Norsk vejhjælp: Her er danske bilisters typiske fejl på skiferien

Uanset hvor parate danskerne er til at stå på ski i fjeldet, så begår mange de samme fejl, når de kører bil i Norge.

Uanset, hvor dygtig en bilist, du er, så kan Kong Vinter gøre livet surt for dig. Foto: Henning Bagger/Scanpix (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Benene er godt ømme, efter ski-instruktøren Björn i fem dage har instrueret dig i at gå korrekt ned i knæ. Dit ego og trælåret fra styrtet i træk-liften gør stadig nas. Taskerne er pakket, og nu vil du egentlig gerne hjem - men bilen starter ikke, uanset hvor meget du bander og svovler af din firehjulede kammerat.

Den situation oplevede over 100 danske bilister, som i 2017 tilkaldte vejhjælp gennem Rødt Kort-ordningen - en app, der sender et gps-signal til vejhjælpen, i Norge.

For selvom ski-glade danskerne ikke er dårligere til at køre bil end vores nordiske brødre, så er vi ikke lige så vant til kulden. Og det kan give uforudsete problemer.

Frossen diesel og tomme batterier

Det forklarer Jan-Petter Schøyen, der er stationsleder hos SOS International Veihjelp i Oslo.

- Danskerne er dygtige til at køre efter forholdene og bruge snekæder, så vi ser ikke mange, der kører af vejen eller sidder fast. Til gengæld bliver vi ofte kaldt ud til biler, der ikke vil starte, når familien har tjekket ud af hytten, og skal hjem efter en uge på ski, siger han og peger især på to kørefejl, der rammer danskerne:

De danske dieselbiler

Har man en dieselbil, der ikke vil starte, er der risiko for, at kulden har fået brændstoffet til at fryse og blive tyktflydende. Hvis det sker, findes der ingen hurtige løsninger, og motoren kan tage skade.

Til gengæld siger Jan-Petter Schøyen, at problemet er nemt at forebygge:

- Sørg for, at tanken er tæt på tom, når I kører ind i Norge og fyld så op med norsk diesel. I Norge tilsætter tankstationerne et middel til diesel, så det kan klare strenge kuldegrader, men det gør man ikke i Danmark, forklarer Jan-Petter Schøyen og tilføjer, at det kan tage op til et døgn at få en dieselbil tøet op på et værksted.

Flade batterier

Selv et frisk, fuldtopladet batteri kan dø efter en uge i kulden, hvis bilen ikke bruges med omtanke. Ifølge stationslederen er flade batterier ofte en kørefejl, der skyldes små køreture i løbet af ugen. Her er rådet ligetil fra nordmanden:

- Lad være med at køre småture, når det er koldt. På med de varme støvler og tag de korte ture til fods. Er man nødt til at køre små ture i løbet af ugen, så kan det være en god idé at købe en lille batterilader, så der er strøm nok til at starte.

Vær beredt

Frosne forruder er også et fænomen, som danskerne sandsynligvis vil stifte bekendtskab i fjeldet. Her er rådet fra Jan-Petter Schøyer, at man holder varmen direkte fra ruden:

- En varm forrude får sneen til at klistre og smelte nederst på ruden, hvorefter vandet løber op og fryser i synsfeltet og på vinduesviskerne. Send i stedet varmen mod fødder og ind i kabinen, så fyger fnuggene hen over forruden i stedet for, siger han.

Derudover har SOS International Veihjelp fire andre fifs:

  • Hold dig til sporene i kraftigt snevejr – dyb sne giver modstand og kan trække bilen ud til siden.
  • Husk snekæder, og øv dig på at montere dem hjemmefra.
  • Husk mad, drikke, strøm på mobilen, fuld tank og en sneskovl, hvis du skal over fjeldet. Vejret kan hurtigt slå om og lukke vejen.
  • Tilkald hjælp gennem Rødt Kort-appen, så vejhjælpsbilen har din præcise gps-position.
  • Er din bil kaskoforsikret, indeholder forsikringen redningshjælp i form af Rødt Kort-ordningen. Næsten alle forsikringsselskaber er med i ordningen, der dækker over det meste af Europa.

I 2017 var der 829 danske bilister, der tilkaldte vejhjælp via Rødt Kort-appen.