I 86 tilfælde har en nordmand fået en særlig fodlænke med GPS-tracking om benet, som betyder, at der bliver udløst en alarm hos politiet, hvis personen nærmer sig sin tidligere partner.

Fodlænken kan tildeles personer, som har brudt et tilhold, og en dommer fastlægger det område, som den fodlænke-dømte ikke må bevæge sig i.

Ifølge norsk politi er succesraten med fodlænken stor, da ingen af de 86 personer har brudt den zone, som omringer deres tidligere partner.

Det oplyser norsk politi til DR.

Derfor bør sådan en ordning også afprøves i Danmark. Det mener SF's retsordfører, Karina Lorentzen.

- Jeg synes, at det er en virkelig god løsning. Vi ved, at nogle ekspartnere, som enten stalker, begår partnervold eller er truende, nogle gange lever af den her sygelige kontakt, som de har behov for at udøve hele tiden, siger hun.

- Det holder offeret i jerngreb, at man hele tiden frygter for, at man skal møde vedkommende. Vi har manglet et effektivt middel til at få ham eller hende til at holde sig væk. Og det virker til, at man har fundet noget i Norge, der virker.

Derfor har SF indleveret et lovforslag, hvor partiet foreslår, at der sættes en forsøgsordning i gang med "den omvendte voldsalarm", som nordmændene kalder den.

- Det er et kæmpe skridt i forhold til offerbeskyttelsen og offerrettigheder, at det ikke er offeret, der må flytte væk eller ændre adfærd, siger Karina Lorentzen.

Giver politiet tid til at rykke ud

I Norge er praksis, at man kan blive idømt en fodlænke med GPS-sporing, hvis man har en dom for at bryde et tilhold.

I de sager, hvor en person er idømt en fodlænke, er det oftest i en kombination med en dom for vold, trusler eller massiv stalking mod eksempelvis en tidligere partner.

Dommen betyder, at det som gerningsperson er forbudt at overskride en bestemt zone.

Zonen er udformet, så det tager mindst 25 minutter at nå frem til offeret fra zonens yderkant.

Det betyder, at politiet har tid til at reagere og rykke ud.

Hvis gerningspersonen bryder grænsen til zonen, vil politiet først sikre offeret og efterfølgende anholde gerningspersonen.

Brud på tilhold er steget

Tal fra Rigsadvokaten viser, at antallet af brudte tilhold er steget markant de seneste år herhjemme.

Selvom der kan være en vis usikkerhed, da tallene er trukket fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS), så viser tallene, som er fra januar 2023, at der for fem år siden var registreret 2.957 brud på tilhold, mens der i 2022 var 8.076.

Brud på tilhold kan være både fysiske og foregå over nettet.

- Det er en virkelig lille gruppe, som står for langt de fleste brud på et tilhold. Vi mangler det effektive middel til at få dem til at lade være, og det føler jeg lidt, at vi har fundet i Norge, siger Karina Lorentzen.

- Men har gerningspersoner, der har afsonet deres straf, ikke også ret til at leve deres liv, uden at de skal overvåges og nægtes adgang til bestemte områder?

- Jeg synes, at hvis man begår brud på tilhold, så må man også vide, at man begår noget ulovligt, og at der er en konsekvens. Og det kan ikke være offeret, der skal ændre sin hverdag, siger Karina Lorentzen.

Flere partier: 'Meget interessant'

På Christiansborg mener flere partier, at forslaget om den "omvendte voldsalarm" er interessant.

- Gerningsmanden mister noget af sit privatliv. Men det gør de uskyldige ofre også på grund af gerningsmanden, siger retsordfører fra Liberal Alliance, Steffen Larsen.

- Men vi skal selvfølgelige bruge det proportionalt.

Alternativet, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre, Nye Borgerlige, Konservative og Dansk Folkeparti er klar til at drøfte forslaget.

- Vi synes, at det er en rigtig god ide, siger Mai Mercado, der er retsordfører for Konservative.

- Vi skal også være opmærksomme på, at det her kun kommer til at være præventivt i forhold til den fysiske stalking. Der vil stadig være en udfordring i forhold til online stalking. Men med det her værktøj ville vi kunne tilbyde ofrene en større tryghed, siger hun.

Forsvarsadvokater: Det er et voldsomt indgreb

Kristian Mølgaard, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, mener, at man skal tænke sig godt om, hvis man indfører fodlænken i Danmark.

- Det er ikke fordi, at jeg ikke under ofrene beskyttelse. Men den beskyttelse kommer med en pris. Og derfor skal den kun gives i specifikke tilfælde.

- Man skal være opmærksom på, at det er et voldsomt indgreb. Problemet er, at man i Norge har brugt fodlænken i lange perioder, siger Kristian Mølgaard.

Norsk Politi har oplyst til DR, at de idømte har alarmen på fra et halvt år og op til fem år.

- De har også lidt større afstande i Norge. Herhjemme kunne man godt forestille sig, at det ville blive et problem rent socialt, for uddannelsesmuligheder og de begrænsninger for færden, den dømte vil have, siger Kristian Mølgaard.

Han mener desuden, at en fodlænke ikke bør benyttes som en ekstra straf.

- Jeg kan blive bekymret, hvis man får det som tillæg oveni sin straf. Det skal så kompenseres et andet sted.

- Der er selvfølgelig specifikke tilfælde, hvor den kunne være relevant, men man skal passe på, at det ikke bare bliver en mængdevare. Men det viser de norske tal også, at det ikke er, siger Kristian Mølgaard.