Norge: Bus med danske elever kørt af vejen

Ingen er kommet til skade i busuheld, oplyser norsk politi.

En bus med 35 danske ungdomsskole-elever er kørt af vejen i Rauland i Norge og har ramt et træ.

Politiet oplyser ifølge NRK, at ingen er kommet til skade.

– Alle elever og lærere er ude af bussen og er i god behold, siger politiets indsatsleder Arild Alfheim til NRK.

Ulykken skete tidligt i morges. Der er minde skader på bussen, blandt andet på forruden. Derfor arbejder man på at finde alternativ transport til eleverne.

– Der var et tyndt snedække og glat vejbane, da ulykken skete, fortæller indsatsleder Arild Alfheim.

Facebook
Twitter