Nordmænd og svenskere kan nemmere spænde ben for id-tyve end danskere

I Norge og Sverige kan borgerne forhindre id-tyve i at optage lån og købe på kredit.

Norske Marthe Lunde har været udsat for id-tyveri. Hun bruger i dag kreditspærring som våben mod id-tyve. Det har danskere ikke mulighed for. (Foto: DR Nyheder © DR Nyheder)

Når danskere har fået misbrugt oplysninger på deres kørekort, sygesikringskort eller pas, varer misbruget længere end hos vores nordiske naboer.

Det er erfaringen hos det internationale firma Affinion. I flere år har Affinion været hyret af forsikringsselskaber i både Norge, Sverige og Danmark til at hjælpe forsikringskunder, der har været udsat for identitetstyveri.

- Vi oplever, at misbruget strækker sig over længere tid i Danmark, da det ikke er muligt at bremse med en kreditspærre, siger produktansvarlig hos Affinion, Sebastian Andersen.

En effektiv stopper

En kreditspærre findes ikke i Danmark, men i flere andre lande som Sverige og Norge. Her bliver det drevet af privat kreditvurderingsselskaber.

Kreditspærring fungerer på den måde, at man frivilligt går med til, at der ikke må gives kreditoplysninger om en.

På den måde kan virksomheder ikke tjekke, om en kunde er kreditværdig, selvom vedkommende står med et id-kort i hånden.

- Værktøjet giver ofrene mulighed for at sætte en effektiv stopper for misbruget. Offeret kan med et enkelt greb forhindre yderligere misbrug. Når kreditspærren er lagt, vil offeret ikke længere være et attraktivt mål få bedrageren, siger Sebastian Andersen.

Nordmænd bruger kreditspærring

I Norge benytter 19.600 personer sig lige nu af kreditspærring. Det viser en rundspørge, DR Nyheder har foretaget blandt kreditvurderingsselskaberne Bisnode og Experian i Norge.

En af dem er 36-årige Marthe Lunde, der blev udsat for identitetstyveri sidste år. Tyvene brugte for eksempel hendes data til at optage et billån til en Audi S5 på 600.000 norske kroner.

- Der var jeg nærmest ved at besvime. Det var helt forfærdeligt, fortæller Marthe Lunde til DR Nyheder.

Anbefaler det til sine venner

Hurtigt fik Marthe Lunde dog sat en stopper for identitetstyvene ved at oprette en kreditspærre.

Der var meget nemt, fortæller hun. Og hvis hun en dag selv skal optage et lån eller tegne et abonnement, kan hun nemt få åbnet den frivillige kreditspærring igen.

- Jeg er meget glad for, at vi har muligheden for det i Norge, og jeg anbefalet alle mine venner og i mit netværk at få en kreditspærre, så de er beskyttet, hvis de bliver udsat for identitetstyveri, siger.

Øger trygheden

Kreditspærringen bliver også anbefalet af Norsis, Norsk senter for informasjonssikring.

Det er et uafhængigt organ, der blandt andet hjælper nordmænd, der har været udsat for identitetstyveri.

- Vi oplever, at det faktisk er en hensigtsmæssig løsning, som øger trygheden for dem, der har været udsat for identitetstyveri og netsvindel, siger Norsis’ administrerende direktør, Roger Johnsen.

Experian: Loven spænder ben

Experian, der tilbyder kreditspærring i Norge, driver også forretning i Danmark. Derfor er det nærliggende at spørge, hvorfor firmaet ikke ruller muligheden for kreditspærring ud i Danmark.

- Desværre er det sådan, at den nuværende lovgivning inden for persondataloven i Danmark ikke giver mulighed for at lave en selvstændig egenregistrering i systemet, siger Experians direktør i Danmark Henrik Kølle Petersen.

I stedet har Experian været en central aktør i Rigspolitiets planer om at oprette et register, der ligner kreditspærringssystemet i Norge.

Planen var, at registret med navnet ”Stop id-tyven” skulle være i luften inden udgangen af 2015.

Men i en aktindsigt, DR har fået, i kommunikationen mellem Rigspolitiet og justitsministeriet kan man læse, at det er gået i hårdknude.

Dansk Erhverv venter på register

Rigspolitiet arbejder nu på en anden løsning. Men der er ingen fast tidshorisont på, hvornår et ”Stop id-tyven”-register kan være klar.

Hos Forbrugerrådet Tænk håber man på, at danske borgere får mulighed for at låse for id-tyvenes muligheder for at svindle gennem et register.

Samme holdning har Dansk Erhverv, hvor chefkonsulent Bo Dalsgaard ser et register som en gevinst for virksomhederne og mener, at politikerne bør se på lovgivningen, hvis den er i vejen.

- Det er klart, at jo bedre muligheder der er for at bekæmpe identitetstyveri, jo færre tab vil butikkerne opleve. I de her sager ender det økonomiske tab næsten altid ender hos butikkerne, fordi de har sendt nogle varer ud over disken, som de ikke kan få betaling for.

Justitsminister Søren Pind (V) har ikke ønsket at udtale sig til DR Nyheder i sagen.

Bundboks: Forskellige regler

  • Reglerne for at kreditspærre er lidt forskellige fra land til land. I Norge kan man lægge spærren frivilligt og behøver ikke først at have været udsat for svindel.

  • I Sverige er registreringen betinget af, at man har været udsat for svindel. Man skal derfor vise en politianmeldelse af id-tyveriet, før man kan lægge en kreditspærre.

  • Kilde: Affinion

Facebook
Twitter