.
- De ønskede, at når det ikke kunne være anderledes, så skulle det ske uden panik og foretages af nogen, som havde erfaring med de her dyr. Men de har været under nogle ekstremt pressede deadlines, som ikke har lydt til at være til nogen grad af forhandling, siger Christina Mohr Jensen.
Hun hører fra flere, der ikke kunne nå at få containere til deres aflivede dyr og samtidig møde de fastsatte deadlines, men får at vide, at det kan der ikke tages hensyn til.
- De ville i så fald miste muligheden for første del af kompensationen, og Fødevarestyrelsens hold ville skulle ind og fremskynde aflivningerne. De måtte smide dyrene på jorden eller i overfyldte containere, hvis de ikke havde nok, for deadlinen kunne angiveligt ikke rykkes, siger Christina Mohr Jensen.
- Nu herefter har jeg hørt fra flere, at det så er svært at få hentet dyrene – og det skal de samtidig se, lugte og være i. Det er mængden af denne type oplevelser, der for nogle har givet oplevelsen af, at de ikke bliver set som mennesker for hvem, alting bare vælter sammen lige nu, siger hun.
Forventer mange flere henvendelser
Hun har i skrivende stund de første ti henvendelser fra minkavlere eller pårørende, som har ført til samtaler med flere. I første omgang prøver hun at spore sig ind på, hvad der kunne fungere for den enkelte.
- Vi prøver vores bedste at få et godt indtryk af, hvad de som enkeltpersoner eller familie har behov for. Et indtryk af hvordan og hvor svært de reagerer psykisk, hvad de har oplevet. Derudfra laver vi sammen en plan.
- Vores vigtigste opgave er at hjælpe folk til at føle, at de bliver forstået og forklare dem, at deres reaktioner er normale reaktioner på ekstraordinære og ofte mange og lange belastninger. Så yder vi krisestøtte og rådgivning efter behov, fortæller Christina Mohr Jensen.
Hun forventer, at der i den næste måneds tid vil komme mange flere henvendelser. For tomrummet ligger for en del lige rundt om hjørnet, og der bliver snart stille på gårdene.
- For nogle af de familier, hvor man for eksempel udelukkende har haft mink og måske har haft det i generationer, kan der blive frygteligt stille og tomt. Der er ingen dyr at tage sig af. Så livet, som man kendte det, og dagligdagens rutiner er væk.
- Så begynder den akutte stresstilstand at lægge sig, og man begynder at begribe, hvad der egentlig er sket. Der oplever mange måske for første gang, at de får behov for hjælp. Jeg forventer da også flere henvendelser i den kommende tid. Der kan gå dage, uger eller måneder, for der er forsinkelse på sådan noget her, siger Christina Mohr Jensen.
Føler sig "kørt over"
Men er det ikke svært at træffe så store beslutninger, der skal iværksættes hurtigt, i en tid med en pandemi, uden at det går ud over mennesker?
- Jo, men handling og et samtidigt fokus på at sikre oplevelsen af medindflydelse og medmenneskelighed behøver ikke at være hinandens modsætninger. Og det oplever jeg for nogle af dem vi taler med, at det er stillet op, som om det er. Men der er mange måder at gøre det på.
- Man kunne have sørget for at inddrage folk, så de følte, at de havde en eller anden grad af kontrol og medbestemmelse. Ingen af dem, jeg har mødt, har stillet sig imod, men forestil dig at skulle aflive alle dine dyr, og samtidig ringes du op af mange forskellige myndigheder, der vil høre, hvor langt du er med aflivningen, og om du kan nå det, siger hun.
Det er en følelse af et enormt pres at føle sig mistænkeliggjort, og nogle har følt det som truende, fortæller Christina Mohr Jensen.
- Hos nogle er der uden varsel kommet biler fra Forsvaret på deres grund, som er sendt ud for at overvåge processen. Det skal siges, at en del af dem, jeg taler med, har oplevet de enkelte myndighedspersoner som sympatiske og forstående, men stadigvæk også, at de bliver "kørt over" af et større system, der ikke vil lytte og tage dig alvorligt midt i afmagten og frustrationen, siger Christina Mohr Jensen.
Det har ikke været muligt at interviewe fødevareminister Mogens Jensen, men han meddeler skriftligt, at "regeringen er meget bevidste om, hvor indgribende denne operation med dens kaliber og afgørende tidspres er for de danske minkavlerne".
- Det er en voldsom opgave for alle involverede med voldsomme konsekvenser, og det kan være svært at håndtere psykisk. Det er netop derfor, regeringen har aktiveret det psykosociale beredskab.
- Det er et vigtigt initiativ, som jeg i mit inderste håber kan bidrage til at lette den meget tunge byrde, som landets minkavlere lige nu løfter for det fælles bedste i en meget svær tid, skriver Mogens Jensen.
DR Nyheder har også forsøgt at få en kommentar fra Fødevarestyrelsen, men det er endnu ikke lykkedes.
Artiklen er opdateret med skriftlig kommentar fra fødevareministeren 15. november klokken 17:50.